KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

INDLEDNING. 5 Eder og naadigst ville, at I bemeldte af Adelen sligt til Gemyt fører og dem derhos forstandiger, at om de ville staa den Æventyr, som deraf kan komme, vi da for Gud i Himlen og al Verden vil være undskyldte. Vi have, Gud være lovet, til det Værk ingen Aarsag givet, men hvad deraf kan følge, vi noksom besinde. Eftersom Affek­ tionen imellem Adelen og Andre i Landet er meget ringe, saa, der­ som Sligt dertil skulde komme, formoder vi, det ikke vil gaa vel til. Det kommer os ogsaa underligt for, at naar de med Penge deres Herre til deres Fædrelands Defensión skal undsætte, ere de ikke ved Middel. Men naar de Kronens Gods til brugeligt Pant eller under deres Birk kunne bekomme, der da Penge at være forhaanden.« Tiden forløb til 1643. Da meldte den danske Gesandt i Stock­ holm, Peder Wibe, at han frygtede for, at der var Ondt i Gjære, og at Sverig muligvis endog pønsede paa et Overfald, men man spottede herhjemme ad hans Angst, og Alt forblev ved det Gamle. Gesandtens Anelser viste sig dog at have været kun altfor sande. Det svenske Raad havde besluttet at føre et knusende Slag mod Danmark for at forhindre, at det skulde faa nogensomhelst Indflydelse paa Freds­ underhandlingerne, nu da den store Krig stundede mod sin Afslut­ ning. Det aabnede Fjendtlighederne uden Krigserklæring — paa en Tid, da Ingen anede Uraad, da de forskjellige Staters Sende­ bud havde begyndt at forsamle sig i Osnabriick for at raadslaa om Freden, og Hærene i Tyskland vare gaaede i Vinterkvarter. Det kunde saaledes haabe at tilføje Danmark, hvis forsvarsløse Tilstand det fuldt vel kjendte, et dræbende Ulivssaar, inden Hjælp kunde komme udefra. I et Nu var Landet omspændt af Fjender. Fra Hjertet af Tyskland førte Gustav Adolphs talentfuldeste Elev, Lennart Torstenson, selv lam og bunden til en Bærestol, sine sejrsvante Veteraner i Ilmarscher mod Danmark og stod ved Juletid i Holsten, østfra banede Gustav Horn sig Vej gjennem Halland og Skaane til Øresund, medens Clas Fleming tidlig paa Foraaret 1644 laa sejlklar med en mægtig Flaade i de nordtyske Havne for i Forening med en nordfra kommende Eskadre, der af svenske Privatmænd med Louis de Geer i Spidsen var udrustet i Holland, at slaa Bro over vore Belter og Sunde for de tvende Hære.