GarnisonsKirke

og Billedhuggeren Johan Christoph Heimbrod. Kirkens Patron, som nu var Generalløjtnant Georg Wilhelm Hedewiger, Greve af Sponeck, indberettede i en Memorial af 1. December 1724, at han af Synsforretningen, der var sluttet den 20. November, havde erfaret, »at Arbeidet ei aldeles er reusseret eller af den Ziirlighed, som den derom sluttede Kontrakt udfordrer«. Desuden havde to af Kommis­ sionens Medlemmer, nemlig Hausser og Krock, bagefter »forandret deres om Alter-Tavlen forhen hafte Tanker« og var fragaaet Forret­ ningens Indhold. Som Følge deraf resolverede Kongen, at de fire Kommissarier paany skulde syne Altertavlen, baade hvad Mar­ morstenens Bonitet og hvad Arbejdets Zirlighed og Dygtighed an- gaar.1) Der gik et helt Aar, inden denne nye Synsforretning fremkom, og imens søgte Gercken og Wiedewelt at bøde paa Manglerne, hvorefter de indgik med en »Supplique« til Kancelliet2) om at udvirke en konge­ lig Befaling til, at Kirkens Patron skulde udbetale dem deres for­ tjente Løn, »saasom de uden Fortrydelse har giort et stycke Arbeide 2 å 3 Gange«. De er forvissede om, »at ingen af den Materie, som dem dertil er bleven given, har kundet giøre bedre Arbeide«. De har altsaa villet undskylde sig med Marmorets mindre gode Kva­ litet; men dette Standpunkt var ikke rigtig holdbart; thi Gercken havde den 2. December 1722 afgivet en Erklæring om, at Lillienskiold have leveret ham alt det Marmor, han skulde have, og at det var saa godt, som det ellers er leveret, hvorefter General Sponeck havde givet Krigsraad Wodroff Ordre til at udbetale Lillienskiold 700 Rdl., som han havde til Gode.3) Den nye Synsforretning, der fremkom den 24. November 1725, var ikke gunstigere end den forrige; men den giver nøjere Oplysning om, hvori Manglerne bestod. Der var ikke noget at udsætte paa Stenhuggerarbejdet eller paa den architektoniske Del af Tavlen, ej heller paa det dertil anvendte Marmor; men Billedhuggerarbejdet fandtes ikke forsvarligt. Heimbrod, som var Kommissionens Sag­ kyndige paa dette Omraade, havde imidlertid erklæret, at Manglerne kun kunde afhjælpes ved at gøre hele Arbejdet om igen, hvilket foruden Marmoret vilde koste ca. 940 Rdl. Desuden var der følgende x) Bilag 20. 2) Kancelliet Supplik. Protokol 1725 II, Nr. 428. 3) Kirkeinspektionens Arkiv: indkomne Skrivelser 1703-79, Nr. 13. 45