591768972

hvor man dog aldrig har påstået, at der har været nogen befæstning førend Esbern Snare« (s. 21). Men der er heller ingen, der har påstået det om København før nærværende forfatter, og hvem kan vide, om det ikke vilde kunne påstås om Kalundborg med? Det er i alle tilfælde en værdifuldere indvending at kunne sige: »ingen vil kunne påstå det«, dersom man kan begrunde det, end at »ingen hidtil har påstået det«; historiegranskningen er ikke så konservativ i vore dage. Jeg for min del er aldeles overbevist om, at såvel København som Kalundborg (Hærvig) har havt be­ fæstede gårde før Absalons og Esberns tid, og at Saxes udtryk om disse brødre, at de grundlægger nye borge, netop siger det samme som navnet på Knud Prislavs faste hus paa Fyn: Nyborg, at der nemlig på alle disse steder også har været ældre borge; thi de ligger alle på steder, hvor ældgamle søveje har søgt ind til landets naturlige mid- punkter. — Og paven går i sin stadfæstelse af Absalons gave til Roskilde bispestol ud fra det samme, når han siger, at kong Valdemar til sin tid har givet ham borgen i Havn (castrum de Hafn, quod illustris memorie V. olim rex Dacie tue fraternitati contulit). Vi vil altså gå ud fra som bevist, at der i København på Absalons tid har været en dobbelt bebyggelse, en ældre stad, hvis oprindelse rimeligvis går langt tilbage i tiden, med en hovedgård mod øst, en Nikolaj kirke, en havn, boder og thing, — og en nyere by, uden al tvivl fremkaldt ved den større sikkerhed efter stenborgens opførelse og be­ gunstiget ved biskoppens privilegier, en by, som får en egen, særlig udmærket sognekirke i de år, da Peder var biskop og Absalon erkebiskop (1191— 1201). Det står da tilbage af de ældste pålidelige aktstykker at søge oplysning om de vig­ tigste lokale forhold i staden, som de træder os imøde i det