S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

591768573

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

K Ø B E N H A V N S R A AD H U S - B IBL IOTEK

0 . % U 1

DETKONGELIGE KØBENHAVNSKESKYDESELSKAB OGDANSKEBRODERSKAB

DETKONGELIGE KØBENHAVNSKESKYDESELSKAB OGDANSKEBRODERSKAB 1334-1934 SELSKABETS HISTORIE UDARBEJDET AF ARKITEKT AAGE LANGELAND-MATHIESEN

U D G IV E T AF

D E T K O N G E L I G E K J Ø B E N H A V N S K E S K Y D E S E L S K A B

O G D A N S K E B R O D E R S K A B

K Ø B E N H A V N 1934

FORORD et Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab's ledende Mænd har i en Aa rrække beskæftiget sig med Tanken om at tilvejebringe et historisk Skrift, som ikke alene kunde sup ­ plere Oberst N. P. Jensen ’s historiske Skildring, der udkom 1901 og forlængst er udsolgt, men tillige træde i Stedet for dette Værk. Ogsaa Spørgsmaalet om at foranstalte en Gengivelse af Brødrenes Skyde­ skiver, der jo fra alle Sider anerkendes som en af Selskabets i kulturh istorisk Henseende kosteligste Skatte, har været Genstand for en meget livlig D rø f ­ telse mellem Brødrene, og Broder K. L. E.Jensen har i flere Aa r overfor de skiftende Fo rmænd søgt at vække Interesse for Sagen. Planen bragtes endelig frem paa Selskabets ordinære Generalforsamling den 30. Ap r il 1930, og den blev fra alle Sider modtage t med den største Interesse og Velvilje, og Brødrene tilsagde Foretagendet en saa betydelig økonom isk Støtte, at det blev muligt at fremme Sagen uden videre Opho ld . Generalforsamlingen nedsatte straks et Udvalg , som det blev paalagt at overvaage, at den trufne Beslutning blev udført. Dette Udva lg kom til at bestaa af Brødrene A .C .Illum , K . L. E.Jensen, Aage Langeland-Mathiesen og H . Langkjær med K. L. E. Jensen som Formand. U nd e r Udva lgets A rbe jde viste det sig meget hurtigt, at Broder Aage Langeland-Mathiesen allerede havde foretaget indgaaende Forundersøgelser om Oprinde lsen til Skivernes Indførelse, og han var derved komme t ind paa en Række Undersøgelser vedrørende Selskabets allerældste Historie, som kun sporadisk var blevet behand le t i Oberst N. P. Jensen ’s Værk, og Lange land-Mathiesen havde ved disse omfattende Studier konstateret, at Selskabets Historie kunde føres tilbage til A a r 1334. En anden og ikke mindre væsentlig Fortjeneste, som Aage Langeland- Mathiesen har indlagt sig ved næ rvæ rende Værk, er hans interessante U n ­ dersøgelser paa et hidtil uud fo rsket Omraade, nemlig de malede Skivers Forhistorie (Side 155—168). Hans skarpe Sporsans førte ham ind paa Studier i Ud l and e t af de Ihukommelsessk iver fra længst forsvunden Tid, der har været Forbilleder for de Skydeskiver, som vort Selskab anvender, og hvo raf den ældste eksisterende er fra 1752; men at saadanne Skiver har eksisteret endnu tidligere, er efter de foretagne Undersøge lser højst sandsynligt. B land t det nye og hidtil ukend te Stof, som her forelægges Læserne, maa fremhæves G rundp lan en af Danske Kompagni s Gaard fra Kristoffer af

Bayerns Tid rekon s tru e re t af Aage Lange land -Ma th iesen paa G ru n d l a g af et D o k um e n t fra 1459. Kun en A rk it ek t og A rkæo log , fortro lig med m id ­ de la lderlig t Sprog og U d t ryk sm aad e , vilde være i S tand til at udføre et saadan t Arbe jde . De talrige N o t e r og H env isn inge r til Kilderne v idn e r om de t betydelige Stof, som Forfa tteren ha r bearbe jde t i vore offentlige Samlinger, h v o r han iøvrig t altid mød te Velvilje og Forstaaelse hos vore h istorisk interesserede og kynd ige Embed smænd . Broder Aage Lange land -Ma th iesen naaede ikke at se dette Væ rk fu ld t færdigt; men saaledes som de t fremtræder, er de t et Resu ltat af de t Forsker­ arbe jde og den Samlerflid, han i sine sidste A a r ud e lukk end e helligede de t gamle Selskab, som han satte en Æ r e i at tilhøre, hv ilke t A rb e jd e Selskabet med Tak vil mindes. D e t Kongelige K jøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab sky l­ der ogsaa Tak til andre Sider for væ rd ifu ld H jæ lp til de t he r foreliggende Værks Fuldførelse, først til Fru Erna Langeland-Mathiesen , fordi h u n stillede alle sin Mand s efterladte M anu sk r ip t e r og N o t a t e r til vo r Disposition , de r ­ næst til Dr. phil. Carl Bratli for hans fortrinlige Bearbejdelse af de t efterladte Stof og Affattelsen af Kapitlerne om det 19. og 20. A a rh und r ed e , til kgl. Orden sh is to riog ra f Dr. phil. Louis Bobé for hans velvillige G enn emg ang af Broderfortegne lsen og til D e t kgl. Bibliotek's og Rigsarkivet's Chefer og Embed smænd . Endelig retter vi en Tak til Brødrene for den væ rd ifu lde økonom isk e Støtte, de ha r yde t til Planens Gennemføre lse . Ogsaa til Udvalget, der ha r forestaaet Udg ive lsen , ud ta le r Bestyrelsen en oprig tig Tak. København, den 25. August 1934.

B E S T Y R E L S E N F O R

D E T K O N G E L I G E K J Ø B E N H A V N S K E S K Y D E S E L S K A B O G D A N S K E B R O D E R S K A B

Kronprins Frederik, Formand.

J . Ulrich,

N . Bjerre,

M. Lemvigh-Muller, Overretssagfører, Dommer.

Folketingsmand, Dommer.

Apoteker, Docent, Dommer.

Poul Torp,

V. Pedersen, Apoteker, Inspektør.

A lb . Fugmann, Murermester, Inspektør.

Overretssagfører, Dommer.

Poul Just, Grosserer, Inspektør.

Fr. E. Jeppesen, Murermester, Inspektør.

I NDHOLD

Kapitel

Side

I. Selskabets ældste Historie og første kendte Medlemmer 1 II. Kronologisk Medlemsfortegnelse over 290 af de i den middel­ alderlige Broderbog anførte 384 Medlemmer.............................. 39 III. Den malede Skives Forhistorie...................................................... 155 IV. Skraaen af 1582, Broderbogen og om kongelige og fyrstelige Medlems-Skiver................................................................................ 169 V. Om Skiveskyden og om at give malet Skive.............................. 238 VI. Det 19. Aarhundrede........................................................................ 294 VII. Det 20. Aarhundrede........................................................................ 351 Fortegnelse over Selskabets Fuglekonger.................................... 371 Selskabets Sølvskat og Malerier og andre historiske Genstande 375 Inskriptioner paa Selskabets Sølvskat og andre historiske Gen­ stande .................................................................................................. 398 Nøgle til de kronologiske Løbenumre.......................................... 401 Nøgle til Løbenumrene i den middelalderlige Broderbog 404

Denne Bog er trykt i 500 nummererede Eksemplarer, hvoraf dette Nr.

Trykningen er foretaget af L a n g k j æ r s B o g t r y k k e r i , København

K licheerne er leveret af N o r d is k R e p r o d u k t i o n s a n s t a l t , K øbenhavn. In d b in d in gen u dført af B . B e u c h e ls B o g b in d e r i, K øbenhavn.

