Brandmandsliv

68 Tag den bedste Tak, vi ejer paa din Festdag, Oberst Meyer, lev os end i mange Aar; vore Hjærter for dig gløde, Sangen bølger Dig i Møde i den unge, danske Vaar.

A. C. Meier.

Brandinspektør Meyers Afgang blev skelsættende i Brand­ korpsets saavel ydre som indre Liv. I det ydre ved at Spørgs- maalet om Automobilisering af Materiellet dukkede op, og i de følgende Aar gennem forskellige Stadier ganske ændrede Billedet af Korpsets Virke. Indtil da var Udrykningen præget af de galopperende Heste, af Klokkernes Klemten og Damp- sprøjternes maleriske Fart med Røg og Gnister ud af Skor­ stenen; gradvis har dette ændret sig til nu, hvor Sluknings­ toget kun kendes paa de truttende Horn, medens de svære, røde Vogne dristigt suser gennem den vigende Færdsel og der­ ved taler til Beskueren. Men i endnu højere Grad blev Oberst Meyers Afgang skelsættende i Brandkorpsets indre Liv. En ny mere demokra­ tisk Tid var paa Trapperne og krævede sine Reformer gennem­ ført. Den gamle, militære Aand stedtes til Hvile og afløstes efter en kortere Dødskamp af en ny Tids, men ihvorvel denne paa mange Maader var ny, kan man dog godt sige, at den gamle Tids Aand, den rette Brandmandsaand, stadig uanfægtet le­ vede videre; kun maa man nu og da knuse en stille Taare over, at der ikke mere gives Lejligheder, hvor Korpset samles under den gamle Fane, Samlingstegnet, Symbolet for Korp­ sets Kamp, Fanen, der nu kun drages frem, naar de gamle Kæmper stedes til Hvile. Hvorfor samles Korpset ikke mere til Fest under Fanen, hvorfor gør Kammeraterne ikke Honnør for de gamle, veltjen­ te Fæller, der ved 25 Aars Tjeneste erhverver Jubilæumsme­ daljen for god Tjeneste? Officererne sænker gerne den Sabel, de bærer som et symbolsk Tegn paa, at de gør Tjeneste i