591768972

De udtryk, der her bruges, er de ganske almindelige i gavebrevene fra hin tid. Den tiende, der er gavens gen­ stand, omtales som en alt tilværende indtægt; sognemændene overdrager den som gave til Frue kirke, de forpligtes til ikke atter at unddrage den; det ligger bagved som en nød­ vendig forudsætning, at de selv har en anden sognekirke, at deres præst ikke er præst ved Frue kirke. De overdrager altså ikke tienden i deres egenskab af y d e r e , thi det strider mod gavens natur at give det man skylder anden mand, men i deres egenskab som e je r e a f k irk en s t r e d je d e l; biskoppen kan bortgive sin, præsten sin og kirken (sognemændene selv, hvis de ejer kirken) sin tredje­ del at den samlede tiende. Vi har en nærliggende og samtidig parallel til dette forhold. I året 1171 giver Absalon klostret på Eskilsø blandt flere andre gaver også kirken i Tjæreby; det skal oppebære hans tiende af hele sognet; bønderne skal, som loven bestemmer det, køre den til klostrets lade indenfor sognets grænse. Desuden skal det have ret til at besætte præstekaldet med en af sine brødre og altså også at oppe­ bære præstetiendeu; biskoppen forbeholder sig imidlertid at dele det vidtløftige sogn; dog at han ikke må tage (sub­ trahere) mere end en fjerdedel af tienden fra Tjæreby til den nye kirke1). Men noget senere stadfæster han som erkebiskop en hel række af Eskilsø klosters ejendomme, og her nævnes Tjæreby med alle sine tiender: »hele tienden i Tjæreby kirke; den har de nævnte brødre dels for at Haffn salatem — . Relatu patris vestri spiritualis et pastoris Eskilli vid. percepimus unanimi consensu et pia devotione tertiam partern vestræ decimæ de annona vos omnes contulisse ecclesiæ beatæ Mariæ ad constructionem et decorein domus dei. Ne igitur etc. T h o r k e l i u , Diplomatarium I 31 f. Sml. p. 41: daas vero ecclesias de Therby et F. earum decimis pro anime nostre remedio eis con t u li mus.