KAPITEL I SELSKABETS ÆLDSTE H I STOR IE OG FØRSTE KENDTE MEDLEMMER kgl. københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab kan unde r forskellige Navne føres langt tilbage i Midde lalderen , tidligst unde r Navne t »Danske Kompagni«. Dette Kompagni hænger nøje sammen med den for Midde la lderen karakteristiske G ilde ­ bevægelse og er selv et typisk Gilde. G ilderne er en meget elastisk Sammenslutningsform, særegen for de germanske Folk; den bærende Idé er et

Sammensme ltningen af en selskabelig Trang og et praktisk Formaal, forskellige i forskellige so­ ciale Lag og til de forskellige Tider. —I Danma rk kan Gildesamfundene navn lig paa Landet sættes i Forbindelse med de hedenske Drikkelag og Offerfester. Da Kristendommen indførtes, fik Gilderne, som saa meget andet, ny t Indho ld ; men først fra det 13. A a rh und r ed e kender vi nærmere ud fo r ­ mede Gildesamfund , de saakaldte Værnegilder, der var viede til en Værnehelgen, oftest St. Knud. Disse Gilders Hoved fo rmaa l var at sørge for Rets­

Sigil for St. Knuds Gilde paa Bornholm. (Signetet i Nationalmuseet).

sikkerheden, idet de i Byerne erstattede den Slægtsorganisation, der herskede paa Landet, men som var upraktisk i Byerne. H v o r Landboerne paa Tinge kunde støtte sig til Slægtsnævn, kunde G ildeb rode ren i Byerne paaberaabe sig sit »højeste Gilde« (det fornemste, som han var Med lem af). Værnegildernes Skraaer —saaledes kaldtes deres Love —giver et særdeles koncist U d t ry k for Gildernes Væsen i systematisk ordnede, knappe og klare Karakteristiker af deres særprægede Organisation og af deres Beføjelser, der kan deles i fire Grupper, omfattende henho ldsv is det retslige, det religiøse, De fire GruPPer- det sociale og det selskabelige. I det 14. A a rh und r ed e ser vi en stærkere Udv ik ling af det religiøse Ele­ ment, dels i de gamle Gilder, dels i nye Samfund, de saakaldte fromme Broderskaber, hvis Hoved fo rmaa l var at varetage Brødrenes og Søstrenes

1

1

Salighedsinteresser ved Messer og Begravelser. Samtid ig udv ik ledes de t sel­ skabelige E lemen t kende ligt. I Køb enh avn nævnes G ilde r første G ang i S lu tn ingen af de t 13. A a rh u n - drede. Nog l e Strid igheder mellem Rosk ildeb ispen og Borgernes G ilde sam ­ fund førte til, at Biskop Joh ann e s Krag i Københ avn s Stadsret af 1294 saa sig nødsage t til at fo rbyde alle G ilde r og Forsamlinger, »hemme lige og aaben- bare, af hvad A r t nævnes kan, fordi man ikke b lo t skal a fho lde sig fra de t Onde , men ogsaa fra Lejlighed til de t O n d e « .1) Maaske er denne Bestem­ melse Sky ld i, at de køb enhavn ske Borgere 2 A a r senere g jo rd e O p r ø r m od Bispen Joh ann e s Krag, der ne top da o p h o l d t sig paa sit Slot i Københ avn .

Borgerne lod S to rmk lokke rne ringe og gav sig til at beskyde Slottet med A rmb rø s te r , men de formaaede intet med Magt, og Kong Erik M e n v e d ’s lovede H jæ lp udeb lev . Næ s te Dag opsatte de et Klageskrift paa Tinge imod B iskoppen og overrakte de t til K on ­ gen personlig, hvo re fte r de samledes paa T rods til en Festlighed i deres Gilde . Straks efter maatte Raade t paa Byens Vegne aflægge Ed til B iskoppen, og alle de E jendomm e ,2) de r tilhørte G ilderne , b lev tilskø­ de t Rosk ilde Bispestol, ligesom alle G r u n d e i Byen, der h id til havde været fritaget for Jo rd sky ld , for F rem tiden sku lde ud rede denne . Paa denne T id ha r der altsaa være t et M o d sæ t ­ n ings fo rho ld mellem Ge jstlighed og Gilder. Kirken sejrede ganske vist i første Omgang , men i Længden

Sigil under Valdemar Atterdags Stadfæstelse af Københavns Privi= legier af 11. Februar 1341.

ha r det dog været den umu lig t at ho lde det frodige G ilde liv nede. De t er Kirken ogsaa selv hu r tig b leven klar over, idet den paabegynd te en n y Po ­ litik. Den fik G ilde rne indhy l le t i den religiøse Sfære, der er saa karakteristisk for M idde la lde ren ; de t religiøse b lev he r som and re Steder et uadsk illeligt Element i Ins titu tionen . De t abso lutte F o rb u d i Stadsretten faar de r fo r ogsaa følgende Tilføjelse i den senere Redak tion , der kendes fra Rosk ildeb ispens Jo rd ebo g fra ca. 1380: »und tagen de Gilder, som Biskoppen indstifter med sit Kapitels Sam tykke .«3) Fra 1332 til 1340 havde D anm a rk det hø js t u lykke lige In te r regnum . Da Kong Va ldema r A tt e rd ag i 1340 h avde samlet hele Landet, gik hans første Bestræbelser ud paa at ind løse de pan tsatte Dele, og han vend te sig straks til København . Roskildebispen, Jens Nybo rg , ove r lod ham den 16. J anu a r 13414) frivilligt Byen og Slottet i 2 Aar. Den 11. Feb rua r 13415) stadfæstede Kongen alle de Privilegier, Frihede r og Guns tbev isn inge r, der va r givet 1) K. D. I. 33, 42. Fortegnelse over Kildesteders Forkortelser, se Side 37. 2) K. D. I. 62. 3) S. R. D. VII 86 og K. D. I. 93 4) K. D. I. 76. 5) K. D. I. 78 og i Kapitel II, Medlem No. 161 (Kronologisk Medlem No. 6).

2

København s Raadmænd og samtlige Borgere af tidligere Konger ved Lov, »skrevet eller uskrevet«. U n d e r de urolige og splittede Forho ld og Tilstande, der herskede i hele Landet i Begyndelsen af det 14. Aa rhund rede , kunde de hemmelige Gilder og Foren inger florere ret frit. Den Tanke ligger nær, og der er al Mu lighed

for, at »De t Danske Kompagni« har eksi­ steret paa denne Tid, maaske und e r Navne t »De t Københavnske Kompagni«, det Navn , der er anført som Overskrift, da Danske Kompagnis Skraa bliver revideret i 1447 (se nedenfor). Men har Danske Kompagni eksisteret i det 14. Aa rhund rede , har det i hve rt Fald ikke haft eget Hus . Skulde det tidligere have været i Besiddelse af eget Hus , vilde det ogsaa have været afleveret til Biskop Joh . Krag i 1296. Det nævnes nemlig ikke i den Fortegnelse over køb en ­ havnske Grunde jere, der findes i Roskilde­ bispens Jo rdebog , og det kan heller ikke identificeres med noge t af de tre iøvrigt lidet kend te fornemme Broderskaber, der ellers nævnes heri: Vor Frue Gilde, Hellig- aandsgildet og St. Pedersgilde.1) »De t Danske Kompagni« nævnes første G ang den 14. Ok tobe r 1443 i Kristoffer af Bayerns Stadsre t2) som et gammelt og be­ tydeligt Gilde, der allerede har eksisteret i mange Aa r i København . Den 23. Maj 1447 nævnes i den ældste eksisterende Skraa N a v ­ net »De t danske Kompagni« for 2. Gang. Efter Ind ledn ingen anføres, at O lde rmand Efter § 2

