Brandmandsliv

9 fuld, men til Øjemedet meget uhensigtsmæssig Uniform med trekantet Hat, prydet med hvide og gule Fjerbuske, i travl Virksomhed med at lade de faa Spande Vand, der nu var samlede ved fælles Bestræbelser, udgyde over Huset, der da

ogsaa i Reglen brændte fuldstændig ned til Grunden, naar Ilden havde faaet godt fat, før Alarmeringen fandt Sted. Det var nu netop denne Alarmering, der den omtalte Nat efter Jenny Linds Koncert opskræmmede os. Til de mindste Nuancer i Brandraabet og Pibens Skingren kendte vi vor brave Natvægter, Jørgensen, der, naar Ilden var ude hos os paa Broen, skreg som en Fortvivlet og fløjtede, som om Universet skulde forgaa, idet han styrtede om i alle de faa Gader og Gyder derude, først derhen, hvor hans trofaste Medhjælper, Trommeslageren, skulde vækkes for sammen med Vægteren at gøre saa megen Støj, som det var disse to gigtsvage Per­ soner muligt. Var Ilden derimod inde i København, saa var Spektaklet afdæmpet paa passende Maade i Forhold til Af