GarnisonsKirke

Mangler: Gibset var udfaldet af nogle Fuger, Altergulvet var ikke saa godt sammenføj et, som Stenhuggeren i Kontrakten havde for­ pligtet sig til, og et Stykke Gevand øverst paa Tavlen var gjoit af Gibs i Stedet for af Marmor, hvilket kunde foraarsage Ulykker. I det kongelige Reskript til Grev Sponeck1) forlanges det, at de sidst­ nævnte Mangler skal afhjælpes, inden Stenhuggeren og Billedhugge­ ren faar deres Penge udbetalt. Billedhuggerarbejdet skal derimod blive, som det er; men der skal afkortes 200 eller 300 Rdl. i Betalin­ gen. De maa selv komme til Rette med Lillienskiolds Arvinger om, hvem der har Ansvaret for Manglerne ved Marmorarbejdet. Hvor­ ledes disse Forhandlinger endte, ved man ikke; men de maa have været langvarige; thi først den 15. September 1729 fik Lillienskiolds Arvinger den sidste Udbetaling, og samme Dag kvitterer Gercken for sig og Wiedewelt.2) Naar man vil gøre sig Rede for Altertavlens kunstneriske Kvalitet, maa man sammenligne den med andre Altertavler fra samme Tid, og man kommer da til det Resultat, at den har den samme Egenskab som Kirken selv, nemlig at den repræsenterer en Stil, som var ved at gaa af Mode. I disse Aar var Alteret i Frelsers Kirke under Arbejde efter Tegning af den foran omtalte svenske Architekt Nicodemus Tessin. Det er en ganske anderledes storslaaet Komposition, skabt i den italienske Baroks Aand under stærk Paavirkning af den be­ rømte Billedhugger Bernini. Gercken kom selv i 1725 til at arbejde med paa dette Alter, og da han næste Aar sammen med Just Wiede­ welt udførte Altertavlen til Københavns Slot, fik den i nogen Grad et Præg af Tessins Stil.3) I Garnisons Kirkes Altertavle er der derimod intet Spor deraf; den lidt smaalige Opdeling i mindre Felter ved Søjler og Pilastre gaar tilbage til Renæssancetidens Altertavler, som man har et godt og nærliggende Eksempel paa i den udskaarne Tavle i Holmens Kirke, der ca. 60 Aar tidligere var forfærdiget af Abel Schrøder den yngre. I Figurerne er der dog maaske nogen Tessinsk Paavirkning, særlig i Relieffet med Korsfæstelsen. Der er udtryksfuld Bevægelse i Legemerne og »Blæst« i Foldekastene. Det gælder mindre de to store Figurer, hvoraf den ene bærer Kors og Kalk, den anden et brændende Hjærte, symbolske Fremstillinger af 1) Bilag 21. 2) Kirkeinspektionens Arkiv; indkomne Skrivelser 1703-04, Nr. 28. 3) Ragnar Josephson: Tessin i Danmark, S. 155. 46