Brandmandsliv

8 9

brandfarlige Celluloselakker, der sædvanlig sprøjtes paa. Det er Sager, der brænder som Krudt, saa der kommer stadig nye Ildebrandsvoldere til. Naa, ellers var det jo ogsaa trist for Brandmændene, der blev helt overflødige. Set fra et Brand­ mandssynspunkt maa det gerne brænde endda rigtig ofte, saa Brandmanden kan faa Lejlighed til at øve sin Kunst og vise, hvor hurtig han er der, og hvor hurtig han kan slaa en truen­ de Brand ned, inden den bliver til noget rigtigt. Saa kommer alligevel en Gang imellem disse store Brande, hvor Ilden har ligget og ulmet i en stor Bygning uden at blive bemærket, før den med stor Kraft bryder frem, og som lægger Beslag paa Brandkorpsets fulde Styrke. Næh, arbejdsløse bliver Brand­ mændene nok ikke foreløbig. Den 3. Februar 1925 var Adelgade med til den meget farlige Brand paa Nørrebrogade Nr. 108, hvor nogle Fyrvær­ kerisager foraarsagede en pludselig og meget heftig Brand. En ældre Kvinde sprang ud fra første Sal, allerede inden Brand­ korpset var kommet til Stede, og kun ved Hjælp af Spring­ tæppet reddedes to Voksne og to Børn fra Tagetagen. Flere Mennesker blev fra anden Sal bragt ned ad den store Motor­ stige. Stigen fra Adelgade mødte under Sprøjtefører Andreasen og Sprøjten under Sprøjtefører Edvard Hansen. Efter at have assisteret ved Springtæppet deltog Sprøjteholdet i den alminde­ lige Slukning, idet man ved en Krybestige gik ind paa første Sal. Apropos Krybestiger, saa hændte det en Gang, at en Brandmand fik et ordentlig Chock, da han gik op til fjerde Sal med en Krybestige. Det maa her til Oplysning for dem, der ikke kender en Krybestige, anføres, at det er en Stige, der i den ene Ende er forsynet med en Hage, der kan stikkes ind gennem et Vindue og hvile paa Vindueskarmen; saa klatrer man op ad Stigen til første Sal og sætter sig i Vindueskarmen og stikker Stigen op til anden Sal, ramler Hagen ind gen­ nem Ruden, — det er noget, Giarmestrene kan li’, — og saa klatrer man op til anden Sal. Det kan saamænd være vanske­ ligt og farligt nok selv for en Brandmand. Men ved den Lej­ lighed, der her fortælles om, saa han, da han kom op til fjerde Sal, at Krybestigens Hage hvilede paa — en Urtepotte.