KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

1 0 3

STORMEN PAA KJØBENHAVN.

vaabenføre Mænd i Hvert Hus i Byen, og med hvad Vaaben og Værge de vare forsynede1). Samtlige Soldater og Borgere fik én Gang for alle det es bestemte Vagt anvist, hvortil de, naar Storm­ klokken lød, og Kanonerne skød Alarmskud, uopholdelig skulde ile, og for at forvisse sig om, at dette nøjagtig blev overholdt, skyede man ikke en Gang imellem at slaa blind Alarm. Det var desuden Borgerne paalagt at være forsynede med Issporer, for at de i det glatte Føre ikke skulde være forhindrede fra i Hast at bestige o Volden, naar dette fordredes. Fo r Enden a f de Gader, hvor det var a f særlig Vigtighed at holde Kampen gaaende, hvis Fjenden paa enkelte Steder skulde bryde gjennem Voldlinien, blev Jernkjæder atter udspændte og Sten­ dynger opstablede. Som Reduit i yderste Nød tjente sandsynligvis Citadellet2), hvor F r e d e r i k A h l e f e l d t var Kommandant og hvis faste Besætning dannedes a f de a f ham kommanderede Kjernetropper, Kongens Livregiment tilfods. Ogsaa Christianshavn, der ved Kalle- bodstrands Tilfrysning var særlig udsat, havde sin egen selvstændige Kommandant, hvilken Post i de første Dage af Januar overdroges til den energiske General F u c h s . Den højeste Grad af Agtpaagivenhed og Aarvaagenhed indskærpedes alle Kommanderende, og Kongen foregik ogsaa heri sine Undersaatter med det mest følgeværdige Exempel, idet han hver Nat, kun ledsaget a f nogle Drabanter, red sin Ronde hele Byen igjennem. Saaledes beredte man sig af alle Kræfter til at staa imod, hvad der kunde komme. Og det var paa Tide, thi Uvejret var ifærd med at bryde løs. Carl Gustav havde foretaget en hastig Inspektionsrejse 1) A f d en n e U n d ersø g else frem g ik d e t, at d er var stor F o rsk jel p a a , h vad Plaand- vaab en d e r h av d es n u , o g d en g an g B elejringen beg y n dte. D a havde k n ap S ol­ d ate rn e o rd e n tlig e V aab en , nu d erim od ser m an , at o gsaa B o rg ersk ab et v ar vel forsy net, thi p aa R o d em estren es L iste r finder m an ofte p aa te g n e t: »og h av er de alle d eres g o d e G evæ r«. U tvivlsom t stam m er d enne V aab en forø g else fra H o l­ læ n d ern es A nkom st. 2) B estem t h a r je g d o g ik k e fun d et dette u dtalt. M an vilde m aaske h e lle r ik ke lig efrem anty d e M u lig hed en a f, at en fjen d tlig S torm skulde kun n e ly k k e s , for ik k e at sv æ k k e B esæ tnin g en s M od og K am plyst. D et var n o k , n aar de øverste F ø re re v idste B esked.