Brandmandsliv

13 ber, at den i Naade optages, ønsker og sukker til Gud, at den af Deres store Øjen- og Mildheds Straaler maatte overskiennes, andragende allerunderdanigst vor Anliggende, som er, at jeg undertegnede Svend Torbjørnsen, som haver haft den Ære og betjent vores allernaadigste Konges Frue Kirketaarn i 14 Aar min hellige Gud, Kongen og min tro Kammerat og Med­ broder i Christo i 12 Aar, og nyder vi ugenlig i Brandvagt 1 Rdl., som vi af den gunstige og kjære Øvrighed rigtig haver bekommet upaaklagelig. Da vore Forfædre og Formænd af Kongen og Øvrigheden aarlig Aars have nydt for Vagtringen, som falder ugentlig 14 Gange, Aften og Morgen, og det uden nogen allerringeste Forseelse eller Forsømmelse, uden vi vil tage til Takke og give 1 Rdl. i Straf, som og nogle Gange er passeret, som vi alt haver lidt med Taalmodighed, men som der endnu end videre os forurettes, som at vi stedse haver selv holdt Olie og Lys til Vagtklokken, som dog trækker paa os fattige Folk, som sidder med Kone og mange umyndige Børn, da som der før vores Tid ikke en, men fem Taarnvægtere haver taget Skade ved samme Vagtklokke, som er den fornemste, der skal pas­ ses paa for Tidens Mindelse, som næst Guds Aanding skal paaminde alle Mennesker Klokkeslettet. Nu kjender vi ganske vel vores allernaadigste Arvekonge og Herres det himmelgivne Hjærte, der vores Nød tager an, der lindre kan vor Smerte, vi det befinde vil med underdanig Bøn. Tak derfor, evig Tak, Gud selv skal være Løn, du ævig Majestæt, du Ærens prægtig. Konning, du Gud Emanuel, grundfæste vores Konning, lad Lykken blomstre sig, lad Landsens klare Sol ej dale nogen Tid paa Rigets Himmelpol, Førend de mætted er med Fred og god Dage med al Lyksalighed, som Sjælen kan behage, og saa, fornøjet selv, haver alle Ting fuldendt, det ønskes hjærtelig Deres allerdanigste og allerringeste Klient. Kjøbenhavn, d 30 Juni 1726. Stormægtigste allernaadigste Arve Herre og Konge og Herres allerunderdanigste og allerringeste Knægter Svend Torbjørnsen. Niels Povlsen.