DeDanskeOgNorskeStudenters_1855

105

ling, som var højst trykkende, da det tydeligt frem- skinnede, at deres egen Fordel var det, de nærmest havde for Øje, og at de Danskes kun forsaavidt laa dem paa Hjærte, som den kunde forenes med hin. Da Studenterne i det højeste kun som Skri­ vere 1) kunde tage nogen Del i de diplomatiske Forhandlinger, ville disse i det følgende kun finde liden Omtale, og Skildringen indskrænke sig mere end forhen til en speciel Studenterhistorie. Som man almindelig sen, at der efter en stor Anstrængelse indtræder en Slappelse, saaledes viser der sig Spor af, at Studenterne efter Stormen med mindre Omhu passede deres Reservetjeneste, da de formodentlig antoge, at Sejren alt var vunden. Det hedder nemlig i Konsistoriets Akter for 17 Februar: ,,Magnificus Vice-Rector gav tilkjende, at Sekre­ teren og Oberst Krag havde højligen klaget over Studenternes, som have Kost i Kommunitetet, store Forsømmelse udi at komme tilstede til Reserve. Theologi2) svarede, at naar der bliver leveret en rigtig Rulle paa deres Navne, som forsømmer, skal der blive exsekveret over dem.“ — Hvorledes Exse- kutionen er falden ud, mælder Historien intet om. Dagen efter var Universitetet saa heldigt at faa sin Rektor Mag. Rasmus Brochmand tilbage efter ’) Universitetets Rektor M. Brochmand modtog den 14 Okt. 1659 Kongebrev om at lade 10 Studenter, som skrev en god og læselig Haand, indfinde sig paa Slottet for „at udkopiere, hvis dennem leveret vorder“ (Sjæll. Tegn. Nr. 35, fol. 286. 2) Kommunitetet stod under de theol. Professorers Tilsyn.