MurersvendeForeningensStiftelseIKøbenhavn_1852

står det, hvor urimeligt det er. Enhver vil kunne se det urimelige i, at to murersvende i samme akkord skulle give en helt forskel­ lig pris for V 2 sødmælk. Men lige så urimeligt kan det jo så virke, at den ene har kunnet leje en lejlighed 10 år før den anden. Og altså siger husejernes mange repræsentanter på rigsdagen, bør vi også lave huslejeudligning, så den, der bor billigt kommer til at bo lige så dyrt eller omtrent lige så dyrt som den anden. (Det er vist kapitalistisk demokrati). Der kan godt siges noget om det rigtige i huslejeudligning - nemlig ved at sænke huslejen, der hvor den er for høj. Naturlig­ vis er det rimeligt, at der betales mere for at bo i moderne, praktiske varmeisolerede lejligheder med køleskabe og varmt vand og maskinvaskeri end i gamle, upraktiske - simpelt hen fordi det er nemmere og dermed billigere at bo i de moderne. Der går mindre mad tabt, når den opbevares i køleskabe, det er lettere for husmoren at have eget arbejde, når lejligheden er nem. Varmen er ganske overordentlig meget billigere i velisole­ rede lejligheder med klinkerbeton og moler og dobbelte vinduer end i de dumme, kolde huse fra før krigen, og varmt vand og badekar sparer på de besværlige badeture til offentlige badean­ stalter. - Regnskabet kan - og bør - ganske enkelt stilles op. Men det siger intet om, at huslejen skal forhøjes i de gamle, udslidte huse. Huse, der har betalt sig selv ikke een, men mange gange. Og for øvrigt er det rent vrøvl at tale om husleje som en enkelt ting, taget ud af helheden. Kan man ikke bygge husene billigere, når så mange skal tjene på dem, så skulle man i al fald have ret til at trække huslejen fra i skat. Budgettet i dag er så overspændt, med dyr mad, kaffe, høje skatter , dyre togbilletter, når familien skal på landet. Spørgsmålet kan ganske enkelt ikke stilles op: om huslejen kan forhøjes eller ikke - spørgsmålet må stilles sådan: Ønsker man, at fo lk skal arbejde og overhovedet bygge videre på Danmark inden fo r dette samfunds rammer, så må man sørge for, at de få r så meget for det, at det kan betale sig - ikke bare hvad de får i arbejdsløn - men i netto. Spørgsmå­ let er ikke, om man får 1 kr. i timen eller 50-, men spørgsmålet er: Hvad bliver der tilovers, når udgifterne er trukket fra? Om man tager pengene tilbage i form af husleje eller direkte eller indirekte skatter eller høje avancer på alting kan stort set være lige meget - man kan bare ikke udmarve budgettet. Man må huske, det drejer sig om landets største og eneste aktiv: arbejdskraften. Ødelægges den - bliver den ligegyldig, da er landet nær ved ruin. Tro endelig ikke, Danmarks jord er 32