S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

KAPITEL VI DET 19. AARHUNDREDE

et sidste Tiaar af det attende og det første Tiaar af det nittende Aarhundrede betegner for Danmarks og da særlig for Hoved ­ stadens Vedkommende en økonomisk Opgangs- og Velstands­ periode, hvortil man kun har Sidestykke i den store Verdenskrig. Men da Krigstilstanden i Europa i hine Tider syntes at skulle blive permanent, og da den danske Handelspolitik forstod at udnytte de uhyre Fordele ved Neutralitetsforbundet med Sverige og ved Hævdelsen af Grundsætningen om at »frit Skib gør fri Ladning«, blev det den dansk­ norske Handelsflaade, der dominerede Verdenshandelen ikke blot paa de nordlige Have, men ogsaa paa Middelhavet. Medens de hamborgske Skippere kun frygtsomt vovede sig ind i Middelhavet, sejlede Naboerne fra Altona trygt derind. Selvom de nordafrikanske Røverstater kaprede nogle af vore Handelsskibe, og selvom Englænderne opbragte talrige Fartøjer, var det derved forvoldte Tab dog for intet at regne mod de uhyre Summer, som indtjentes af de øvrige Skibe, der uhindret fuldbragte deres Fart. Den samlede dansk-norske Flaade, der sejlede under Dannebrog, udgjorde omtrent en Sjettedel af det britiske Riges. En Femtedel af den samlede dansk-norske Tonnage var hjemmehørende i København, og Skibsfarten naaede her et saadant Omfang, at Bolværkspladsen ikke slog til, idet der ofte laa mere end 500 Skibe i Havnen, hvoraf kun 300 kunde lægge til Kajerne. I København ophobedes mægtige Formuer, og adskillige Handelsfyrster disponerede over Millionkapitaler, der omsattes i Legater eller prægtige Palæer. Saaledes har Niels Brock (1731—1802) sikret sig et varigt Eftermæle ved sine store Legater til Handelsmænds Uddannelse, og Fynboen, Hofagent Erich Evichsen (1752—1827), Datidens største Skibsreder med 13 Skibe, har sat sig et af de skønneste Minder om Datidens Velstand, da han lod Harsdorff opføre det herlige Palæ paa Kongens Nytorv, hvor nu Handelsbanken har til Huse. Som en af denne »glimrende Handelsperiodes« største Forretnings- mænd og Pengefyrster, der dog skulde ende som en fattig Mand, kan nævnes Schweizeren Pierre Peschier (1739—1812). Han fik dansk Indfødsret i 1776 og handlede særlig med ostindiske Produkter, hvoraf han i sin Glanstid afsatte for over 2 Millioner Kroner om Aaret. Han blev protegeret af Finansminister 294