GarnisonsKirke

(eller Ole) Povelsen havde af Vincentz Lerche købt et tilstødende Hus i Strandstræde; han klager nu over, at gemene Folk om Natte- tider lægger al deres deromkring samlede Urenlighed og Skarn paa Pladsen, saa at hans Hus’s Mur og Væg deraf bliver forraadnet, og snart ingen vil bo til Leje hos ham. Han havde ofte klaget baade til Politimesteren og til Vice-Kommandanten Oberst Frank; men de kunde ikke blive enige om, hvem Pladsen tilhørte. Sagen blev sendt til Politi- og Kommerce-Kollegiets Erklæring,1) og Kongen traf der­ efter ved et Reskript til Magistraten2) den Afgørelse, at »saasom ingen kiender sig ved denne Plads, og den maa være publico til­ hørende«, skal den brolægges og beholdes til en Allarmplads, som især er fornøden ved høje Officerers Ligbegængelse. Dette Reskript har endnu i vor Tid spillet en Rolle under de langvarige Forhand­ linger mellem Kirkens Bestyrelse og Magistraten, som omsider i 1906 førte til et Forlig, hvorved Kirken fik Raadighed over Arealet, saa at den nye Præstebolig har kunnet opføres her. S e n e r e F o r a n d r i n g e r . Garnisons Kirke har i det store Hele beholdt det Udseende, som den fik ved Opførelsen under Frederik IV. I Tidens Løb har naturligvis talrige Istandsættelser fundet Sted; men der vil ikke være nogen Anledning til at omtale disse her, und­ tagen i de Tilfælde, hvor de har medført kendelige Forandringer i Kirkens Ydre eller Indre. Det som giver det indre dets karakteristiske Præg, er de store, dybe Pulpiturer, som er bygget op til Væggene i to Stokværk baade i Hovedskibet og i Korsfløjene (se Afb. 17). Det gjaldt jo om at skaffe Plads til den talrige Garnison, »som alle Helligdage ved Com- mando af de saa kaldede Kirkeparaders Mandskab bringes til Kirke, hvor hvert Regiment har sin anviste Plads i Kirken at sidde paa under Gudstjenestens Holdelse. De Herrer Officerer have ogsaa deres visse indelukte Stole.«3) Kirken har ca. 1600 Siddepladser. Skønt den før 1804 ikke var Sognekirke, søgtes den dog af »en anseelig Del Stands- og borgerlige Personer, som have lejet sig Stolestader her i Kirken«.3) Der var ansat baade en dansk og en tysk Præst, og Gudstjenesten holdtes skiftevis paa Dansk og paa Tysk, et Forhold som bestod indtil 1819, da den tyske Del af Garnisonen blev hen­

1) Bilag 17. 2) Bilag 18. 3) Jonge: Kjøbenhavns Beskrivelse II.

37