KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

FYEN S GJENEROBRING 1659.

Den paafølgende Dag, den 3die November, lod Eberstein en Del af Korpset udfolde sig i Terrænet syd for Koldingfjord, ligesom for at true med Overgang til Fænø og Fønsskov, medens han selv med et af alle 4 Hærafdelinger og af alle Vaabenarter sammensat Kommando paa c. 1500 Mand marscherede til Snoghøj. I Løbet af Dagen ankom hertil 13 Baade — det hele Overfartsmateriel, der stod til hans Raadighed. Han var ledsaget af General­ major Qvast og Generalkrigskommissær Ahlefeldt, som, efter at Eberstein havde sat dem ind i Forholdene og indviet dem i sine Planer, »lod sig disse vel behage«; dog synes de at have været meget betænkelige ved Iværksættelsen og at have raadet til at vente dermed, indtil Markus Rods t een indfandt sig med bedre Transportmidler. Eberstein stod imidlertid, efter at have betænkt sig noget, fast paa sin Beslutning, og næste Eftermiddag, den 4de November, skred han til Handling. Det regnede, var raat og koldt, men der gik kun ringe Strøm, og Vinden var nordlig, altsaa heldig for Baadenes Frem- og Tilbagegang. En udvalgt Skare paa 60 Musketerer under Befaling af Kaptejn J e s s Knudt , en kyndig og tapper, af Eberstein højt skattet Officer, Løjtnant Gi de on og Fændrik Ewol d gjorde Begyndelsen, anbragte i 8 Baade. Da Baadene vare nær under Land, saa man svenske Ryttertroppe komme ud fra Skovene og gaa dem imøde paa Strandbredden, men Feltmarskalken lod fra 2 syvpundige, Vest for Snoghøj opstillede Kanoner skyde »Bueskud« med saadant Held, at de, uagtet Af­ standen neppe kan have været mindre end ca. 1300 Alen, strax fik Ram paa Rytterne, der derefter skyndsomst og uden at løsne et Pistolskud forsvandt i Retning af Middelfart. Uhindret kunde derfor Knudt og hans Mænd tage Skansen, hvor de forefandt 2 Kanoner, og Baadene vendte saa tilbage for at afhente en ny Transport. Den heldige Begyndelse bevirkede et helt Omslag i Stemningen og vakte saadan Lyst hos Folkene til at være blandt de første, der kom over, at Officererne med Kaarden i Haanden maatte holde dem til­ bage fra at springe i Baadene udenfor Tur. Med anden Baadtrans- port fulgte Oberstløjtnant I s enach og Generalkvartermester Witt- make. Sidstnævnte havde det Hverv at lede Arbejderne ved Om

Made with