GarnisonsKirke

1772 af Kirkens daværende danske Sognepræst, Hr. Christian Mi­ chael Priebst. Den nye Prædikestol er i en smuk og ren Klassicisme, ganske for­ skellig fra de kantede, stærkt udskaarne Barok-Prædikestole, som man ser i de andre Kirker i det gamle København. Det eneste Sted, hvor man finder noget lignende, er i Vor Frelsers Kirke paa Chri­ stianshavn. Begge Steder er Stolen cirkelformet i det vandrette Snit, Lydhimlen ovenover ligeledes. Der er ingen Overlæsselse med Dekoration, kun stilfulde Bladornamenter paa Bundstaven for neden og lidt Udsmykning efter antike Mønstre paa andre fremtrædende Led. I Frelsers Kirke er Stolens Runding smykket med et Relief, forestillende de tolv Apostle; i Garnisons Kirke er der blot en Me- daillon med en Figur i Relief, der symboliserer Troen. Men Stilen er som sagt den samme og peger tilbage til vor Klassicismes Glans­ periode, da C. F. Harsdorff var den ledende paa Bygningskunstens Omraade. Om Prædikestolen i Frelsers Kirke ved man bestemt, at den er et Værk af Harsdorff; om vor Prædikestol har man ingen saadan Efterretning; men da den er udført paa samme Tid og opsat nogle Maaneder før det skete i Frelsers Kirke, er det klart, at der maa være en vis Sammenhæng. Selv om Harsdorff ikke personlig har givet Tegning til Garnisonskirkens Prædikestol, maa dog den, der har tegnet den, have kendt Harsdorffs Værk, maaske set det under Arbejde og taget det til Mønster. Da Nebelong i 1860 restaurerede Kirken, gjorde han ogsaa en Forandring ved Prædikestolens Opstilling. Den »sprang tidligere længere frem mellem 4 svære beklædte Træpiller, der gik op til Lydhimlen og tog Synet fra Alteret«.1) Nebelong flyttede Prædike­ stolen noget tilbage, saa at den kom i fastere Forbindelse med Pulpituret, og satte en Søjle under den som Støtte, hvilket unægtelig var en Forbedring. D ø b e f o n t e n . I de første 2 5 Aar havde Kirken ikke nogen egentlig Døbefont. Den maatte nøjes med et Tinfad og en Vandkrukke af Tin, skænket af Krigsraad Wodroff. Inventariet fra 1 7 2 0 nævner desuden »et gammelt Slagbord fra Amalienborg«, hvorpaa formo­ dentlig Tinfadet stod, og »et hvidt Damaskes Haandklæde fra be-

x) Nebelongs Artikel i »Fædrelandet« 21. Juli 1760. 50