*\al Fogeden Borgmestre og Raad sætte Oldermænd i Danske Kompagni. Bernt Wagen »lod den Pergamen tbog og de A r tik le r skrive«. De r var altsaa et allerede eksisterende Selskab med O ld e r ­ m and og Skraa, der nu blev revideret og godkend t, og samtidig valgtes 2 O lde rmænd . Som Overskrift følger derefter: »Statuta Societatis Hafniensis« a: De t Københavnske Kompagn i’s Skraa. Er nu »Statuta Societatis Ha fn ien ­ sis« en Overlevering, der er fulgt med fra den gamle Skraa, da er der ingen Tvivl om, at »De t danske Kompagn i«’s ældste N avn har været »De t Køben­ havnske Kompagni«. Den nye Stadsret godkend te endelig Gildesamfundene . N u havde saa- !) K.D. I. 99. 2) K.D. I. 164-5. Første Side af Kristoffer af Bayerns Stadsret. 3 i* °

ledes »De t danske Kompagn i« faaet allerhøjeste Sank tion ; de r stod k u n til­ bage, at Foged, Borgmester og Raad sammen m ed et lige saa stort A n t a l Brødre sku lde vælge O ld e rmæ n d og ransage Skraaens Paragrafer, saaledes at disse ku n d e blive til »Fo rbed r ing og G a vn for Riget«. D en davæ rend e O ld e rm a n d Bernt Wagen fik da trav lt med at gennemgaa den gamle Skraa’s Paragrafer og uda rbe jde de fo rnødn e n y Bestemmelser. I den Hen s ig t lod han arrangere en større Sammenkoms t, og T irsdag den 23. Ma i 1447 s am ­ ledes den davæ rend e Slotsfoged og H øv ed sm and paa Københ avn s Slot til­ lige med 2 Borgmestre og 8 R a a dm æ n d ,1) (ingen af disse 11 H e r r e r va r da Med lemme r ), med 11 n avng ivne M ed l emme r og mange flere B rød re for at læse Skraa’en og gennemgaa den Paragraf for Paragraf. Skraaen i den rev i­ derede Form b lev derefter ind fø r t i en n y Pe rgamen tbog . Denne Pe rgamen tbog maa have væ re t et af D a tid en s Prag tværker, et M inu ske l-H aand sk r if t med illum ine rede Initialer, men i A a rh u n d r e d e rn e s Løb er den som saa meget ande t gaaet tabt. S. 5 afb ildes den 1ste Side af en 6 A a r tidligere skreven Pe rgamen tbog for G u d s Legemslav i Aa lbo rg , de første 12 Sider in d eho ld e r Lavets Skraa, der he lt igennem med samme H a a n d er skreven pyn te lig med 2 Ko lonne r paa hve r Side og i 2 Farver. A f vo r Pe rgamen tbog maa vi nøjes med en Afskrift, antage lig foretaget i Aa rene 1679 til 1682. Afskriften er et lille Hæ fte i Kvartforma t. Efter en ko r t I n d ­

ledn ing — paa h a lv and en Side — om Kom pagn ihu se t ind til 1679 og d en af C h r i ­ stian 3. skænkede Papegøje- kongekæd e , begynd e r A f ­ skriften af den ældste or ig i­ nale Pe rgamen tbog . Dette lille Hæ fte findes nu paa vo r t konge lige B ib l io tek ;2) des­ væ rre kan de t kgl. Bibliotek ikke give nog en O p ly sn ing om selve Hæ fte ts H e rkom s t.

j f i . y f c i n s

(iifL + y ^ c ^ y

Den af Langebek foretagne Udskrift.

Paa Langebeks T i d 3) ha r Hæfte t været kend t, idet Langebek til Brug for sine Stud ier til Frue Kirkes His torie ha r foretaget en lille Ud sk r if t paa en Seddel af ovens taaende Størrelse og Udseende . Sedlen ha r han hen lag t i Omslage t v ed rø rende Frue Kirke i den U n d e r ­ afdeling, der om h a nd le r dens Kanniker, nu i Langebeks Excerp ter Pakke No . 254,4 i de t kgl. Bibliotek. A f Hæfte ts Ind ledn ing ha r han set, at Danske Kompagn i ha r h o ld t Sam- J) Dermed opfyldtes den Fordring, der stilles i Stadsretten af 1443, og denne Bestemmelse gaar ind i Skraaen som dens første Paragraf og en helt ny Paragraf. 2) Ny kgl. Samling Kvart No. 688 b. 3) Etatsraad Jacob Langebek, Gehejmearkivar og Historiker (1710—1775).

4

iAU £i fyun ij'iu fh tiw e rttø u ep ij

” U<“)

"km»« b t n ’

¿p& rtvi?

ø r t j t r f f

i ^ u 4 J n n v ^ c n t c f i i i ) 4 J » n w - ?

n u f f f c t f j

ItTipi.tttfE

t&tfi\xfmto §5 ^ > « 1 C e f f b e t t f

t u

i r A ; A * / i a i ’ > tiW * l2 ii

irftj’c^focfN/ £ <><#<*

(

X O d i d f L * n u * m

f p i a c f f f s {p ingen a Y c

i a f f å & i t e

cc tffiA 'rC ffhr i

I

b ’ V i f t t i m j J j i f t ? f u f p t n e

f.ttffj i

( 3 m j i u '? i j j u f i i ^ m u n i i c C i ^ j l n r f f n i c n w ? k l(& Ik t io jf lW ft* < rf£

d (U * o*- o & e n & t t x

m

-~a ^ u f t e x f

t

- r £ < < r f i g c fjfrncfb&st-ab H n f i o r f f ^ f V n \ W f t i& t n f i : < 3 ^ « ? > * £ & 6 c g y u t f i f t r &>m tve i ^ e t » ^ t i c t - 3 / n ^ / . « t f C t < f c i ¿ f p a n n Q r q ^ i b tØ C i t c i f a t i t f ø l a t f h n w v f å r f j f ø t p & J j u t f i v t t f * e n , n> iic * M U r t f c ø r t f f r s - . t ø & x - ,. c $ f e . f t f i u $ e r ■j ^ t t n c w e t i f a t & j>m p g c p c r r t j e t t t t - i m f c •‘r f j a t i t t ) i r a t (T ,i^ tc t j n v & ¿ y t w c < * f a f å 1* od* $e$xit .v » i f ? P f y f k t n t p r j* " w c é < * S v m g a n j ^ * ! i 4 m b a n f $ " ' % i ?

1ste Side af Guds Legemslavs Skraa i Aalborg, skrevet paa Pergament. Opbevares i Landsarkivet i Viborg. Naturlig Størrelse.

m enkom s t i 1447 og er b leven rekons truere t, og af »B rode rbogen b egyn d t 1448« (den midde la lde rlige B rod e rbog ) udd rag e r h an samtlige Kann ike r fra København , men ude lade r »Dr. Knud Canon icus« , ford i h an va r Kann ik i Ros ­ kilde, og den ene af N a v n e t »Nie ls Olsen Canon icus« , fordi han va r fra Lund . Da der i den samme Pakke ligger 2 da te rede Skrivelser fra 1744 og 1745, er de t hø js t sandsyn lig t, at de t ha r været i de nærmeste A a r omk r ing 1744, at Langebek ha r foretaget sine Fo ra rbe jde r til Frue Kirkes Historie . Øve rs t til venstre paa første Side bæ rer Hæ f t e t E je rnavne t C. Ank e r . En Haand sk r if tunde rsøge lse viser, at N a v n e t er skrevet til senere, og de t sær­ prægede N a v n e t ræ k gør de t mu lig t at identificere de t med den no rske Stats­ m an d Carsten Tank A n k e r (1747—1824), mest b ek end t for sin Deltagelse i A rb e jd e t for den nye norske Stat 1814—15. I Aa rene efter 1774 o p h o l d t h an sig som Embed sm and i K øb enh avn og b lev ad le t 1778. I 1780 blev han M ed lem af Skydeselskabet, h v o r h an 1. J u n i 1786 gav ma le t Skive. Carsten Tank A n k e r h avde be tydelige Samlinger af M anu sk r ip te r ; O p ­ gaven bliver nu at undersøge , hvo rn a a r han ha r faaet Afskriften af Selska­ bets gamle Love. Navne trække ts Fo rm peger paa en ret sen Tid, ligner fu ld ­ stænd ig en Unde r sk r if t fra 1808, men er grund fo rske llig fra et N a v n e t ræ k i en af Skydeselskabets Bøger fra 1792, h v o r h an unde r sk r ive r sig Carsten Anke r . — For et ret sent T id spun k t taler ogsaa, at Hæ fte t ikke ha r væ re t beny tte t af hans gode Ven og Skydeb rode r , Generalfiskal F .V .W iv e t ( d ø d 1790), der e ndnu he lt op i 1780’erne havde a rbe jde t meget paa Selskabets Historie. Hvo r l ede s Hæ f t e t er komm e t ud af priva t Eje og U b emæ rk e th ed , ha r ikke kun n e t oplyses. Da Dr. O. Nie lsen begynd te sin Københ avn s H is to r ie i 1877, h a r han ikke k end t det, men und e r sine A rb e jd e r er han, ko r t før 1885, bleve t opmæ rk som paa de t.1)

Afbildningerne viser os 2 rhinske Gylden fundne i Danmark, en Guldmønt af 2 Skilling lybsk Værdi præget i 1438 i Byen Riele ved Køln af Ærkebiskop Didrik II af Køln, han var Greve af Mors. Til- venstre læses: Theodorus Arciepiscopus Colonienses Moneta Riele« omkring Kølns og Grevens Vaaben. Tilhøjre læses: »Anno domini 1438« omkring de rhinske Fyrsters Vaabenskjolde (Pfalz, Trier og Mainz). For at optages i Danske Kompagn i maa tte en B roder give en rh in sk GY LD EN

J) Se Dr. O. Nielsen: Kbhvn.s Historie IV, 289 Note.

