KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

7 2

*

FYEN S G JENEROBRING 16 5 9 .

Wrangel den højeste i Rang blandt hans Generaler — over til Fyen for at staa Sulzbach bi i Kommandoen og eventuelt overtage denne. Ansvaret for, at Sulzbachs smukke Korps gik tilbage til Ullerslev ved Nyborg og lod de Danske saa godt som uantastede forene sig ved Odense, falder derfor, som man ser, ikke paa dets Chef alene.

VI. Med stor Duelighed og Ihærdighed og med et forbausende Held havde Eb er stein og Schack løst den første Halvdel af den i Eckernførde den 20de Oktober udkastede vovelige Krigsplan. Uden nævneværdige Tab var det lykkedes dem hver for sig at landsætte deres Hærkorps paa to modsatte Sider af Fyen og at trænge Fjenden tilside, uagtet denne stod midt imellem dem og var hver enkelt af dem overlegen. De vare nu samlede paa Bøsseskuds Afstand og kunde med fuldstændig frie Hænder skride til Løsningen af Opgavens anden Halvdel: Fjendens Tilintetgjørelse. Men med Foreningen mel­ lem Korpserne var der ikke samtidig skabt Enighed mellem Cheferne. Tvertimod blev Spørgsmaalet om, hvem af dem der skulde have Over­ kommandoen, nu først rigtig brændende. Ifølge den Fuldmagt, som Fredqrik III i September Maaned havde givet Schack, maatte denne være berettiget til, hvorsomhelst han optraadte, at gjøre Fordring paa Overanførselen. Men Eberstein var ældst Feltmarskalk, og i en kongelig Anordning af Marts Maaned s. A. hedder det udtrykkelig: »Naar 2 af Vores heltmarskalker udi Krigsokkasioner mødes, skal den yngre stedse cedere for den ældre.« Fejlen var altsaa Rege­ ringens, og den naturlige Forklaring herpaa er sandsynligvis den, at man, da Schacks huldmagt blev udstedt, slet ikke havde tænkt sig, at Eberstein skulde komme til at optræde direkte, men at det var Schack, der alene skulde slaa Hovedslaget efter at have rekruteret sit Korps fra den Eberstein paa Halvøen underlagte Styrke. Allerede før Eberstein var naaet Odense, begyndte Uvejret at trække op. Den 10de November, medens han var paa Marsch fra Kjærsgaard, mod

Made with