Brandmandsliv

58 Anskuelse, at Passagen dog var for snæver, for ubemærket, som han da mente, flyttede han Sengeladet lidt, og efter fort­ satte Anstrengelser kom Stigen saa ind i Gaarden og fik de nødstedte reddet. »Kan De se, det lod sig gøre,« sagde Lunn til Sprøjteføreren. »Ja, det kunde det jo,« indrømmede denne, »men saa vil

Ildløs paa Kultorvet.

Paul Fischer‘

jeg gerne bede Hr. Brandfuldmægtigen om at tage med til Ildløs, hver Gang vi skal have Stigen ind i en Baggaard.« »Hvorfor det?« »Jo, for saa vil Hr. Brandfuldmægtigen nok være saa venlig at flytte en Gavl, hvis Passagen er for smal,« og saa pegede han paa de Mærker, som Sengeladet havde sat i Jorden, inden det blev flyttet. Naah, den Smule, mente Lunn, nu ikke havde betydet noget. Historien er egentlig meget karakteristisk for Lunn, for saa vidt som den er et Vidnesbyrd om, at Lunn til Tider kun­ de have sine egne, friske Metoder at tage Tingene paa; selv om han ikke i Praksis ligefrem flyttede Gavle. Der var saa- ledes ogsaa engang en Udrykning fra Brandstationen paa Fre- derikssundsvej, der under Lunn’s Kommando blev noget ud