ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Det skal endelig understreges at den kvantitative opgørelse over generelle sager og konkrete sager ikke afspejler de kvalitative forskelle mellem de sager som Borgerre­ præsentationen kan behandle og de sager som et bydelsråd behandler. En generel sagsafgørelse i et bydelsråd kan vedrøre meget konkrete og individuelle forhold - fx en enkelt institution - og kunne som sådan betragtes som en konkret sag i Borgerre­ præsentationen. Andelen af sager på bydelsrådenes dagsorden der rejses af politikere i Valby, Kgs. Enghave og Indre Nørrebro er med en enkelt undtagelse (opgjort pr. år) på 6% eller derunder. Derimod er andelen af sager rejst af politikere på Indre Østerbro i 1996 og 1998 på godt 20% og i 1997 omtrent det dobbelte. Andelen i Borgerrepræsentationen ligger et sted mellem andelen i Indre Østerbro og andelen i de øvrige 3 bydele, men dertil kommer besvarelsen af en lang række spørgsmål rejst skriftligt af Borgerrepræ­ sentations medlemmer, som behandles inden den egentlige dagsorden. Det skal i den forbindelse nævnes, at BR i 1997 ikke havde udvalg, der varetog den umiddelbare forvaltning, men derimod rådgivende udvalg. Derfor de skriftlige spørgsmål. Det gælder generelt for bydelsrådene, at de ikke har satset på vidtrækkende eksperi­ menter med bydelsrådenes politiske strukturer. Bydelenes udvalgsstruktur adskiller sig således ikke væsentligt fra den grundstruktur, som kendetegner flertallet af danske kommuner. Forskellene knytter sig fortrinsvis til et større antal udvalg i bydelskommunerne end i gennemsnitskommunen. Herudover er det en kendsgerning, at flere bydele har brugt nedsættelsen af et udvalg som et middel til at sætte politisk fokus på særlige interes­ seområder. Det gælder f.eks. ’’Kultur/fritid og integrationsudvalget” i Indre Nørrebro, og det gælder ’’Informations- og demokratiudvalget” i Indre Østerbro. 5.3. Sammenfattende vurdering

Antallet af udvalg kan dog næppe ses helt isoleret fra de nyvalgte bydelspolitikeres forsøg på i konstitueringsfasen at få den politiske ’’kabale” til at gå op.

Det skal til ovenstående konklusion nævnes, at betingelserne for at gennemføre strukturelle eksperimenter, i vid udstrækning blev vanskeliggjort som følge af det tids­ pres, som bydelsrådene var under i forbindelse med udformningen og implementerin­ gen af de politiske og administrative strukturer.

60

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune