S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

adskillige Malerier, Vers og Tænksprog derpaa. Nu omstunder ere Skiverne saaledes forfærdigede at eendeel af Dem formedelst Deres konstige Malerier kunde settes iblandt Samlingerne hvor noget smukt i den Viidenskab fore­ vises. Da man i disse nyere Tider har beflitted Sig paa aldt det som kunde forøge Compagniets Anseelse og derfor ei heller i dette Stykke noget sparet, kan Elskere saavel af Malerier som gode Indfald her ved Beskuelsen og Læs­ ning finde nogle Timers behagelige Tidsfordriv. Der har vel forhen været nogle som ikke har udmerked den fiene Smag, men slige bydes nu ikke mere. Anstødende mod Ærbarheden findes ingen, dog om fra et muntert Hoved er fremkommen en Æqvivocqe ( tve tyd ig)1) saa har man ikke haft Aarsag til at forskyde samme. Disse Skiver ere ophængte (hvad de nyere betreffe) i Skyde-Stuen og paa den store Spiise Saal2). De ældre som uandseelige ere hængt om i Andre Værelser, men mange ere bortkomne. For at raade Bod paa at ved saadan Bortkommelse ikke Interessentens Erindring tillige skulle bortkomme saa er det i Ære-Tegnets Anordning § 18 Punct 2 paalagt Secretairen at han i Protokollen skal indføre hvad den givne Skive giver tilkiende3) med videre. Disse Skiver bliver efter at De een Gang ere bievne brugte til Skyde-Maal ikke siden brugte, men forblive i den Stand i hvilken de fra Stangen ere af­ tagne med sine paategnede Nummere, Huller, Propper og Papiir Sedler i, 2de Begivenheder alene undtagne; 1™naar saadan Broder bliver Fuglekonge da paa den Dag da Aaret derefter skydes til Fuglen, bliver hans Skive op­ hængt for Enden af Rende-Skyde-Banen, paa samme Sted som den hængte da der blev skudt efter den, og er den da omhængt med Blomster. 2 Naa r den som har været Fuglekonge bliver i Kiøbenhavn begraven, da imedens for hans Liig gives Minutskud, er hans Skive sadt paa bemeldte Sted men paa en forhøjet Pyramide ophængt, og er Skiven da behængt med Flor og levende Blomster som er brækkede. Naar Skiverne saaledes i disse 2de Tilfælde ere brugte, ophænges de paa Deres forrige Sted. Endnu og i nogle Aar er og bliver der Plads saavel til de afdødes som levendes Skiver. Men dersom Broderskabet (som man har Aarsag og at ynske og haabe) vil fremdeles tiltage og vedblive, saa vil det gaa med Ski­ verne ligesom det gaar med deres Ejere. Ved Døden maa man give Plads for een anden i Verden, og naar Rummet i Huuset ej tillader det maa nogle Skiver give Plads for andre. Forskiellen er at i det sidste Tilfælde lader man gierne De anseligste Mænds og konstigst malede Skiver blive hængende paa det fornemste Sted, men Døden giør ingen Forskiel.« Wivet omtaler, at der har været nogen Menigsforskel med Hensyn til at skyde til Skive, da »de konstigst malede Skiver blive gandske lederet«, men W ivet skulde vel ikke tænke paa Etatsraad J. C. Rheders Tintallerken af 12. Juni 1752 med Grevinden (S. 252) eller Devisen paa Dr. Spierlings Skive den 12. August 1750 (se S. 267). 2) Se Plantegningen S. 259. 3) Hvilket dog aldrig er sket, derimod har W ivet i II Bind beskrevet 275 Skiver.

2 8 5