6

Før hve rt Skud til Papegøjen lægges 2 ENGELSKE i Ha tten.

Det var en lille tynd Sølvmønt præget ca. 1440 i Malmø, hvor Møntergaarden laa, nu en Del af Malmøhus Slot. Den kaldtes for 1 dansk Sterling og havde G Skillings Værdi. Tilhøjre læses: »Moneta Malmoiensis« omkring et Kors, tilvenstre læses: »Christopher af Bajern« omkring en Krone.

DANSKE KOMPAGNIES SKRAA R E V ID E R E T

D EN 23. MA J 1447 Facsimile i 2/g virkelig Størrelse.

C: Anker1) 2) Det danske Compagnie som ligger i Compagnie-Strædet, hvilket Strede af samme Compagnie har sit Nafn og kaldes Compagnie-Strædet, dette Compagnies grundmurede huusz, som staar langs inden i Gaarden, har været til aar 1447: da Kong Christopher Bavarus var Konge i Danmark. Siden er det grundmuurede huusz som staaer ud til Gaden aar 1591: og 1592: bygt ved Mathias Hansens og Hendrich Rogen­ tins omsorg paa alle Compagnie Brødres bekostning, som beviszes med det huuszes inscription hvilke findes3) udi Khafns ins- criptioner.4) Udi dette Compagnie er holdt i mange aar H: Trefoldigheds laug og Bro­ derskab, Jule drik, Pintze drik 9 C. Anker med anden Skrift og andet Blæk, paaført i Beg. af 1,9. Aarh. 2) Afskriften er skrevet efter 1679 og før 1682. 3) Her er overstreget »her efter«. 4) P. Resens Manuskript til 2. Udgave af Inscriptiones i Raadstuearkivet Bog 17, S. 384, og Dr. O. Nielsen: Kbhvn.s Historie, IV 290.

^

p y w s --

JidL-

,J ’-f/vV*' Of -4 )

i

i^n A .¿U f ■ * * * * ' j f - f T -

/

¿ få tfa z

/<" 9 / ^ /*>yZ: „ 7 iA f^ r ie Z

t*d)

isnJtortjj'/utn tfZ yiry& or (^corojJfitrn& r- a^nce- **v

y -

\ri ifio w t

J? y>

tfîZ yrM P - ¿ ¿ r y /G /fÙ :

Jfe/u J û fi£ f£ fîj ‘ "’ ' / f i u M c J

4 - ÿ f o - ^ **& V ¿^T

^ /***

A-»*- -M«^' -•—î f 1^

- — /t f 7 G - / y

a fir »™

fir*-fyùJL

j r r m ç /w * / * * r4 t f i f î i r J f i t f i P f i ~ Z r m Z . / s . /z r s £ z & :* å ; /* V ^ # £ * i* •#»***(■ V*» é ^ Z L y i^ Iwdfø , sfc«* /Vieff M e , tø /f. Om JcUMuy f/ceà y ^ > ; ^ r - / * >#enï ï Wto*» , Zens f / % “ ' / ^ ' - é / , C - Z t " Ji£ er J'* ” ^ J i * ■ X * * l C V f M r s e * , Çfa e r ^ ^ ^J . 5L V ^ /W ^ * y Ç? Gy'/nvJLfi»- Gffyn^ Inner wor herres aar, Tusinde Fier2) hun­ drede fyrgetiufge paa det 71e Aar, dend Tiszdag3) nest for Pintze-dag var vij nær­ værende udi 4) Danske Compagnie i Khafn tilstede, som ere: B1 Evert Moltche /a Wa- pen, Hovisz-mand paa Khafns huusz: B'2Arild Kyse, B'3Hendrich von Laren Borgemestere: B~4Bertel Qvadtz, B'? Plans Wat, B‘6Niels Jyde, B7Willum Schaa- ning, B"8Niels Ebbesen, B~9Niels Jepsen, B1° Anders Schulte, B‘" Jep Pedersen Raadmand,5) B'12Jep Clausen a Wapen, B'13Hintze Flofmester, B"14Bernt Wagen, B'15Jens Tygesen a Wapen, B'16Grubbe, B~17Jost,6) Johansen, 818 Bertel Lund, B~19Mester Johan, B_2° Claus WHumsen, B'21 Hans Otmarsen, 822 Peder Svend­ sen, og mange fleere brødre og lode læse vort skraa og Randsage artl: fra artl: da finde vij det saa til een forbedrelse og land­ sens7) bistandelse blive skulde, som her eftter skrevet Stander8) 9 Københavns Kompagni’s Statuter. 5) Her begynder Brødrenes Navne. Af de 11 foranstaa- ende Navne blev de 7 senere Medlemmer, medens B-l, B-2, B-6 og B-9 ikke lod sig optage; disses Biografi er omtalt i Supplementet til Kap. II. 6) Kommaet maa være en Fejlskrift. 9 betyder Rigets. 8) Her har først staaet »staaer«. Statuta Societatis Hafniensis ! 4) 2) Her har først staaet »tre«, 3) Det er den 23. Mai 1447. 9 Her er overstreget »det«.

***

7 1 - 7 9 '

f - f

/ fø u y ,'M O '

'¿ f i f JG 9 r ¿M ryg y^ je 4 W»

fZ ~ - X f i X"rt- f é j À

-ffy fl

ffiv - /« f i n

fiJ fi*- octiySw *

/ A fe jt 'J b vù

fw + v * '

v

& A

, fin * ip

r J / w -iZ fif* / ¿n J L ÿl+tr**^ firti'- +****■ / G * * '¿A rfi^y -tø S in Z irtycfié// . Ÿ fiif !W 7 : f f /¿ v ip ^¿¿r^^gtflfiicS Oøfrt* J lv p /^ ■ ¿G i i fifin W trtn p a ^ 'tu .tJ ¿ r n - / ¿ A -« jf i iif* * fij/ fitr t' ■ ft* ' fiiG fic tv y t. J U A i -ft+ i/ iy r n v fi ■

fil* . X vm A fty fi

Z m '

p u f f / f ) rM - fu fiZ fi

V*«** /W L f J U * „ y f i

^ ‘ ¿ G fif& M .

K -r td y fir M .

<&. ^ 4 X

J ( a/r^

$ e rr J '/ / < ÿâ r'r / ¿ ^ t u m m 4

og Papegoie Konges giestebud: indtil Aar. da er og siden holt de fornemste brôl- luper der udi, indtil aarx) 1676: 77: 78: 79: er det brugt til Svendske Fanger. Til dette Compagnie har Kong Christian dend 3de 1542: givet een Papegoie Konges kiede, som dend der skiød Papegoien af, i2) saadan holte skÿdemaal uden vester Port, skulle bære, paa dend dag hand det gior- de, same kiede, baaæ fra3) Stæden hvor det skeede, saa og i det Danske Compagnie huusz hvor Papegoie Konges giestebud blev holt, hvilken kiede giernes paa Raad- stuen for een stor raritet og antiqvitet.4) 5)Aar 1447: da Kong Christoffer6) Bavarus var Konge i Dan/:, ere disze efter skrefne det danske Compagnies artl: skrefne i een bog, hvor7) udi for an staaer dette antegned. Jn dem Jarhe na8) Gottes geburd ein du­ sent vier hundert der nah in den seben ein vertigsten Jarhe da leet de oldermand Bernt Wagen dett Pergament buch ehn de artl: Schrÿven. — 9 Her mangler Aarstallet (Christopher Ulfeldts Bryllup blev holdt her 12. Mai 1667). 2) Her har først staaet »og«. 3) Her har først staaet »bade for«. 9 Papegøjekongekjæden fandtes ifl. Kæmnerregnska- bet i 1696, men blev stjaalet fra Raadstuen i Høre- kamret i 1701. 5) Her begynder den originale Pergamentbog.

6) Her har først staaet »Chr.« 9 Her har først staaet »her«. 8) Her har først staaet »er«.

