KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

PYENS GJENEROBRING 16 5 9 .

Polakker under P i a s czyns k i og Østerrigere under v. d. Na t h sammensatte Avantgarde havde under Marschen et Sammenstød med 2 svenske Rytterregimenter under Grev Kön i g sma r ck og Oberst Pet er, der vare udsendte paa Rekognoscering; af nogle ved dette Sammenstød gjorte Fanger fik maa at vide, at Svenskerne forskansede sig tæt foran Nyborg. Schacks Korps gik til Raagelund. Næste Dag tog dette Teten og marscherede med Hovedstyrken til Ullerslev; Polakker og holstenske Ryttere under Generalmajor Tr ampe dannede Avantgarden. Ebersteins Korps gik til Flødstrup. Ved 2 Dages Marsch var man altsaa kun kommen 2% Mil fra Odense. Grunden hertil maa søges hos Schack, først og fremmest fordi denne ikke ønskede at haste med at levere et sandsynligvis blodigt Slag, eftersom Fjendens Under­ gang efter hans Mening ad anden Vej kunde hidføres sikrere og med færre Ofre. Der er fremdeles ingen Tvivl om, at Hensynet til hans Troppers Beskaffenhed har været medbestemmende ved Anordningen af den langsomme Marsch. De havde vist sig tapre og uforfærdede og vare fortrinlig anførte af saa erfarne Krigere som Hans Ahl e fe ldt og Tr ampe , Cl aus Ahl e f e l dt og Ki l l egr ew, men flere af Regimenterne vare nyhvervede og lige formerede i Kiel, og disses Mandskab var ikke saaledes som Ebersteins Tropper øvet og vant til de Savn og Anstrengelser, som følge med flere Dages Kamperen i vedholdende Regn og Marsch ad slette, opblødte Veje. Tilmed forsinkedes Marschen for Schacks Korps betydelig ved det store Tros, som medførtes; alene Brockenhuus’s Ryttere havde over 100 Soldaterkoner og Børn at transportere. Eberstein, der, da Schack passerede ham, havde gjort et nyt forgjæves Forsøg paa at faa af­ holdt Krigsraad — hvorpaa de brandenborgske og østerrigske Offi­ cerer af en eller anden Grund vare meget opsatte — anmodede om Aftenen, paa Ditlev Ahlefeldts Forslag, paany Schack om en Sammenkomst, som han mente passende kunde finde Sted midtvejs mellem de respektive Hovedkvarterer. Schack var højst uvillig hertil, men efter megen Frem- og Tilbagesnakken kom Mødet dog istand og blev af stor Betydning, idet Schack paa Ebersteins bestemte Ud­ talelse om, at han vilde marschere løs paa Fjenden ad korteste Vej,