S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Skaal var for Kongehuset, men uden Tale. Til disse tre Skaaler var Sange. Dronningen forærede Selskabet en sølvforgyldt Kjæde. Hun fandt Fêten charmant og gjentog ogsaa Dagen efter, at hun aldrig vilde glemme den.«1) Selskabets Fuglekonge havde nu to Ordenskæder, nemlig den af Andreas Clausen i 1726 skænkede, hvortil i 1729 var bleven føjet Frederik IV’s Bryst­ billede (se S. 243), og den nu af Frederik V I ’s Dronning forærede, og det blev da herefter Skik, at den første, hvis oprindelige Sølvkæde var bleven erstattet med et grønt sølvkantet Silkebaand, skulde bæres som Vikar-Fugle- kongeemblem, medens den sidste blev Fuglekongens egentlige Værdigheds­ tegn ved Kongefugleskydninger og andre festlige Lejligheder. Medens Lovene af 1795 giver meget detaillerede Regler for »Fugle­ skydningen« og »Fuglekongens« Pligter og Rettigheder, møder vi første Gang i Lovene af 1821 Udtrykket »Kongefugleskydning« for at betegne, at der skulde udpeges en ny Fuglekonge eller skydes til »Kongefuglen«. Da imidlertid Landets Konge og mange fyrstelige Personer lige siden 1811 hvert Aar havde deltaget i denne Selskabets største Fest, og de kongelige Herskabers Ud- og Hjemkørsel til Skydebanen paa Vesterbro foregik i en pragtfuld Cortège, blev Kongefugleskydningen en aarlig tilbagevendende Seværdighed, der samlede store Skarer af Tilskuere, der her fik Lejlighed til at hylde Majestæten og give Ud tryk for deres loyale Følelser. Fra Aaret 1821 ophørte Fuglekongeprocessionerne, medens endnu i en lang Aarrække Skydebanen vedblev at være det eneste Sted, hvor Kongen og Hoffet mødtes i venskabeligt Samvær med det gode Borgerskab, Embedsstanden samt Kunstens og Litteraturens Spidser. Under Frederik V I ’s Regering var Tilgangen til Selskabet stadig stigende. Naar Hoffet viste Broderskabet en saa aabenhjærtig Sympati, var det i hine Enevældens Dage kun logisk og naturligt, at Ministrene og Embedsstandens Spidser betragtede det som en Ære atvære Medlemmer af Landets fornemste borgerlige Selskab, ligesom Aristokratiet og Adelen især de holstenske Slægter, var talrigt repræsenteret blandt Brødrene. Selskabets Kærne bestod dog nu som altid før af Københavns Borgere af Handels- og Haandværkerstanden, af hvilke intet af de fremtrædende Navne ved Aarhundredets Midte savnes i Medlemslisten. Blandt Kunstens Repræsentanter møder vi foruden den største, Thorvaldsen, Arkitekterne Christian Frederik Hansen (1759—1845), Christiansborgs og Raad- og Domhusets Bygmester, Hetsch, Peter Malling og Koch. Blandt Thalias Sønner ser vi Jørgen Christian Hansen (1812-80), N. P. Nielsen og Joachim Ludvig Phister (1807-96), og blandt Videnskabens fremragende Repræsentanter Anders Sandø Ørsted (1773—1860),Veterinæren Georg Christian With (1796—1861) og Kirurgen Sophus August Vilhelm Stein (1797—1868) for blot at nævne nogle enkelte. *) Se E. Bodenhoffs »Uddrag af Generalmajor Frederik Gotthold v. Mullers efterladte Papirer« under T itlen: Hofliv under trende Konger, København 1913, S. 35.

3 1 4