VljpiVVl. / C / i -fXXjt* li føøyytj , ¿Uivn- J?ØtX> 4 fiøwnyrun-øtf) j ^ ')f-&Hiy' y w i ø j 4 ¿/C/f-A* / $Ø ø*fn‘V"'ryA)vk* -p /& & ø4 ty4*>t* Ø/r101 bipt* jf^iytytyj6 øj y4ø0^ /4**- X \* 2 vAri*/ 3 '*&' ■ f < /**"■ ¿ . S - ø fX ø - *♦***-**} -yrt 4 **} w-frvr * W , & £ 6 sy i & JfiX ■ fø&ft 1 jpWø J/øU'- 'JtMøiryt* fy<-f tyøtAiti i jføiy*)J 4 WK- T ^ J z f " p ~ $ ~ ? v ? # ? ' 4/L+VrMt ^htøi'Mt* -M-ØØy $p-JL ønysjbt* jJtyyA+C*^ /ø * " -¿ØvMvi *** Vig**}-, 4 i+Jhei' / 4 $: fifl'*' yutitt*

4

* Z £ ,Z J r & ~ ^ ^ + / ' ^

y A * y

¿JJU

*yUy£k ø f]

^

,

fiurtju

J L * ^

r a r ^

^

-nny^ fø j- f ø . ø j f .

^

ti»<^j* fw*

f yj^v*ø4^ føh.-££„

4 cj/ft+- i .

^

tyZ *. S iA & )

^

' '> '

i Ut ls Z

*W *W /£*„,

¿¡pviSiU y ^ y , , 'jin * .

6 6 tyiJL , ø j f c j fø ø ^ y • j)™* /■*!** J ' 1 /,y /^ 6 o 6 ø* ! €øt*Z} ^ f 4 t* J j øiyyygt ¿¿yytfa. _

' f t % , Z J ~

4 " ^ S ¿ ¿ j ^ y

^ 1 0 + j U t ,

f y liy s

/

U f + x s y ,

L

^

.

Æ

£

i

f r a

f tfrøyi^y t»» fø yA

£ a u & j< 4 *x , ¿ ¿ x / &

} f ø y t i JH y) ^ ø iy \-^ t ~ \s V

ø A

jJ L ø JLttj j f f jlr jA ? y4*~ ¿A j 4 irtt*y~-

'X’ Ø /V*** •

-ft tft+t

^ 4 6

* y

U m - ^ M y y U & ø * U „r-

t 6 r + 4

X 4

7. Hvo som opsiger sit lav af vrede eller hastmodighed, og overgiver det, vil hand igien have broderskab, da betale fuld ind- gang> 8. alle brødre skulle give Giesterne rum med dem paa benken, eftersom older-Man- den tilsige, hvo det ey giør, give een $ vox. 9. Brødre skulle søge deres lav inden disze 3 adeldricke, som er Juel, Fastelafn og Pintze-dag, eller hvilke brødre somborte ere, give Va td. øll, uden hand haver lov af oldermanden, eller beviisze loflig forfald | tilfald |, undertagenKnuds Gilde brødre1), som did gange. 10. Hvilke brødre som og ere brødre i Tydsk Compagnie, de skulle dricke de 3 adeldrike, som er Fastelafn, Pintze-dag og Juel, een adeldrik udi Tydske Compagnie, eller give half øllskad2). t) Der er ingen Skraa bevaret for et Kbhvn.s St. Knuds- gilde. 2) betyder Ølskud.

1. Ingen skal vorde older-Mand, uden hand er een beskeden Dannemand,1) og hand skal være sat af Foged, Borgemester og Raad2) og eftter brødres samtyke og Raad, som der udviiszes til. 2. Hvo som Keyses til older-mand og ey være vil, bøde een half læst øll til vide. 3. Item hvo, som broder vil vorde, hand give een Rinsk gylden3) til Indgang, og Sø- stere een let gylden4) strax at betale. 4. Ingen broder maa byde anden giest end dend, som laved er værd, under 1 td. øll5) til vide, og 2 S vox. 5. Hvo som giest byder, hand skal betale for hans gieste-bud; vorder han flomen'1), at han det icke giør, bøde 1 td. øll. 6. Hvo som byder dend til giest, som tilforn er udvelt7) eller self villig haver un­ dersagt lavet for nogen skyld, give 1 tønde øll til vide, eller verge sig self 34?, at hand det ey viste. b betyder en brav og retskaffen Mand, Dannemand har ikke nogen Forbindelse med Dansk Mand. 2) Dette er i Overensstemmelse med Kristoffer af Bayerns Stadsret af 1443 § 2 (K.D. I. 165). 3) = 21 Skilling lybsk, se Side 6.

4) = 14 Skilling lybsk. 5) 1 Td. 01 er 136 Liter. G) betyder »opdaget«. b betyder udvcltet (udstemt).

9

2

jH&y uft-CW -' im+t Xi-i^-rvv*' •X-*1'*'*''

¡ { i

«»X /.

¿^*>V £ ‘m/%' 1

I ^ V / " / -U-^r^ 'fylstdffl'Mii*'

^

p ' ^ y j y

,jC .x

^

& > -£ & /{ , y . £ ,$ > n y * f f f o

' ^/

^ /i« * ■ & & /

-& *£ & **-

-

J < s»~ i f ø j - f ø y t .

*

< r c £ r - f a s X J im ** * A ^

f t i/em

/ f / 2^ 4 /'W tft4 l

¿ j » ~ * " J y « *2 ^ * X X W £ y6*~

r f /-

f t v* -*- jf'kfM**, &nwk*- j&y* * -s

ic£&vk*' i Jf4r<-47tft%*<}'t f f l i f - ' f r y * * -

/ -ø /j / 1 -{r^ ¿ & s t - ¿ S ¿ u £ •♦Xt'{ .

*.&***

/

$-ify9tw* Jr'Wty#'»' y%/v*- 4WJp-nwhy*yitjX’H ^'<^^‘, . -k^»^ w-dL w«- rj-t^ ,*X**X> -lp/i ih &** 4i-c Vfrtyftn* fir**' X«i JJX , ^ /ix& K^y. ««**•- J X**i /k-SJ*- ^.¿X y <$$yiLw- , ¿¿t+ii i i/^i+vi •/■ £ jr / t h y / ! # * * j f a w * /¿¿* , * l -£&<*>' j v » * - t'fr f- n -J Z . ^V ^ j f t i r /■yuU& m * *} - J*y, &JC Xj.øLfv- 11. Hver broder skal sin adeldrik betale, inden adeldriken er drucken, eller betale dobbelt og 2 $ vox; hvo der imod giør, hand skal icke være lavet nærmere, end som alle brødre tycke. 12. Item skal hver older-Mand have 2 frij Giester hver dag i de 3 adeldrike for deres u-mage. 13. Skal hver broder følge broder eller Søster til grave, der til vorder sagt eller given1) een grott til vide og een / vox, vorder hand advared at ofre til Meszen for dend døde, og icke kommer gieide2) dend same vide. 14. Eftter Juel, Fastelafn og Pintze-dag, skulle vi venlig lade begange alle brødre og Søstre, som af ere døde, og alle Syd­ skende skulle ofre for dem til 3 Meszer hver tiid,3) eller give 1 # vox til vide.

4***

' Z ' - rffø'nyfåytiwL+A^ f ‘n"&?tv?A' £&t/h>'?Z) y^M>* +is&%±' y++v*. - 4 ?*-&isr^

^ft't^lÅ’X/*u

ih/i /yvjfj ^¿ir ^

TA^1

,^ ^jL JM /+£*~ V + / / — ■&*&}+*<*■ ’j/jr*** ^tX» w-øt/Z

/ i :

w JL**-

/¡fM 't'/l)1'

, jy /w r - j

l a

15. Item naar een broder døer eller Sø­ ster, da skal hand beganges af vort lav her i Khafn, med Meszer og offer, som før er sagt. 16. Hvo som spilder een skaal øll af drukenskab i lavets huusz, hand give 1 # vox. 17. Hvo som spyer i Compagni-huusz eller i gaarden, give 1 td. øll og 4 / vox. Øllet til brøderne og voxet til Meszerne, eller vorde laved saa nær som alle brødre tycke, om hand det ey giøre vil. 18. hvilken broder som slemt giør inden gaarden, gieide det same viide. 19. hvilken broder som lader sit vand inden lavets huusz, give 1 td. øll til viide, og inden døren til salen give1) 2 # vox. 1) »give« skrevet til i Marginen.

