KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

KJØBENHAVNS BELE JR ING 1 6 5 8 .

40

af Flaadens Materiel. Til Udførelsen a f alle disse Arbejder kunde en saa stor By som Kjøbenhavn ikke savne Kræfter, naar god Villie var tilstede. Haandværkerlavene, navnlig Tømrer-, Murer- og Smede­ faget, gav Møde med talrige Arbejdere, forsaavidt disse ikke vare indrullerede i Militsen; til Jordarbejde paa Volden maatte hver Gaard eller Vaaning daglig afgive en Karl eller »Kvindeperson«, forsynet med en Spade, og Niels Juel fik Ordre til at lade 200 Baadsfolk deltage i dette Arbejde. Ogsaa paa de Forhold, der vedrørte Provianteringen, maatte Opmærksomheden fra første Fæ rd a f være henledet. Befolkningen formanedes til at vise Tarvelighed og Maadehold i Nydelsen af Mad og Drikke, og de R ige og Velhavende til heri at foregaa de Fattige med et godt Exempel. Som anført blev der affattet Taxter, hvor­ efter Fødevarerne i større og mindre Partier skulde sælges, og hen­ sigtsmæssige Regler blev givne for Troppernes Underhold og Ind­ kvartering hos Borgerne. De indkvarterede Soldater vare pligtige til at nyde samme Mad og spise ved samme Bord som Husstanden, Officererne i Fæ llig med Værten, Underofficererne og de Menige med Tjenestefolkene. Rationerne a f Havre og Straa til Hestene blev betydelig nedsatte, og ingen Officerer fra Oberstløjtnant og nedad maatte holde flere end én Hest. En Række Politivedtægter udgik, sigtende til Borgernes Forhold under Alarmering, Brandkorpsets Virksomhed blev ordnet, og der blev givet et »Selskab«, for hvilken en J o h a n F r i i s stod i Spidsen, Til­ ladelse til frit i Husene at eftersøge, om »forræderiske Svenske« skulde opholde sig i Byen. I Sammenhæng hermed kan anføres, at den i Kjøbenhavn tilbageblivende svenske Gesandt, S t e n B j e l k e , der var uskyldig i Fredsbruddet og Intet anede, før hans Herre stod i Korsør, blev hensat i sikker Forvaring paa Rosenborg Slot og saaledes und­ draget Folkets Hævn. Forinden endnu alle disse Foranstaltninger kunde være trufne, havde man selvfølgelig ilet med at sætte de venskabelig sindede fremmede Magter i Kundskab om den overhængende Fare og paa­ kaldt deres Hjælp. Allerede den 8de August udfærdigedes der Breve til Kurfyrsten af Brandenborg, til Kongen a f Polen og Generalstaterne