591768972

deres gods fra skib og bro imod at give en penning i St. Olavs blok, og denne helgens billed fandtes i Jørgens- gårdens segl,1) Den nordiske helgens blok, selvfølgelig i forbindelse med hans billed, fandtes da uden al tvivl ved de gamle boder ved havnen, og Jørgensgårdens oprettelse går da tilbage til en tid, da Nikolaj sogn endnu havde overvægten.2) For bedre at forstå dette ældste forhold i København, kan det have sin nytte at sammenligne den samtidige ud­ vikling i Hamburg. Denne by var som bekendt alt til i Karl den stores og Ansgars tid, den lå da øst for Alsters udløb i Elbe og bestod af en købing med erkebispens og grevens borge. Grev Bernhard II fortrak imidlertid i erke- bisp Adalberts tid, da der herskede et fjendligt forhold mellem dem, og byggede en, ny borg vest for Aister og altså udenfor byen. Men netop samtidig med Absalons anlæg i Havn besluttede grev Adolf III at grundlægge en ny by, og han sluttede til den ende en overenskomst med en vis Wirad og hans fæller om at påtage sig dette. Den afsluttede kontrakt er heldigvis endnu bevaret; den går ud på, at Virad skal bygge en by for senere at bo i den og altså udskifte dens grunde og skaffe indbyggere; grundene skal være beboernes frie ejendom, uden vårnedskab til borgens herre; der skal anlægges en havn og stedet skal have torveret og eje grunden til midtvejs i Aister; den lybske ret skal gælde for borgerskabet. Herefter bestod Hamburg en tid lang af to forskellige byer og sogne, St. Peders og St. Nikolaj; nystaden havde sin lybske ret og sin torvefrihed forud for gammelstaden,

J) K. Dipi. I, 24. H. Rø r d am, s. 244. 335. 2) Det forekommer ligesom Nikolaj kirke første gang i et testa­ mente fra året 1261. Sul im, X 975.