Brandmandsliv

16 Hans Jensen, Hans Jensen, din gode Kavai! Hvad mener Du, Isaksen vil sige til Dig? Før ■— fem Daler han har laant paa den, Nu siger han: Gak til en Anden min Ven.«*)

I gamle Dage, da var det noget helt andet at være Brand­ mand end nu om Stunder, da var der ordentlige Ildebrande og rigtige Brandmænd — men nu? Det kan jo ikke nægtes, at Slukningstekniken er gaaet frem siden disse gamle Dage, hvor man tog Skægget mellem Tænderne, naar man gik ind i Røgen. Slukningsmidlerne var mere enkle, som hele Livet var mere lige til. Rom kendte man, og Rom ansaa man for et af de bedste og mest ufejlbarlige Slukningsmidler, særlig mod Halsbrand, for som der staar i Edvard Storms Vise:

Min Doktor er en ærlig Mand, han siger, jeg maa drikke alt, hvad jeg vil, kun ikke Vand, det, ene, duer ikke, med mindre det er lavet til med Rom, Citron og Sukker, thi da du intet finde vil, der bedre Tørsten slukker.

Der synes at være noget, der tyder paa, at Storms Doktor har været Læge ved Brandkorpset. Som Tiden er skredet, er Rom imidlertid blevet saa dyrt at slukke med, at man godt kan sige, at det nu er et meget sjældent anvendt omend højt »skattet« Slukningsmiddel. Saa var der Eddiken, som man ogsaa ansaa for et ganske udmær­ ket Sluknngsmiddel, endnu bedre end Rom, den skulde for­ uden den mest brændende Tørst ogsaa kunde slukke rigtig Ild. Før Christi Fødsel beretter en romersk Historieskriver om,

* ) »Kjøbenhavnerliv i ældre og nyere Tid« a f J. Davidsen. Kjøben- havn 1889 .