KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

KJØBENHAVNS BELE JR ING 1658 .

36

Tilværelse som selvstændig Stat, at Valget stod mellem fuldstændig Underkastelse paa den ene Side, fortvivlet Kamp paa Liv og Død paa den anden. I et saa gribende alvorsfuldt Øjeblik krævedes Mænd med staal- satte Nerver ved Statens Ror, og det er ikke til at undres over, om flere af de Styrende, under Trykket af Ansvaret for Liv og Død, for Nød og megen Elendighed, kun førte lidet behjertet Tale under Raadslagningen og stræbte at føre Bevis for, at ethvert Forsøg paa Modstand og Forsvar var haabløst og unyttigt. Og tilvisse havde de talrige og vægtige Grunde paa Haanden. Hærstyrken var forsvindende lille, Orlogsskibene laa aftaklede og uden Kanoner indenfor Bommen, Voldene vare dels forfaldne, dels under Anlæg, Brystværnene saa lave, at de knap dækkede Benene. »Ingen Batterier, Stormpæle eller Palisader, saa at Svensken,« som der et Sted anføres, »kunde ved den ene Side af Byen med alt sit Rytteri ride over tørre Grave og lave Volde, og ved den anden Side med Fodfolk lettelig stige op og bestorme Staden, uden at Nogen skulde knyet, naar han saaledes foer frem i Hast.« Og, om Fjenden ikke vilde storme strax, kunde han beskyde Byen og ynkelig lægge den i Grus, hvis den ikke forinden havde overgivet sig af Hungersnød. Hvor skulde man kunne skaffe Brød til de mange Munde, der rummedes i Kjøbenhavn?*) Dette Spørgsmaal om P r o v i a n t e r i ng e n blev særlig fremdraget, og det blev gjort gjældende, at dette Tidspunkt, blokeret som man vilde blive tillands som tilvands, var det alleruheldigste for Hoved-, staden til at tage imod en Belejring. »Endnu«, sagdes der, »staar Kornet uhøstet paa Marken og vil kun komme Fjenden til Gode. Fra Norge, Island og Færøerne og de østersøiske Havne ere Skuderne undervejs med hele vor Vinterforsyning af Brænde, Fetalje og Korn; dette vil ligeledes uundgaaelig falde i Fjendens Hænder. Knap haves der for Øjeblikket blandt de Velhavende Forraad til over 14 Dage, Almuen har næppe til fire.« Denne Paastand, at der kun var et saa ringe Forraad tilstede, viste sig vel urigtig og vildledende; det vigtigste Næringsmiddel, Korn, fandtes i ikke ringe Mængde, og i

x) Indbyggerantallet i Kjøbenhavn var dengang henved 30 , 000 .