J) skal være »give«. 2) betyder »betale«. 3) betyder »Aartid«.

1 0

/C. ^ < . w ^ *

X7’f v^

y r y

/¿ ^ ¿ J L £ fa p . f r y , 1Ly tyfrmrrl ijVW / -^

4*^1 'fy-før*- JL^*

t y - 4 & .

/£*■*•■

* /G i i / &

^ y y y ^ ^* “

* ^

dW«*/ /^ j/L ^ iC ^ - & y ^ ¿ p /y * * ,J W + - X

/%l

^ ¿2 1 f ~-^*** / i ‘-^> / ^ 2 ,y XX #*X' ’^ j X , r , / v , ^

r M w '- ;#W W

n y * —

2i-

6

*,~u y y t ^ y f ^ y ^¿w .• Wr /') < ^ V

¡(■w»* . ¿ 5 M

<&*-

j/yy y y pMo-é&wi tn^yfcii' ytyw yji£ £ i£ itW--(kiÅw^ &npp'Mi** 4T ^pC

»* 6 1

,yw* ity

6*y? -h.<^&*. *

¿ X V*X ^ ^ ¿y v -

. _

■n-£&w* fåww wvr* jtyf ■»*"*

/^7 ^«^n*<

^,-^ivi y/iSV

Iw^i-vw“ ' 1 ^e-trvp/ijfiiÆ ■.

> && i &&y

M e

/ t f * *

s %

1

^ ^ ^y:

* *X . - -

/q^iséfå tn i.

-pJln* ty r w ¿l&y'JXvi j

^yuJLt^

-< 4 *k)*^ y X /XU ' v & U * '- ^ y X >

^ Y

i^^»/,'t<, X »,

/ tr** /y - y-V^ ^ ^

.

& ** ycX ** -=

'jjjvw-r y* , ' / ^

$iv\v*A

* g

4 \C*&r ** -e-& k yi -?. ^ ytttdG J/tAøMM-'

< R

— ^*fcj t ^-*'>*' /C, vtr^3i &\£3fvkm*n jr-'**- X ty 1 -& yp X f ø j : .

•tyj: ^ j x ^ «

i ^ ¡^ y i . fi sé& vtr /¿v il* < .^ 1 ^ . ,

27. hvilken broder som begynder Kif og trette og give anden broder onde ord eller bander1) hannem2) inden Compagnie huusz eller i Gaarden, give 1td. øll til vide og 4 S vox. 28. Hvilken broder som drager sverd inden Compagnie huuszet eller i Gaarden af vrede, bøde l/2 # vox og 4 tdr. øll eller være uden lavet, om brødre saa tycke. 29. Hvilken broder, som slaar3) anden broder beggere, øll eller skaal øll inden hans andtiede4) eller og klæder af vrede, bøde 4/2 læst5) øll til viide. 30. Hvilken broder, som anden broder kier for Fogden, førend hand det have beret for older-Manden, give 1 td. øll til viide og 2 S vox. 31. Hvilken broder eller giest, slaaer sin broder pust eller Kindihest, eller 1) Jfr. K. D., VI, 160 § 23. Ildskr. har »bremmer«. 2) Her er først skrevet »hand«. 3) Iler er først skrevet et andet Ord. 4) Betyder »Ansigt«. 5) V 2 Lest 01 er 6 Tønder 01, ligeledes for Sild og Ærter, medens der gaar 16 Tdr. Brød paa i/2 Lest Brød, se D. Mag. 2 R, V. 67.

20. Hvilken broder til vorder sagt at skiencke, og ey komme timelig, gieide 2 # vox hver tiid; var det saa, hand ey kommer og ey setter anden i sit sted, give 1 td. øll. 21. Hvilken broder, som skienker lenger end older-Manden tilsiger, give 2 # vox. 22. Hvilken broder eller Giest, som dob­ ler inden Compagnieihuusz eller i Salen, give 1 td. øll til viide. 23. Hvo, som anden omstøder af vreede i Compagnie-huusz eller i Gaarden, give 1 td. øll til vide og 4 / vox. 24. Ingen broder skal stæde sit bud eller barnlengere inden Compagnie-huuszet med sig end dets ærinde er udrettet, under 1 td. øll og 2 S vox til vide. 25. hvilken broder som giør older-Mand ulyd, bøde 1 td. øll og 2 / vox. 26. hvilken broder, older-Manden giver onde ord i laus huusz, brøderne andrørende, give 2 td. øll og 2 S vox.

2 *

1 1

r T r * - ^ ^ *

■&i#Jli 4 /i' Jf{#iÿ/)l}Vh/l' ¿kfJivhv ,

^

tø^frxJlislr*'-

y * - *

j X a / A

^ us

/ZL ■

$ h - / f ™ t ' **■ %" * /w ^ 1 “7.J77- ^ ^

j / 7 , /W?

) 7

¿M.-eX»*' / A T/l* $ ■^tyi^-AÂJ^Vi'C^C7}t /

5

*Àj AjtW)*kx XZ &<3 ' ^X /X /#U / -^/x /rh 4 €c

X ^ n XA7 X**J J X -jÉ / ^ / ^-ÿlA*à^-ttøX4A'

* ?c S, r f r 1? ^ '-'ÿ 'W ' V +JU X - 1mXh- C pnvpej'r’.tji r * 7 / > c ^ ■ - a - XX X X / t * ^ \ j + , * X X - - -*w^ w x, ç ^ x ”~* / A - X - ü ^ x A : A ™ & e '»in +J L '~££M .- , + A cL r * ^ rOU , ^ jl ^ . , „ ^ u ^ / j ¿ ¿ f ¿ s f i n i m ish W « X * , +VWWI- føcsi*x- &> /mJ»- , ^ /0y. ¿ U v J U / £ „ /¡ Ç ,j j k » u -¿ ¿ ¡r ; m ,X u , <£* , ^ ^ ‘ ^ Xx , j6 -**? f^v^- t^ ■/.- o />% yvkX ,J^ir^sp, > &<^rh* X 4 -tø **#$'! * / : tager ham ilde om hans Næse, bøde V 2 lest øll til vide og V2 ‘tt vox til Meszerne. 32. Hver broder skal bøde inden alle disze forni artl: for sine Giester, om de b[r]yde, inden nogen tiid eller være saa nær lavet, som brødre tÿcke. 33. Hvo som lenger sidder inden Com­ pagnie Huuszet end er skienked, efter det som older^Manden haver fortælled, bøde 1 td. øll, uden skienkeren haver ham bedet til deres skienche-Kande. 34. Hvilke brødre som til vorde melte1) at kiøbe øll med older-Mændene, og det icke giøre, bøde 1 td. øll til brøderne og kommer hand icke timelig, naar ham bud sendes, bøde 1 $ vox til Meszerne. 35. Hvilken broder som skienker øll in­ den Gaarden eller inden Salen uden older- Mandens Lov, bøde 4 # vox, uden brød­ rene sidde der ude, og eÿ have rum inden huuszet, giør det og nogen broders svend, hans Hosbonde bøde derfor. 1) Her er først skrevet »rette«.

'* X € w

-ç-yiXv^ -

î*7X*^-

tu t-xyX i«.

§ j -

> i£?

^ X; ^

î^vt j ( sm /*- <

/X ; -^X /

'fø/jyA-tv*™*-*''

y 0 X) w < y^éXi't- ¿'îA vXn/y^ ^ 1 !'(■Z* %1 <' ^7 i 7 v—, ■iwA^ -^ÇoW^tA -ÿ^-vi Jf^isÇvè WŸI/uJhh*' ^ 'ÿf4'M/v>' î'-Xv» « X X xX X v*- < *x y1- / 4v^X- /4 j: ^-€c X x 3;*tX / ^ 4-or-'& A ~ ï w tX $ vn - 36. Hvilken broder giester byder, og vorder hand broder første dagen eller an­ den dagen, gieide fuld øll skud. 37. Hvilken broder som første dag dricker uden de 3 adeldricke, og ey vil kome siden til dend drick, og ey haver loflig forfald, hand giver fuld øll skud. 38. Hvilken broder som trenger older- Manden af sit sæde, bøde 1 td. øll eller no­ gen broders giest, bøde 1 S vox. 39. Hvilken broder older*Manden beder dantze, og hand ey vil, og er der ferdig til, bøde 1 # vox til Meszerne. 40. Hvilken broder som icke vil holde med lavet om han vorder tilsagt, men hol­ der med anden Mand mod vort lav, bøde 1 td. øll til viide. 41. Hvilken broder som slaaer skaalen, beggere eller glasz sønder af vrede, inden laugs huusz eller i Gaarden, bøde 1 td. øll til viide, og gieide ^ f /

1 2

- ^ o ' / ^ 41 - ^'flrø?m+*w ‘- 4 /A* w X « f a f f ' 4 * * * * / % ->■ -

.

f a

& A ^ Å v h W-Lsé

/4 + «

f t

J p

y + v i V * w K , ¿ ¡ ¡ X .

