Brandmandsliv

78 Tredie besluttede sig til »hellere at dø i sin Rede«, vidste han sikkert, at Københavnerne ikke vilde lade ham dø i Ensomhed. Under Københavns Belejring viste Borgerne, at de nok kunde ordne et lille Bombardement, som paa sin Vis var lige saa farligt som et moderne Luftbombardement, fyldt som Lof­ terne var med Hø og Halm, medens Vandforsyningen var meget mangelfuld, og Husene meget brandfarlige. Ogsaa i 1807 præsterede Brandkorpset et prægtigt Stykke Arbejde, og Byens Overgivelse kunde ikke begrundes med, at den vilde brænde helt af. Efter tre Nætter, hvor der hver Nat var nedkastet omkring 4000 Projektiler, var der brændt og ødelagt, hvad der vel kunde brænde, men det var først den sidste Nat, at det gik rigtig galt, da nemlig Borgerne i den nordvestlige Del af Staden havde forladt denne og ladet deres Huse uden Opsyn; da kunde naturligt Brandkorpset ikke magte Opgaven, fordi de mange, smaa Brande, som kunde være sluk­ ket af en behjertet Mand i deres Opkomst, nu fik Lov at ud­ vikle sig, til Brandkorpset maatte tage sig af dem. 40 000 Bom­ ber eller Brandraketter over den lille, indre By svarer til saa- dan noget som 200 000 over det nuværende København, og det kræver dog en betydelig Lufteskadre at føre frem —, og det klarede man altsaa i 1807 den første og anden Nat, og nu er Vandforsyning, Sprøjter og Bygninger dog meget mere mod­ standsdygtige. Og Brandkorpset, det skal nok nu som før gøre sin Indsats, saa vil Borgerne sætte noget ind paa at værne Staden mod Luftangreb, skal Brandkorpset ikke svigte. Det indprentes altid Brandmændene, at de skal spare paa Vandet — ikke saa meget af Hensyn til Vanddirektøren, — for hvad der skal til, det skal til selv ved Sommertid. Næh, det er mere af Hensyn til den saakaldte Vandskade, der skal spares, for den kan let blive større end Brandskaden. At Vandet ikke alene kan bevirke Vandskade, men til Tider endog kan bevirke Brandskade lyder som et Paradox, men er dog den skære Sandhed, saa der er Tider, hvor Brand­ manden maa være kneben for ikke at sige fedtet med Vandet. Dette var saaledes Tilfældet ved en Brand i 1917 i Dam­ peren »Prunelle«, der var lastet med Kalciumkarbid, som ud

Made with