Brandmandsliv

51 paa Armen. Da han havde prikket lidt til Skov, og denne saa smaat begyndte at vaagne, holdt han den lille Vovse hen imod ham, men med et forfærdeligt Brøl forsvandt Skov ned under Tæpperne; lidt efter kiggede han forsigtigt frem, men forsvandt atter som et Lyn, da han saa det sorte Puddelfjæs. »Du maa vist hellere holde op,« sagde nu en af Naboerne, »han kan nok ikke taale det.« Svendsen havde vel nok svært ved at bevæge sin store Korpus med fornøden Hurtighed, naar Klokkerne gik, og det hændte da ogsaa engang, at han kom for sent, saa Damp­ sprøjten kørte uden ham; han maatte da afsted i en Droske ad Amager til, men paa Knippelsbro mødte han Dampsprøj­ ten for hjemgaaende, hvorefter han entrede ud af Drosken og op paa Sprøjten, saa han i det mindste kom reglementeret hjem. Maskinisterne havde forøvrigt ogsaa lang Tjeneste i de Dage; efter to Døgns Vagt havde de den tredie Dag Arbejde fra Klokken 9 til 12, saa fri fra 12 til 6 , saa Vagt om Nat­ ten og først derefter fri den fjerde Dag. Selv om saa tredie Dag var en Søndag, maatte Maskinisten møde op hos Kaptajn Carlsen og melde sig. Kaptajnen var sjældent staaet op, saa Meldingen foregik i Sovekamret, hvor Kaptajnen stak sit med en rødstribet Nathue prydede Hoved op over Dynen for at sige: »Ja, ja, det er godt, De kan godt gaa hjem.« Sprøjtefører Ferdinand Hannibal Smith, der i 1902 fik Bolig i Adelgade for at blive der lige til sin Død i 1924, hører til Korpsets stovteste Skikkelser. Han gjorde aldrig Vagt i Adelgade, men paa Hovedstationen. Gentagne Gange frem­ hævet i Korpsbefalinger, udnævnt til Dannebrogsmand i 1903, Jubilæumsmedaljen 1910, og dekoreret med Fortjenstmedaljen i Sølv ved Brandkorpsets Jubilæum i 1920, forenede han den ydre Anerkendelse med almindelig Agtelse fra saavel Under­ som Overordnede. I Adelgade flyttede Sprøjtefører Carl August Enevold Møl- ler-Nielsen ind i hans Lejlighed. Denne gjorde dog aldrig Vagt i Adelgade og afløstes ved sin Død af Overtelegrafist Peter Aksel Mortensen, der dog allerede i 1934 efter sin Hustrus Død 4*

Made with