Brandmandsliv

63

S torm Petersen, Det er f. Eks. hændt, at en i Farten har taget en Stol i Stedet for Frakken, men han opdagede det nu, da han skulde tage den paa; derimod er det notorisk, at en engang løb ned med Tæppet om sig, og da han var meget træt, mærkede han ikke noget, men faldt i Søvn paa Køretøjet. »Det er en, som de har samlet op,« mente Folk, men der er nu saa mange Men­ nesker, der har saa lidt Forstaaelse af, hvad der kan hænde for en træt Brandmand. Men ogsaa Farten hen ad Gaden byder paa mange Op­ levelser, ikke altid af de muntre, som da Stigen fra Adelgade ramlede sammen med en Sporvogn, og en Sprøjtefører røg hen ad Gaden til en lille Fljernerystelse, men dog undertiden paa muntre. Saadan gik det engang i strygende Fart hen ad Gaden; Sprøjten fulgte Sporvejssporet og gled hastigt og ro­ ligt frem. Pludselig ser man et Hjul, der ganske Solo løber hen ad Gaden. »Hov, hvad er det for et Hjul.« I det samme svinger Sprøjten ud af Sporet og ud over Brolægningen, og nu mærkede man paa Vognens Skrumplen, at det var Sprøjtens eget Hjul, der var løbet af; medens den kørte paa Sporvejs­ sporet havde ingen mærket, at Vognbunden, der jo laa gan­ ske lavt, var sunket ned paa Sporet og gledet videre paa dette. Dengang kom Holdet ikke først til Brandalarmen. Fyrbøderen paa Dampsprøjten havde sin særlige lille For­ lystelse, naar han havde en lang Hale af hujende Kasketdrenge paa Cykler efter Sprøjten; saa pirrede han op i Fyret, saa Gløderne fra Askefaldet i en lang Stribe faldt ned paa Ga­ den, hvor de trykkedes op i Gykleringene, og lidt efter hørte