S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Paris, hvor han arbejdede under de berømte Mestre Percier, Lebas og Rondelet. Senere drog han til Italien, hvor han blev optaget i den danske Kunstner­ kreds, hvis store Navne Peder Malling (1781—1865), Universitetets og Sorø Akademis berømte Bygmester, Thorvaldsen og Christoffer Vilhelm Eckersberg (1783—1853) blev hans bedste Venner. Da Peder Malling vendte tilbage til København, overtalte han Hetsch til at tage med, og i næsten 50 Aar fik nu Hetsch sammen med den berømte Christian Frederik Hansen (1759—1845) og Malling en overordentlig stor Indflydelse ikke blot paa det rent arkitekto­ niske Omraade, som man endnu ser det paa Synagogen i Krystalgade og Ansgarskirken i Bredgade, men ogsaa paa Kunstindustrien og Ornamentiken. Udgifterne til Hetsch’s Skydehus tilvejebragtes ved Udstedning af Aktier paa 50 og 100 Rdl., der indfriedes efter Lodtrækning i 10 Aar. Allerede Aaret efter stod den skønne og ædle Bygning færdig og i Frontispicen læser vi endnu Hetsch’s kraftige Kærnesprog: Den lige Vej er den bedste. Samme Aar d. 10. December 1828 fejrede Skydeselskabet stor Kongefest i Anledning af Prins Frederik Carl Christians Formæling med Frederik V l ’s Datter Vilhelmine Marie. Ved denne Lejlighed udfoldedes en Pragt som ingensinde tidligere var set, og Antallet af tilstedeværende kongelige og fyrstelige Personer med Kongeparret i Spidsen, alle dekorerede med Sel­ skabets Ærestegn, var meget anseligt. Da Aarets Fuglekonge, Bagermester J. N. Weldingy var forhindret ved Sygdom, holdt Byens Overpræsident, Grev Moltke, Festtalen, hvorefter man afsang Johan Ludvig Heibergs smukke Lykønskningssang, hvis sidste Vers var de fra »Elverhøj« allerede kendte Strofer: »Beskærm vor Konge, store Gud! Beskærm hans Slægt! Lad Skjoldung-Stammen høj og prud Bestandig skyde friske Skud! Beskærm vor Konge, store Gud! Beskærm hans Slægt! »Elverhøj« var jo bleven opført første Gang som Festforestilling den 6. November paa Fyrsteparrets Bryllupsdag, og det blev Sæsonens Glans­ stykke, der skaffede Heiberg Stillingen som »Teaterdigter« (»et Embede, der ikke havde været og aldrig burde være ved Skuepladsen,« som Th. Overskou bemærker i sin Teaterhistorie IV, S. 863). Ved Festen paa Skydebanen aabnede Kongen personlig Ballet med en Polonæse. Prinserne dansede med Medlemmernes Damer og Medlemmerne med Prinsesserne, men allerede Kl. 10 bød Etiketten, at Dronningen og hendes Damer forlod Selskabet, medens de kongelige og fyrstelige Herrer 309 Med Blomster i sit Sølverhaar Han bære, styrket Aar for Aar, Saa let som i sin Ungdoms Vaar, Sin Krones Vægt.«