GarnisonsKirke

(Steno) studerede ved Universitetet i Leyden, og Kunstens Værker fandt Vej til Danmark, dels ved store Indkøb af Malerier, dels ved at fremragende Malere som Karel van Mander og Abraham Wuchters blev indkaldt til Danmark. Paa intet Omraade er dog den hollandske Indflydelse saa følelig som i Bygningskunsten. Den Stil, som vi har i vore Renæssancebygninger — Kronborg, Frederiksborg, Rosenborg og Børsen — er i Virkeligheden en nederlandsk Renæssancestil, op- staaet i Holland ved at italienske Stilelementer er sammensmeltet med de hjemlige Byggetraditioner. Bygmestrene og en stor Del af Haandværkerne var indkaldte Hollændere. I den sidste Halvdel af Aarhundredet bliver en ny Stil raadende; men den er i Virkelig­ heden lige saa hollandsk som den, der hersker under Christian IV. Omslaget var sket i Holland omkring 1630 og forplanter sig derfra til Danmark og videre til Sverige. I Stockholm finder man den smukkeste Bygning i denne Stil, Riddarhuset. De hollandske Byg­ mestre var ved Studier i Italien naaet til en dybere Forstaaelse af Renæssancens Idealer. Alt det uregelmæssige, der som en Arv fra Middelalderen endnu lever i vore Renæssancebygninger, forsvinder og giver Plads for en gennemført Orden og Symmetri i Planer og Facader. I Stedet for de maleriske Trappetaarne med deres ube­ kvemme Vindeltrapper anlægges brede, ligeløbede, saakaldte itali­ enske Trapper inde i Husene. Den førende Architekt i Holland var Jacob van Campen, der har bygget Stadshuset i Amsterdam (nu kongeligt Slot) og Mauritzhuis i Haag; ved Siden af ham Pieter Post, Philip Vingboons og Justus Vingboons; den sidste var en Tid Riddarhusets Bygmester; i Amsterdam har han bygget det smukke Trippenhuis. Denne Stilart kaldes sædvanlig hollandsk Barok, skønt den er ret forskellig fra den af plastisk Formfølelse prægede italienske Barokstil, der var udgaaet fra Michelangelo. Denne bredte sig vel udenfor Italien til Sydtyskland og helt op til Belgien; men i Holland og de protestantiske Lande i Nordeuropa fandt den aldrig rigtig Indgang. Man foretrak en strengere Form, der var baseret paa Studium af de store italienske Theoretikere fra Renæssancetiden. Hollænderne slutter sig særlig til Palladio, hvad man ser af deres Forkærlighed for Pilastre, der i »stor Orden« forbinder to eller tre Stokværk. Saaledes paa Riddarhuset, paa Trippenhuis og hos os 15

i