GarnisonsKirke

Ledelse i Aarene 1703-06, altsaa samtidig med Garnisons Kirke. Man har endnu Christoph Marselis’s Tegninger baade til Porten mod Kanalen, Gadedørene i Tøjhusgade og Vinduesindfatningerne. Des­ uden er der bevaret en Skitsebog, som med Sikkerhed kan henføres til Marselis. Den indeholder mest Studietegninger fra Rom, men ogsaa Tegninger til Dørene paa Frederiksberg Slot og til Privathuse, som Marselis har bygget i København. Det er tydeligt, at han har benyttet sine romerske Studier, da han tegnede Detaillerne til Stald- mestergaarden, og betragter vi Profilerne paa Garnisonskirkens Ind­ gangsdør nærmere, finder vi, at de er af ganske samme Slags. Der kan derfor ikke være Tvivl om, at Marselis har gjort Tjeneste under Opførelsen af Garnisons Kirke paa samme Maade som ved Stald- mestergaarden. Det var jo ogsaa ligefrem hans Embedspligt, da han var lønnet som kongelig Architekt. Forholdet er altsaa ved Garnisons Kirke det samme som ved de fleste andre offentlige Bygninger fra Frederik IV’s Tid, at man ikke kan henføre dem til en enkelt Architekt, der har ledet Arbejdet fra først til sidst. Ved Frederiksberg Slot træffer vi saaledes foruden Platen ikke blot Marselis, men ogsaa den kongelige Bygmester Johan Conrad Ernst, der i 1716 blev Platens Eftermand som Generalbyg­ mester. Ved Garnisons Kirke maa Platen ikke blot dele Æren og Ansvaret med det ubekendte X , der i 1697 har udført de første Tegninger, men ogsaa til en vis Grad med Marselis. Derimod kan Domenico Pelli, som man tidligere har regnet for Kirkens Byg­ mester, ikke komme i Betragtning. Han har ligesom Marcantonio Pelli kun været Entreprenør. Den sidste har man undertiden villet regne med blandt den Tids Bygmestre; men det har vist sig, at han ved sine store Entrepriser kun har haft med Murerarbejdet at gøre. Domenico Pelli kunde maaske have mere Adkomst til at regnes for selvstændig Bygmester, for saa vidt som han ofte tager hele Arbejdet i Entreprise, som ved Garnisons Kirke; og i Rendsborg har han vistnok virket meget selvstændig, da han der ikke havde nogen overordnet Bygmester ved Siden. Men deraf følger ikke, at han har tegnet Bygningerne; det er langt mere sandsynligt, at han har faaet de Tegninger, som han byggede efter, af de stedlige Ingeniørofficerer. Det holstenske Fortifikationskorps havde netop sit Hovedsæde i Rendsborg. Og hvad Garnisons Kirke angaar, turde det være til-

Garnisons Kirke. — 3