S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

KAPITEL I SELSKABETS ÆLDSTE H I STOR IE OG FØRSTE KENDTE MEDLEMMER kgl. københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab kan unde r forskellige Navne føres langt tilbage i Midde lalderen , tidligst unde r Navne t »Danske Kompagni«. Dette Kompagni hænger nøje sammen med den for Midde la lderen karakteristiske G ilde ­ bevægelse og er selv et typisk Gilde. G ilderne er en meget elastisk Sammenslutningsform, særegen for de germanske Folk; den bærende Idé er et

Sammensme ltningen af en selskabelig Trang og et praktisk Formaal, forskellige i forskellige so­ ciale Lag og til de forskellige Tider. —I Danma rk kan Gildesamfundene navn lig paa Landet sættes i Forbindelse med de hedenske Drikkelag og Offerfester. Da Kristendommen indførtes, fik Gilderne, som saa meget andet, ny t Indho ld ; men først fra det 13. A a rh und r ed e kender vi nærmere ud fo r ­ mede Gildesamfund , de saakaldte Værnegilder, der var viede til en Værnehelgen, oftest St. Knud. Disse Gilders Hoved fo rmaa l var at sørge for Rets­

Sigil for St. Knuds Gilde paa Bornholm. (Signetet i Nationalmuseet).

sikkerheden, idet de i Byerne erstattede den Slægtsorganisation, der herskede paa Landet, men som var upraktisk i Byerne. H v o r Landboerne paa Tinge kunde støtte sig til Slægtsnævn, kunde G ildeb rode ren i Byerne paaberaabe sig sit »højeste Gilde« (det fornemste, som han var Med lem af). Værnegildernes Skraaer —saaledes kaldtes deres Love —giver et særdeles koncist U d t ry k for Gildernes Væsen i systematisk ordnede, knappe og klare Karakteristiker af deres særprægede Organisation og af deres Beføjelser, der kan deles i fire Grupper, omfattende henho ldsv is det retslige, det religiøse, De fire GruPPer- det sociale og det selskabelige. I det 14. A a rh und r ed e ser vi en stærkere Udv ik ling af det religiøse Ele­ ment, dels i de gamle Gilder, dels i nye Samfund, de saakaldte fromme Broderskaber, hvis Hoved fo rmaa l var at varetage Brødrenes og Søstrenes

1

1