/ ■ / }-..£ £ {■

f a -

A ~ p n & W . ^ A /A $ L € £ ,

f j : p n i * £ & - ¿ A U j £ „

U f a x & A ,

^ J p

f a f a '& A J tf

• & * ■ « $ > .- ¿ k r y * * f t ø „ J *

■ r fX * - # < w X « .r *¿ 4 ^ . ,

^w-iX»*- X -A w -n ^JA - /¿ A -?

.

A fø ^ w A A A y

**»

G X jr f

J U i ¿ s ¿ 4 ^ .

j> < A - > & A £ fø j

A U + * ^

* & 4

W -

4 f-

- f r x U -

«J^t*- ^ J L ^ , ¿ ^ J b '

f o ^ e g t U t C Z / M , X iV y ._ .-_

*

A f p W i^ i& u u & w % w

* / T

t r

> Z J * i l /£ ,."

* ¿ 6 » ' Z j ^ . j J ^

y e ^ y ^ i f& . & é o fa fa >

+ ¿ 4

A m u » a a

t

U A

+ 7 ^

* u

S A ^ A , p J ^ i Æ f

A * A ? / / / f M “ <

/ ^ * *

AAH ^ '- ’A

^ f l i d

W

fto A * ib/,^-Å->A n-&?n*,Y ■$tY 4 ‘JkriVffY jin y<$ ^v***'^1' ¿yi-Y’- Ji/i* A A n J.évY^x p,yj £/yt&/pni,*' , A\AA**- ^ J h u b p n v p v ^ru iS A t* * /* A & -w ' A > i /^ : ffU b / -f^ # X h* (2 ‘ J H *»- i rf- W 4 * ” 4/^UA—) ^-^i^y>rxsiÅtw fr y s ¿ s fa t/ft, J fafar t) J-hvn*\ Z x

^ A / :

A "

f y i - A ■*■ ¿ U t i J p f-k '-> ' u-i A w - & ? & * * J f ****/ *-’ A ’ J * 1"* fam k* - j w * ¡S -Mp* A %' A A *- { A + X t * ' / J/<4W (T fil-i, f y p A ' ftA A v -e frY 'i

X A A y lf* --J '-u .v y i / ¡xn tttA p A A ^ t 1 ¿ A k

X

* * A * * -

n -f * * •

a

* * *

■ f & U t * <

6 0

A * * *

i W ,

$ 7 - - & ? f a 6 V * %

X “2i -

J/UvCrb yXA:

A'iiM pri ■

f Cføwts£$i*Y

/<*•■£*>*'

/¿W1

^ e e « ^ - &-*'■ ^ A - phuiY

eller lader sig u-beqvemmelig see inden laugs huus, eller teer sig u-beqvemmelig med sin ende, bøde 1 td. øll. 47. Hvilke brødre som begynde Quld- skab, raab eller ulyd i Compagnie huusz mod older-Mandens villie, bøde 1 td. øll og 2 / vox. 48. Naar nogen bøde td. eller brude td. indlegges i Compagnie huuszet, der skulle ingen brødre af dricke, uden de som betale det Øllskud i dend neste adeldrik tilforn; Men vil hand dricke, hand dricke for een giest. 49. Hvilken som brullup eller verdskab vil have eller giøre inden laugs huusz: Er hand broder give 3 £ vox: Er hand icke broder, give 6 $ vox, og antvorde laugs- huusz reent og i saa gode maade som før var. 50. Hvo som skyldig er til lauged og older-Mand, legger ham Laug-dag for, og ey gieide vil, hand skrives af lauged.

lauget saagot glasz, skaal ellerbeggere igien, eller være saa nær lauget, som brødre vil. 42. Hvo som ey bær liusen Hellig lege­ mes dag1) og vorder tilsagt, bøde 4 / vox til viide. 43. Hvilken broder til vorder sagt at bære Pellet2) over Gudsz legeme, og det ey giør, bøde 4 S vox til Meszerne. 44. Hvilken broder som gifttes inden lands eller uden, giver lauget 1 td. øll for sin brude tønde3), om hand vil nyde lau­ get, og dend skal betales, naar older-Man- den tilsiger. 45. Hvilken broder eller broders giest anden broder eller hans giest undsiger, brødre andrørende, inden Compagnies huusz eller i gaarden, bøde 1 td. øll til viide og 4 S vox til Meszerne, og der til skal hand sette borgen og komme for Retten, og pleye hver andre laugs rett, hvem older-Manden tilsiger og hamey hielpe vil, bøde hver 1 td. øll til viide. 46. Hvilken broder de[rj u-beqvemmelig taler for Jomfruer eller for gode qvinder J) D. e. anden Torsdag efter Pinse. 2) Baldakinen. 3) Tilskrevet over Linien.

13

ft j » ^ * A

-/C*™ **. , c ^ ^

/ f ]

6 * *

^

^ ¿ J U y =

,

firH Y

& f y r * &

■ + ¿ 6 U y £ ^ u & , f*A t ø f fr** / & ^ ' f i J l . f H a 1

/ f w

p

J / A +

! P :

' V

jiC ify ff-r

¿ ’ry p M P jC r* /4 l& Jci-

; y

^ tiJ n U r y

^ ^

+ * * * * <**■ ■*

6 i> ■(f< "* g f f y f t f f t p J & * 4 ^

*4lx -?UUA'\VWsKVvxÅ^tf*/

« " * t y * *

yiJku'

/¿ ¿ A

/, ?)W . S-n*i

ix&frt^yvM AV’

*■%* • -fø -Mr* 1

?tøi J& i/fy')l*x'

^ p i<-$> ^¡wilrY fyjitMl

4 ft/y-n.gi- , 7 ^ ft- fv* A fø y ir * * /M * ~ •f+** /fa *+ »~ ■ p f * & /& * ji* * *€& & M » * &-A, -/¿£-, utZTtJ* /C fiyp & i,\y/l Jhyi ■v~€^’ /AA -f % jh y ^viftUv. p følTnw ft& w tfW-iiv 1 J^V‘''lJ ft**-'- ’1 ‘ ( Of*W~ - filY ^ X ^ n t,Y , p jfa vtkvY filY » J$ y Afup jCm>- J ’^rMY Jietn A** f& A Ap*ipiy+-t‘ i i 4p U fy'tiX Jh. fo w l. M l* jSvTA 'Uy**M''/yt%t / f a jftyi U^ffYtY fteAn J k **\ 1 ; y^ : V* j ^¿'p-^A^iY 57. Hvilken som laugs-skriver er, hand skal dricke fri med sin Hustrue i alle adel- dricke, og der til skal hand have 12 (3 lybsk hver aar til løn, og skal hand skrive frit, hvad lauget er anrørendes. 58. Hvo som ferdig er, og er i bye og ey haver loflig forfald, og icke Rider eftter May, naar ham tilsiges, bøde 4 S vox og 1 td. øll. 59. Hvo som Papegoyen afskyder, hand skal have een guld-Ring, saa god som 2 Rindske Gylden, og hand skal give alle brødre 6 tdr. øll og dricke frit alle 3 adel- dricke med 2 frij Giester. Først hand der øll indlegger, da skal hand have 4 frij G ie­ ster, Qvinder og Møer. Item hvor hand kommer i viin-kielderen, og finder sine brø­ dre for sig, da skulle de betale første laug for ham. Item skulle alle brødre skyde til papegoyen, under 1/ 2 td. øll till viide de føre ere og formuende, og hver1) med sit eget armburst de det formaae. Item skulle hver broder legge 2 Engelske2) i hatten; hvo som skyder ’) Her staar »hvor«. 2) Se Side 7. %■ p ip

