GarnisonsKirke

borg, hvor han synes at have haft fast Bopæl. Hans Efterkommere træffes endnu i 1801 som Bygningsentreprenører i Rendsborg.1) Inden Kontrakten blev sluttet, havde man imidlertid valgt en anden Byggegrund. Efter Nedbrydningen af Bygningerne paa Ama­ lienborg begyndte hele dette Terrain at vise sig i en ny Skikkelse. Den gamle Slotshaves noget uregelmæssige Omrids var efter Branden blevet reguleret under Ledelse af den berømte Ole Rømer. Langs med Bredgade var der gravet en 30 Alen bred Kanal, og en tilsvaren­ de var ført hen over Havens sydlige Spids, der hvor nu St. Annæ Plads ligger; langs med denne Kanal blev der anlagt en Gade, St. Annæ Gade, og Øst for Haven blev Ny Toldbodgade anlagt parallel med Bredgade. Indenfor disse Grænser havde Christian V planlagt at bygge et nyt Slot, ikke et lille Lystslot som Sophie Amalies, men et stort Residensslot, der kunde afløse det gamle, halvt middelalderlige Københavns Slot. Den berømte svenske Byg­ mester, Nicodemus Tessin, Stockholms Slots Bygmester, fik Bestil­ ling paa Tegningerne, og der blev endog lavet en stor Model af Træ, som den danske Bygmester Johan Conrad Ernst i 1697 hentede i Stockholm og opstillede i et dertil bygget Hus paa den senere Frederiks Kirkeplads. Men videre kom man ikke i Christian V ’s Tid, og under Frederik IV blev Planen helt opgivet. Paa det gamle Slots Grund blev der blot bygget et stort ottekantet Lysthus, flankeret af Drivhuse m. m., som det ses paa Afb. 8. I Forgrunden af Billedet ses Kanalen mellem Haven og St. Annæ Gade. Ved Anlægget af denne Gade var et lille Stykke af Sophie Amalien- borgs Have blevet afskaaret. I Nabolaget havde Vincentz Lerche, der nu var blevet Etatsraad og Ceremonimester, vidtløftige Grunde, dels bebyggede med smaa Lejevaaninger, dels anlagt som Have. Han synes, naar han ikke var optaget af Handel med Storgodser, at have kastet sig over Ejendomsspekulation i København. Det er maaske ogsaa ham, der har faaet den gode Idé, at Garnisonskirken skulde bygges her. Paa den Maade kunde den lille afskaarne Stump af Amalienborgs Have faa en passende Anvendelse, og han selv kunde faa Lejlighed til at gøre en god Handel. Nok er det: den 16. Juni 1703 udsteder Lerche Skøde til en Garnisons Kirkes Plads paa et Hus og Vaaning i Lille Strandstræde, 3 Fag Hus til Gaden, 2 Lofter 1) Meddelelse fra Regierungsbaumeister Alfred Bramigk i Rendsborg. 21

Made with