Brandmandsliv

6 6

det i ældre Brandinspektørers Erindring, men efter de Histo­ rier, der nu og da fortælles om dette Køretøj, maa det have været ligefrem spændende at køre med det, idet man øjensyn­ lig aldrig vidste, naar det gik i Staa, saa man maatte se sig om

efter en Droske, og det fortælles endda, at naar det først var gaaet i Staa, kunde det kun køre hjem i Bakgear. I 1907 ændredes ogsaa Vagtturnus, der hidtil havde været saaledes, at en Brandmand var to Døgn paa Vagt og saa ^ havde et Døgn fri, medens

det nu blev saaledes, at Vagten blev paa eet Døgn og saa eet Døgn fri, hvilket jo var en væsentlig Forbedring. Dog hav­ de den nye Vagtordning en sørgelig Mangel derved, at den lagde afgørende Hindringer i Vejen for Brandkorpsets Sang­ forening, der som Følge af disse maatte lægge op, da det blev umuligt at samle dens Medlemmer, og Sangforeningens man­ ge glade Sammenkomster, Udflugter og Fester er nu kun Min­ der om svundne, glade Stunder.

Br andmand s s an g . Brandmænd, Brandmænd, stram jer op, nu brænder Hytten; vor Kaptajn har sagt sit Ord, Hurra, nu gaar det løs. Nu, Kammerat, nu skal vi prøve, nu, Kammerat, nu gælder det en Dyst, vor værste Fjende gaar vi kækt i Møde, vi gaar til Kamp mod Ild af Pligt og Lyst. Men skulde en af os i Kampen blegne, og skulde en for Luen faa sin Død, vi har en Bøn, en Bøn for vore egne.