¿ft/D * -ito+ Jti'i'1 ^ Sjfø^ ytk* ¿?OTVSlOQ^'fUf -- f-iv^vvO . ^

-n-tn $*40+*/*'?*-^

r

-

$ r X

S &

. 0

{4vS& v w

^

>/¡& S

fy'UfL&m 'n~SSn*r'v'

-

/ ¿ w tø p sn ^

i

(ftm fid p n c*

'^ 0}*^

-7^S& i*x -i &4F-fi4r* \

A n , i*(X <

i ¿¿ y C

^

f t -

¿ ø u * »

r O »

+ / & Z .,

/ »

^

***

vl 4 ¿ ^

M^Sv

jft n w

•^ * n d

/ ¡X m iiy v -

-t^ /

€ »iZ ^ > ■

j i '

6j'V^

ftvYM

*i,^ k u ftt

J k iU sf

1£l AtfW UAS'

V ^

W i / r - / & W ,

y iff A v / " ^ : ‘ ¿ 0 ^ ^ y « » & * « - t ^ i * . f * * 7 ^ ■ *£>

/ ¿ L * n w

*A > '

. 4+»*y^

A v to få fø *'*’

i. •Sfiw yb*

4 iy /fc / 9 vy+

y , 1 % S

^

51. Hvo anden kalder med Statz Svend førend hand haver ham Kieret for older- Mand, give 1 td. øll, og dend som 14 dage legges for at betale og icke vil, og lader sig kalde med byes bud, give 1 td. øll, og icke være siden nærmere lauged, end som brødre tycke. 52. Hvo som anden legger ubærlig sag til inden Companie-huusz og kand det ey beviisze bøde 1/2 læst øll til viide. 53. Ingen brøder1) eller broders Svend, eller broders giest, skal bære vaaben eller Knippel i Compagnie-huuszet eller i gaar- den vider 1/ 2 læst øll til viide. 54. Naar older-Mand udviisze Danne- mænd af lauged om nogen Sag eller brøde2) som laved er paarørende, hvilken det icke vil holde eller giøre, hand skrives af lauged. 55. Hvilken som vorder deelt af lauged og dervis i lauged at gaae igien med hoffart,3) hand skal roides ud af lauged paa 1 td. 56. Hvo som veddes i laugs-huusz, det samme ved skal indlegges i laugs huusz til alle brødres Nytte, stinge øll og Rede øll og hvad det helst er. 1) Her skal staa »broder«. 2) Her har først staaet »bøde«. 3) Betyder »Hovmod«.

14

NYERE CONSTITUTIONES 1504-15 og 1519

**

a

J f

7~ $ * S f M'A

A - v

t • /* * *

¿ f ¿idk ,

%**

P p P

£ * 2 * * ,

V& * M

.

e + &

U f y f f /k * « * . j n ^

»

i

^ « yy A

ftnWYY^^ Jo*» Z fy p Æ

n ftr f

. ¿ , 3

J ^ u yyyyy ^ r j f n i

CVW w yyy *. f t Z w

'¡Y & 'n m ^ J n l i ,

Aw y£„ Æ)-JU y „ y ^ jw A yt ^ pt/S YYfZ^

f * * v */* '/ y i y * ~ i y A iuy A yy & + * /* , ¿ q A d /4YYY ¿ « j f j **» v _ p ^ ' P /A lf *4g / p J. ^jCU X }f\Y ilt< yy X yi Ah 7 - / f f - ■ y J&PUJH /6 /$". J //c ftujp iyyy TyAvi,' S'. iJfaf S fy /jX n i Jyt tø-fvy. X ^Y yS l g f^jf før* J/IY vyivy /U v w p X f f å p J f o 6 y Z f a j/j/SC& L ^ 4 yY ¿tøVYYf ¿ X -p G/£¿*2 / p y«X - ■■ ¿tø - -•• *—■ • JftøL-ClX'Y &% 4 yS>yv*s~) /J yyy /i f e s X X o k f t , f a x / ¿ J t **>■

iiw £ < _

f y .

^ c q , ^

i f J t t

y jy u r 4 A X — 0

J/m y ^ m - Æ . , J t^ L ^

*. U ,

/ ^ ^

^ r ' f * ~ T s

/ , S A A A " / — ¿ 3 mu ^- * * % / r * / & £ * ■ SpvftZ (JJyw*. //iKiJjJtuJcsmf'J

7 ^

J: \fk(jfO% J+ tøiSn

. ftøiid/Cn. &*piYYYY»/2™Y,

/ t S e ^

J /r f å .

i

fy&YÅtø ¿^YYY y JA U y , '¿L>

A f > - fr-< y- . f i x » y S t . ø A * i T^nt /XXiYfYYY* , ffXtø ¿/ifniZ *&i*y - ^lyftyftitYYYi f&KVY - fytøtY y ) i Jjipppy/Htø ^HnAtø. f/yYY tø^Ytø 4~J^U’ Y y £ yu ) M,nyi ¿¿¿føyVYY +Y tyll&JJvY WXX- jfYYYtY^ P Jntø J y MW«^« -AJnitøY /p A ¿ ¿ y j til Papegoyen førend han legger 2 Engelske i hatten, hand haver een half td. øll til vide. Item skulle Ingen skyde meere end et skud, i de 3 første omgang under 2 grot til viide, stander Papegoyen lenger, skyde siden saa tit, hand vil. Men de som vandføre er og icke formaaer at skyde, hand maae dricke m e d t o g give 2 Engelske. Hvo som skyder med anden broders skud mod hans villie og vorder der med flommen,2) give 1 td. øll til viide. 60. May Greven giver 6 tdr. øll og dricker frit alle 3 adeldrike og haver hver dag 2 Giester frij qvinder eller Jomfruer. [61]. Item naar older=Mændenelader brød­ rene tilsige at komme til stefne som laved er anrørende. Hvo som hiemme sidder, og ey kommer til stefne og ey har loflig forfald, bøde 1 S vox og 1 td. øll. Nogle N ye re Constitutiones. 1. A2 1504 da var3)Peder Evertsen bor­ gemester, Hans bogbinder borgemester, Jep Nielsen Raad-mand, Peder bunt- Mager, ole Atzensen Raadmand, Peder bager older-Mand 379, Bent older-Mand 3S0, Skipper Peder381, som var oldermand nest tilforn, og Villum van bomel og der til menige brødre, som søgte til 1) Her har først staaet »ved«. 2) Betyder »opdaged«. 3) Disse Borgmestre og Raadmænd nævnes i O. Nielsen Kbhvn.s Hist., I. 74 og 78.

^ < jfff Tyføw $ J Z A tøiit ji ,

p^YY,f S i A w X fpfyun. x ^ y X y J L . . j zn>aS 4 a M f ø i /A »

X J A n s/p S S S e X

r f!% ■HfW -ift--\sCtl

Fastelafn1). Da vare saa til eens, at ingen skal være broder uden dend, som er lauged værd og alle ærlige folk, Danne-Mænd eller Svenne eller Danneqvinder eller Jomfruer. Og ingen byde anden Giest, end dend som lauged er værd, under 1 td. øll og 1 # vox, o g 2) de skulle være uden laug. 2. A2 Domini 1514 Mandagen efter S. NyereConsti- L.3) dag Fasten, da var udviiste 8 brødre 2I514, af Borgemestere og Raad om Danske Com- pagnie, og dend leye som skulle gaae for brullup og Gilde, da var det saa eendrekte- lig paalagt af Borg: og Raad, og af meenige brødre, at hvilken broder som skal giøre brullup, hand skal give 1 / til leye af Compagniet, og een uden-byes Mand skal give 2 S- Item Gyllene skal give xij [3. dag, som var om Torsdagen4) i Fastelafn var der da samtykt og fuldbyrdt af Borg: og Raad og byefogeden i Khafn, med alle 9 Fastelavnssøndag 17. Febr. 1504. 2) Oprindelig har der staaet »eller«« 3) S. Lucii Dag er Lørdag den 4. Marts, altsaa bliver det Mandag den 6. Marts 1514. 4) skal være Lørdag 24. Februar. 3. A2 eftter Guds byrd, Tusinde fem NyereConsti- hundrede upen de femtende. S: Mathises joiartelSiS.

Nyere Consti- tutiones 1. 17. Febr. 1504.

Made with