Brandmandsliv

67 Oh, lad dem ikke mangle Brød. Nu, Kammerat, nu skal vi prøve,

nu, Kammerat, nu gælder det en Dyst, vor værste Fjende gaar vi kækt i Møde, vi gaar til Kamp mod Ild af Pligt og Lyst.*)

Brandkorpsets »grand old man«, Brandinspektør, Oberst Meyer, eller blot »Obersten«, som han i daglig Tale kaldtes, tog i 1909 sin Afsked. Ved en Parade under den gamle Tids festlige Former overgav han Kommandoen til sin Efterfølger, og Brandmændene hyldede om Aftenen deres gamle Chef med et Fakkeltog, som Udtryk for den Agtelse og Hengivenhed, de nærede for ham, der i sine Tanker som i Tale altid havde kaldt dem sine Børn, der nok skulde holdes strengt, men hvis Vel han dog altid havde haft for Øje. Ved en Brand i 1906 i et stort Pakhus paa Østmolen i Frihavnen begyndte et Lager af smaa Kulsyrepatroner at eks­ plodere, og da man ikke vidste, hvad det var, antog man det for et Lager af Ammunition og kaldte Styrken tilbage. Oberst Meyer kaldte bekymret: »Kom tilbage, Børn, kom tilbage, jeg vil ikke have jer skudt.«

Solens Ildskær festligt gløder, og vi Brandmænd glade møder, denne Stund staar højt i Rang; Chefen træder fra sit Kammer, og hvor Dagen staar i Flammer, hilses han af Folkets Sang. Vi har nok af store Minder, stolte Huse, stærke Tinder saa vi staa i Flammeskær; modigt stormer Brandmandsskaren, og hvor aller størst var Faren, gik vor kække Brandchef nær.

*) Brandmandssang tilegnet Kjøbenhavns Brandkorps. Tekst og Musik af Musikdirektør Carl Møller, Aarhus. 5*