292665628

dan udbygning af kirkens østlige del, at den kunne danne rammen om kirkens administra­ tion og det menigheds- og ungdomsarbejde, der supplerer gudstjenesterne og er med til at give menighedslivet grokraft. Mange og drøje forhandlinger med myn­ dighederne bevirkede, at byggesagen blev truk­ ket i langdrag. Først i 1968, året efter Gud­ mund Odgaards død, fik vi godkendt arkitekt Staffeldt Matthiesens »skrabede« projekt. De projekterede kælder- og taglokaler til ungdoms- og børnearbejdet måtte udgå, og de nye tilbyg­ ninger kom kun til at indeholde rent kirkelige faciliteter. Til gengæld kunne vi bevare menig­ hedshuset »Bethania« til ungdoms- og menig­ hedsarrangementer. Der er delte meninger om arkitekt Staffeldt Matthiesens bygningsværk. Efter menighedsrå­ dets ønske så han det som sin opgave at lave to tilbygninger, der faldt så nøje sammen med kirkebygningen som muligt, og jeg synes, man må sige, at opgaven er lykkedes fuldt ud. Ind­ vendig har arkitekten søgt at indrette rummene praktisk til de forskellige formål i moderne lyse farver. Naturligvis har vi ikke fået alle vore ønsker opfyldt, men mon ikke det er godt, også for et menighedsråd, altid at have noget på ønske­ sedlen? Vi har brugt mange penge i de 25 år, men vi har også fået noget for pengene. Nogle vil måske synes, at det nylig overståede byggeri har kostet for mange penge - over 1 mili. kr. - men man kommer ikke uden om, at det er me­ get dyrt at bygge i dag. Kirkeministeriet har nu vist stor forståelse og hjulpet os gennem vore økonomiske vanskeligheder. Af det såkaldte rådighedsbeløb har vi været i stand til at yde et så stort tilskud til menig­ hedsbladet »Kontakt«, at det hidtil har kørt uden underskud. Umiddelbart efter jubilæet vil bladet undergå en modernisering i format og trykmetode. Dette skulle betyde, at bladet kan fremstilles billigere og gennem postvæsenet nå ud til de fjerneste dele af vort langstrakte sogn.

Sions Kirkes indre i dag med kalkmaleriet i korbuen.

Foruden de penge, menighedsrådet har fået lov til at administrere, har menighedens med­ lemmer i årenes løb givet gode gaver til deres kirke. For nogle af disse midler kunne der ved 60 års jubilæet købes en smuk bibel, der nu ligger opslået på alteret. