GarnisonsKirke

ved Pulpiturerne. Den Udvidelse, som v. Platen har givet Kirken, er tilsyneladende ikke stor. Længden blev forøget med 8 Alen, saa at hele Længden blev 68 Alen, og Bredden saavel af Langskibet som af Korsarmene blev 4 Alen større, altsaa 24 Alen. Korsarmenes og Chorets Fremspring blev uforandret 10 Alen. Platen bevarede saa- ledes det Forhold, at Langskibets halve Længde falder paa den Del, der ligger mellem Hovedindgangen og Korsskæringen. Men i øvrigt har Forandringen fj ærnet noget af den Stivhed, der fulgte af den ældre Tegnings Plangivning. Og naar man beregner Kvadratind­ holdet af Grundfladen, viser det sig, at den er vokset fra 1600 □ Alen til 2112, altsaa en ikke ubetydelig Forøgelse. Men det vigtigste er, at Bygningen ved Platens Ændringer blev hævet op i et højere kunstnerisk Plan. Den Forandring, der har betydet mest for Kirkens Ydre, var at den fik et virkeligt Taarn, om end af beskedne Dimensioner, i Stedet for den lille Tagrytter, som den ældre Tegning viser. Samtidig opgav v. Platen de tre store Frontispicer. Paa Vestsiden kunde en saadan ikke mere passe, naar der skulde være et Taarn; der blev i dens Sted opsat en meget mindre Fronton, som kun spænder over de to midter­ ste Pilastre; disse træder lidt frem foran Facaden, paa ægte barok Vis flankerede af Halvpilastre. Over Korsarmene faldt Frontispi- cerne helt bort. Indgangssiden har dermed faaet den Overvægt over de andre Fagader, som tilkommer den. Kun Taarnets Forside er opført af Murværk; de tre andre Sider skulde Pelli opføre af Egetræs Planker. Ellers var det blevet nødvendigt at opmure Taarnet helt fra Grunden; nu kunde man nøjes med at sætte to ottekantede Piller under de bageste Hjørner. For oven fik Taarnet en »vælsk Hue«, tækket med Kobber, derover en smallere ottekantet Del med en lille Kuppel, og øverst en Vindfløj med et Kors. I nyere Tid (1886) er Spiret blevet noget forhøjet. Forandringen ved Pulpiturerne bestod i, at der skulde være et Fag mere end efter den første Tegning og fire Trapper. For alt dette nye Arbejde skulde Pelli have 1500 Rdl., saa at hele Entreprisen blev paa 18000 Rdl. Heraf havde General Cormaillon, ifølge en Paategning af Platen paa Kontrakten, betalt ham 5000 Rdl., og de gamle Materialier fra Amalienborg havde han overtaget for andre 5000 Rdl., saa at der nu var 8000 Rdl. tilbage at betale. I den konge- 29