KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

30

INDLEDN ING .

Saasnart Landgangen var iværksat, skulde Transportflaaden gaa til Fyen for at overføre Grev Kø ni gs ma r eks Korps, ialt c. 5000 Md., medens Orlogsskibene, dels Nord og navnlig Syd om Sjælland, for at afskære det danske Hofs Flugt, hvorom man ikke tvivlede, havde at gaa ind i Øresund, og blokere Kjøbenhavn og den der liggende Flaade; de vilde herved tillige frigjøre Overfarten for Feltmarskalk Ot to S t e n b o c k , der stod med henved 8000 Md. i de skaanske Provinser. Dahlberg afgik den 20 de Juli fra Middelfart over Kjøben­ havn til Malmø med den fornødne Ordre herom til Stenbock. For at skuffe saavel Danmark som de andre Magter om den virkelige Hensigt med denne Sammendragning af Tropper og Skibe ved Kiel blev der udspredt det Rygte, at det paany gjaldt Polen, og at Togtet skulde gaa mod Danzig. Dette kunde bestyrkes ved, at Pf a l zg r even af S u l z b a c h , hvis Korpskvarter allerede forinden var forlagt fra Ribe til det sydlige Slesvig, fik Ordre til at lade Tropperne i smaa Dagsmarscher gaa Syd paa, idet der herved blev givet Udseende af, at Jylland skulde rømmes, medens denne Be­ vægelse i Virkeligheden betød et Angreb paa de holstenske Fæst­ ninger, der skulde finde Sted samtidig med Landgangen paa Sjælland. Ved Overvejelsen angaaende det hensigtsmæssigste Landgangs­ punkt havde der ogsaa været stærkt Tale om Kjøge, hvorfra man kun vilde have havt én istedetfor tre Dagsmarscher til Kjøbenhavn, og det synes endog, som Carl Gustav personlig havde været mest stemt for at kaste Anker paa Kjøbenhavns Red og lade Tropperne gaa i Land ved Toldboden. Udførelsen af denne Plan, der langtfra var saa æventyrlig eller uudførlig, som den kan have Udseende af, vilde unægtelig have bragt Bestyrtelsen i Kjøbenhavn paa det Højeste og maaske lamslaaet enhver Tanke om Modstand — og det danske Rige havde da ophørt at existere. Men paa den anden Side maa det erkjendes, at Hensynet til den kortere Sejlads, til den hurtigt op­ rettede Forbindelse med Fyen og til, at man derved havde Haab om ganske at undgaa ethvert Sammenstød med danske Krigsskibe, vare tilstrækkelig vægtige Grunde for Valget af Landgangen paa Sjællands Vestkyst. Bortset fra Bevæggrundene maa man over