Brandmandsliv

15 Aar siden, en Brand, der henrev hans ildebrandsgale Ven Fre­ derik Ussing til den højeste Henrykkelse. »Nu behersker Dampmøllerne Byen, spredte omkring i alle Kvarterer, men dengang svang de gamle hollandske Vejrmøl­ ler deres mægtige Vinger højt oppe paa Volden, og da de ikke kunde tage Konkurrencen op med deres nye Dampbrødre, var det ikke saa underligt, at de lidt efter lidt bukkede under for Ildaandens Magt. Naar da den ydre Belægning var fal­ den, saa at hele det mægtige Tømmerværk stod i et glødende Baal, hvor de brændende Vinger øverst oppe hvirvledes rundt i Nattens Mørke, indtil de med et tordnende Brag styrtede til Jorden, var Ussing aldeles ude af sig selv af Henrykkelse, og det kostede stor Møje atter at faa ham tilbage til den hjemlige Rede. Det var dog ikke Ussing alene, som havde denne ejendom­ melige Mani for Ildebrande, den deltes af samtlige Kjøben- havnere, som i Ildebrande saae en Slags Folkeforlystelse, hvor­ til enhver maatte være med, og som gav Stof til Samtale hele den næste Dag.« Naa, smaa Brande har man jo ogsaa kendt i gamle Dage, selv de ganske smaa Brande, som Brandforsikringsselskabeme kan fortælle om, hvor en Cigar brænder Hul i Tøjet, og man gerne vil have en ny Kjole —den Fidus, der ikke gaar mere — ja, den Slags Brande havde man ogsaa i gamle Dage,i alle Fald efter Amerikas Opdagelse. Der er saaledes en lille Historie fra Wessels Tid: Han kørte en Dag sammen med en god Ven, juridisk Kan­ didat Hans Jensen, til Roskilde--------- Hans Jensen sad i Vognen og dampede paa sin Pibe, og medens de var i fuld Passiar, fløj der en Gnist fra Tobakken i hans Kavai og antændte den. Wessel mærkede den brændte Lugt og saa, at det glimtede i Kavaien, og gjorde Hans Jen­ sen opmærksom derpaa ved at udbryde:

»Mig synes, mig synes her lugter saa brændt, Du har dog vel aldrig din Kavai antændt?