MurersvendeForeningensStiftelseIKøbenhavn_1852

Dyre huse og gamle bukser

Ole Bi

Hvis en mand går hen og køber sig et par gode skræddersyede bukser for 100 kr., og bruger bukserne hver dag i 2 år, og deref­ ter vil prøve at sælge dem til samme pris til en kammerat, - så bliver han til grin. »De er jo slidt, kammerat,« vil man sige til ham. Og det bliver ikke meget bedre, hvis lillemor sætter en lap på, og han endnu senere vil sælge dem for 150 kr. Så bliver han nærmest regnet for tosset. Sådanne bukser er ikke opfundet endnu. M e n s å d a n n e b u k s e r ha r m a n ! I gamle dage, for 75-100 år siden, opfandt man nogle huse, der blev lagt i Nørrebros og Vesterbros sidegader, - og jo mere de bliver brugt, og jo flere lapper spjældskraverne sætter på, j o m e r e bliver de værd ! Bukseejeren kaldes for småtosset, men husejeren kaldes ikke småtosset af sine snu kammerater, hvis han kan sælge sine huse for det dobbelte eller det tre-dobbelte af, hvad de kostede som nye. Tværtimod, han kaldes dygtig og initiativrig, og kan godt ende som ridder af Dannebrog. Nu skal det ikke misforstås. Som hu s e betragtet, som boliger, går det lige som med bukserne, de bliver slidte. Det trækker ind alle vegne. Gulvene er slidt ned til not og fjer, trapperne er hule, gårdene er fyldte med skarnspande og vinduerne er pilrådne. Og kønne er de heller ikke. Men som ha n d e ls v a r e er det, de er så gode - og i de sidste 75 år er de blevet mere og mere værd, - og har betalt sig selv både to og tre gange. De står simpelthen og smårådner langsomt op, mens hverken sol eller frisk luft kan trænge ned mellem høje slugter, så gigtfeber og forlængst af­ skaffede børnesygdomme trives på bedste måde, - m e n de s tå r a ltså d e r så g a n s k e stille og b liver m e r e og m e r e værd. Og bliver handlet med og solgt og købt, uden at røre sig af flækken. En mursten koster det samme som en cigaret (ca. 14 øre), og det kan være dyrt nok for begge dele, men mursten skal dog transporteres med tog og lastbil, - men på en ejendomshandel løber der ikke flere transportudgifter på, end det en køber og sælger skal bruge for at nå til sagførerens kontor. Og her sætter d’herrer sig så hyggeligt til rette for at vurdere husenes »værdi« 28