GarnisonsKirke

II. KIRKENS OPFØRELSE D e n n y e B y g g e g r u n d . Christian V døde den 25. August 1699, uden at der var gjort noget Skridt til Kirkens Opførelse, og der gik endnu 4 Aar, hvor der ikke synes at være sket andet, end at Kirken paa Amalienborg blev nedbrudt og muligvis andre Materialier samlet. Men imidlertid ændrede Opfattelsen sig i de ledende Kredse med Hensyn til den valgte Byggegrund. Pladsen i Adelgade var for lille, naar der, som det dengang var Skik, skulde være en rummelig Plads omkring Kirken til Begravelser, og der aabnede sig andre Muligheder, som var mere tiltalende. Frederik IY ’s Regering begyndte som bekendt noget stormfuldt med den uheldige Krig med Sverige, hvor Karl X II gjorde Landgang paa Sjællands Kyst og nødte sin Fætter til at slutte en hastig Fred (i Traventhai 1700). General Schack, som ikke havde vist sig Si­ tuationen voksen, blev nu afskediget og Generalmajor Charles Damas de Cormaillon udnævnt til hans Efterfølger som Kommandant i København og i Kastellet (23. November 1700); samtidig blev han forfremmet til Generalløjtnant.1) Cormaillon rejste i 1703 paany Spørgsmaalet om Opførelse af en Kirke for Garnisonen. Anlednin­ gen dertil synes at have været den, at der uventet viste sig en Mu­ lighed for at skaffe Penge, saa at man i det mindste kunde gøre en Begyndelse. En Oberst Uttersen, der var Vice-Kommandant i Ka­ stellet, var død uden at efterlade sig Livsarvinger, og da der efter udstedt Proklama heller ikke meldte sig andre Arvinger, tilfaldt hans Bo Kongen. Den Sum, som blev udbragt heraf, 1433 Rdl. 4 y2 Sk., foreslog Cormaillon i en Memorial af 16. April 17032) at anvende til Garnisonskirken, og dette blev bevilget ved Resolution

9 Bilag 8. 2) Bilag 9.

19

«