S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Tømmer og Planker. Ildens Opkomst blev aldrig oplyst, men antages at skyldes Selvantændelse, og paa denne solklare Junidag efter flere Ugers Tørke var alt Træværket og de bræddeklædte tjærede Træskure »letfængelige som Svovlstikker«. Hovedstadens Brandmajor var dengang Johannes Boye Junge, en af Byens mest driftige og initiativrige Tømrermestre, der bl. a. har opført Spi­ rene paa Petri Kirke og paa Børsen og anlagt hele Kronprinsessegade. Han holdt hin skæbnesvangre Junidag Ferie paa sin Landejendom paa Gammel Kongevej, men en Stafet fik ham hurtig hentet til Brandstedet, hvor han overtog Ledelsen af Slukningsarbejdet; men da Marinens Folk ikke vilde lystre Brandvæsenet og omvendt, opstod der Forvirring og Planløshed. Unde r den heftige Østenvind røg Gnister over Kanalen og tændte Ild i Gesimser og Træværk paa Grosserer Peschiers smukke Palæ, hvor nu Land­ mandsbanken ligger, men Peschier havde selv en Sprøjte, og det lykkedes at bevare Bygningen, men samtidig havde Ilden faaet kraftigt fat i et Spir paa Nikolaj Taarn, og medens Brandmændene satte alle Kræfter ind paa at begrænse den paa dette Punkt, fik den paany fat i Peschiers Gaard og i hele Husrækken langs Holmens Kanal, og nu var Vejen banet vestpaa helt op til Raadhuset og Vestervold. I to Dage og tre Timer rasede denne frygtelige Ildebrand, og næsten 1000 Huse og Gaarde lagdes i Aske. De brandlidtes Antal anslaas til næsten 6000 af alle Stænder og Samfundslag, og Nøden og Elendigheden var ubeskrivelig. Dog varede det næppe 10 Aar, før næsten alle Spor af Ildens Hærgen var udslettet, alene med Undtagelse af Konge­ borgen, Christiansborg, der først genopstod i sin anden Skikkelse i Aaret 1828, efter at Statens Finanser var bleven sanerede ovenpaa den lange og ulykkelige Krise og Dyrtid, der indledtes med Tabet af Flaaden, Stats­ bankerotten og Tabet af Norge. Paa Baggrund af alle disse alvorlige Begivenheder vil det let forstaas, at »Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab«, som det første Gang benævnes i den kgl. Anordning af 20. November 1795, ikke kunde fortsætte den rige Udvikling, som det havde gennemgaaet i den fore- gaaende Menneskealder, da den højtdannede Verdensmand, Generalfiskal Wivet, var Sjælen i Selskabets Liv. Han søgte paa alle Maader at hæve dets Prestige og var ivrig interesseret i, at Landets bedste Mænd blev optagne blandt Brødrene. Han vaagede over det gamle Ceremoniels og Formers Bevarelse, og det skyldes væsentlig ham, at Selskabet ved kgl. Anordn ing af 1776 fik Tilladelse til at anvende et særligt Segl, der beskrives saaledes: »i hvis Midte er aftegnet en Skive med tvende Gevæhrer korsviis og derover Vores (Chr. VITs) Chiffre, samt ved Siderne af Skiverne de Ord: Til Lyst og Forsvar og med Omskrift i Seiglet: Kongelige Kjøbenhavnske Skyde Selskabs Seigl.« Endvidere maa det sikkert tilskrives Wivets Bestræbelser, at Selskabets 296