Brandmandsliv

96 mod Taget, og her blev i Mulm og Mørke i sidste Øjeblik en ung Mand, der allerede var stærkt medtaget af Røgen, bragt i Sikkerhed. Branden var saaledes fra en truende Katastrofe ved Brandkorpsets hurtige Indgriben ændret til en ret ube­ tydelig Skade, idet selve Trappen hurtig blev afslukket, og efter henved 20 Minutter var man Herre over Ilden. Som et Udtryk for den almindelige Glæde over denne raske Daad kan man sikkert tage den lille versificerede »Tak, Brand- mænd«, der stod at læse i »Berlingske Tidende« for den 25. November. »Tak, B r a n d r n æ n d !« Tak, god Daad har i Novembernat I øvet, mens lumsk sig næsten lydløst Luen listed’ frem. De vaagned5 op og saa sig hver en Udgang røvet, paa Lur laa Røg for Dør ved alle Stokværks Hjem. Dog hastigt kom I til og i Sekunder skabte seksfoldig Redningsvej. — Hvor nær fortabte! Jert Mod, Jert Snille frelste begge mine Børn. Næst Gud jeg takker Jer, som tappert tog den Tørn. Var Digter jeg, vort brave Brandkorps’ Ære besang min bedste Sang. Nu faar det være! Velment er ensom Mands dybtfølte Tak og Pris til hver en Redningsmand og Dem, Hr. Brandchef Friis. Næstved. Kr. Kalkar. Som Anerkendelse for den dygtige Ledelse og den hele udmærkede Indsats udnævntes senere Brandinspektør Borup, der ledede Redningsarbejdet, til Ridder af Dannebrog, medens Brandmester Juel-Nielsen, Reservebrandmester Hans Peter Jen­ sen og Brandmand Christian Dam, der arbejdede med en Ro og Sikkerhed, som var det en dagligdags Begivenhed at redde over tyve, næsten panikslagne Mennesker, tildeltes Fortjenst­ medaljen i Sølv. At kunde æde en ordentlig Mængde Røg har alle Dage været anset for en udmærket Egenskab for en Brandmand, og mange Steder ses der endnu med en vis Mistro paa de mo