S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Den 22. Marts 1465 stævnede Kong Christian I Dekanen Mester Jesper, Kanniken »Hans Perssøn« og hele Kapitlet til inden seks Uger at give Møde for ham i en Sag om en Grund i Klædeboderne1). H. P. havde ogsaa socialt set gode Forbindelser. Anders Nielssøn, Ridder i Dronningholm, betænkte i sit Testamente, der er udstedt den 14. Oktober 1447, »her Hans Pæthersen i Køpmendehaffn« med »een beslaghen silke boordh oc en sylff skeed«. Efter Pladsen, hvorpaa Navnet forekommer, er det tydeligt, at det drejer sig om en gejstlig, og der kan næppe være Tvivl om, at det er Kanniken, der tænkes paa2). Den 5. August 1454 mødte Hans Pedhersson, Kannik i Vor Frue Kirke, paa Københavns Byting« paa vel­ byrdig Jurien Laurissons Vegne«3). A t H. P. var velstaaende synes givet. Den 25. November 1474 gav han »for then langhe tro tiæniste, som Erich Olssøn myn tiænere lang tiidh migh giorth haffuer,« denne sin Tjener en Hjørnebod ved Stranden i Nikolaj Sogn.4) Halvtredie Aar efter udstedte han paany et Gavebrev den 17. eller 18. Maj 1477. Han skænker heri tre Boder i Raadhusstræde til St. Andræ Alter i Frue Kirke i København. Hans Motivering for Gaven er interessant, og han betinger sig Messer og Aartid 5). De tre Boder laa »i Raadhusstrædet paa then nørræ sydhæ østen næst Lydkæ Bagæres gordh oc væsthen næsth andræ mynæ bodher «. Det er altsaa øjensynligt, at de tre Boder ikke var al hans Ejendom. Ifølge et Notarialinstrument af 15. September 1481, udstedt flere Aar efter Hans Pedherssons Død, testamenterede Mette Hanses paa sin Dødsseng Vikarerne ved Frue Kirke en Bod i Raadhusstræde, »quam iure hereditario et vera legacione de consobrino suo domino Johanne Petri, quondam canonico Haffnensis, se enarrat obtenuisse et habuisse«,6) (som hun fortæller, at hun ved Arv og retmæssig Gave har faaet og overtaget efter sin Søskendesøn Hr. Johannes Petersen, tidligere Kannik i Kbhvn.) Hans Pedhersson er utvivlsomt død i Aaret 1477, formodentlig kort efter Udstedelsen af det før nævnte Gavebrev af 17. eller 18. Maj, om han end i dette siger, at det er udstedt »i myn velmacth«. At han er død i 1477, fremgaar indirekte af en Supplik, dat. 26. Januar 1478, i Vatikanerarkivet. Præsten Jens Madsen (Brun) fra Odense Stift beder Paven om og opnaar ogsaa Provision paa Kannikedømmet og Præbendet »Wandoss« ved Frue Kirke i København, som er ledige »per obitum Johannis Petri.« Det aarlige Udbytte opgives til 4 S. Hvad »Wandoss« er for et Præbende, kan der næppe være Tvivl om, naar man efterser Præbendelisten fra 1436. Det er antagelig en Fejlskrivning for »Wandløse«. Til Slut skal blot advares mod Registret i K. D., der opfører: Hans Pe­ dersen, Kannik 1447-84. Begge Tal er gale. *) K. D. IV. 90. 2) Ersl. Test. 211. 3) Reg. 5937. 4) K. D. IV. 117. 5) K. D. II. 136-37. Han motiverer, at han, ved at skænke denne Verdens forgængelige Gods og Ejendom, bygger sig en Bolig i den evige Glæde med den almægtigste Gud i Himmerige. 6) K. D. II. 146.

6 7

9*

Made with