DeDanskeOgNorskeStudenters_1855

32

Med hojr’ og venster Vinge, Nu tvers, nu langs, nu krum, nu ret Og andre slige Lader, Nu gik vi langt fra, dernæst tæt, Doublered’ vore Rader. De paa mig lagd’ en lang Musket, Som vel til Maals kund’ drage; Men til Fru Mutters en Piquet Skuld’ bedre, tænkt’ jeg smage. En Bandelerer jeg og bar Med Lunte, Task’ og Bytter, Der allehaande Knas i var For Fjendens Knegt og Rytter. En Ulveklinge skarp og skjon Hængd’ og til gode Rede, Den skulde være deres Lon, Som mig fornær vild’ træde. Men dette var kun idel Skjæmt Mod det, som efterfølger; Endnu jeg har det ikke glemt, Jeg det ej heller dolger. Man trækket ned /os til den Vold Med Piber, Trom’ og Fane, Ved Kongens Have stod en Stald, Did monne man os mane. Der os befalet blev en Post Mod Fjenden at forsvare, Den skulde vi i Tø og Frost Med vaagent Øje vare. Men her var ikke Brystværn sat Ej heller Stormepæle, Hvor bag vi kunde Dag og Nat For Fjendens Skud os fjæle. Her mangled Kurve fyldt med Sand, Her mangled Pallisader;