MurersvendeForeningensStiftelseIKøbenhavn_1852

I en a f vo re sange er d e r et p a r linier d e r lyder sådan: Vi kan male i fa rver, men helst ej de grå, for o v e n o v e r skye rne er himlen altid blå. Vo rt fag e r ikke fo ræ ldet og det vil aldrig udgå, dertil e r vo rt h ån d væ rk fo r ædelt. Det triste og grå e lemen tbygge ri, h a r aldrig og vil aldrig kunne måle sig i sk ø n h ed og etik med de mu rede huse. E lemen tbygge rie t e r i forho ld til mu rerfage t kun en årsunge. Og det jæ v n e m en n e s k e s sans fo r smukk e ting, vil også en dag fo rtrænge disse grå og kedelige hu s e d e r s kæmm e r by og land.