S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Salighedsinteresser ved Messer og Begravelser. Samtid ig udv ik ledes de t sel­ skabelige E lemen t kende ligt. I Køb enh avn nævnes G ilde r første G ang i S lu tn ingen af de t 13. A a rh u n - drede. Nog l e Strid igheder mellem Rosk ildeb ispen og Borgernes G ilde sam ­ fund førte til, at Biskop Joh ann e s Krag i Københ avn s Stadsret af 1294 saa sig nødsage t til at fo rbyde alle G ilde r og Forsamlinger, »hemme lige og aaben- bare, af hvad A r t nævnes kan, fordi man ikke b lo t skal a fho lde sig fra de t Onde , men ogsaa fra Lejlighed til de t O n d e « .1) Maaske er denne Bestem­ melse Sky ld i, at de køb enhavn ske Borgere 2 A a r senere g jo rd e O p r ø r m od Bispen Joh ann e s Krag, der ne top da o p h o l d t sig paa sit Slot i Københ avn .

Borgerne lod S to rmk lokke rne ringe og gav sig til at beskyde Slottet med A rmb rø s te r , men de formaaede intet med Magt, og Kong Erik M e n v e d ’s lovede H jæ lp udeb lev . Næ s te Dag opsatte de et Klageskrift paa Tinge imod B iskoppen og overrakte de t til K on ­ gen personlig, hvo re fte r de samledes paa T rods til en Festlighed i deres Gilde . Straks efter maatte Raade t paa Byens Vegne aflægge Ed til B iskoppen, og alle de E jendomm e ,2) de r tilhørte G ilderne , b lev tilskø­ de t Rosk ilde Bispestol, ligesom alle G r u n d e i Byen, der h id til havde været fritaget for Jo rd sky ld , for F rem tiden sku lde ud rede denne . Paa denne T id ha r der altsaa være t et M o d sæ t ­ n ings fo rho ld mellem Ge jstlighed og Gilder. Kirken sejrede ganske vist i første Omgang , men i Længden

Sigil under Valdemar Atterdags Stadfæstelse af Københavns Privi= legier af 11. Februar 1341.

ha r det dog været den umu lig t at ho lde det frodige G ilde liv nede. De t er Kirken ogsaa selv hu r tig b leven klar over, idet den paabegynd te en n y Po ­ litik. Den fik G ilde rne indhy l le t i den religiøse Sfære, der er saa karakteristisk for M idde la lde ren ; de t religiøse b lev he r som and re Steder et uadsk illeligt Element i Ins titu tionen . De t abso lutte F o rb u d i Stadsretten faar de r fo r ogsaa følgende Tilføjelse i den senere Redak tion , der kendes fra Rosk ildeb ispens Jo rd ebo g fra ca. 1380: »und tagen de Gilder, som Biskoppen indstifter med sit Kapitels Sam tykke .«3) Fra 1332 til 1340 havde D anm a rk det hø js t u lykke lige In te r regnum . Da Kong Va ldema r A tt e rd ag i 1340 h avde samlet hele Landet, gik hans første Bestræbelser ud paa at ind løse de pan tsatte Dele, og han vend te sig straks til København . Roskildebispen, Jens Nybo rg , ove r lod ham den 16. J anu a r 13414) frivilligt Byen og Slottet i 2 Aar. Den 11. Feb rua r 13415) stadfæstede Kongen alle de Privilegier, Frihede r og Guns tbev isn inge r, der va r givet 1) K. D. I. 33, 42. Fortegnelse over Kildesteders Forkortelser, se Side 37. 2) K. D. I. 62. 3) S. R. D. VII 86 og K. D. I. 93 4) K. D. I. 76. 5) K. D. I. 78 og i Kapitel II, Medlem No. 161 (Kronologisk Medlem No. 6).

2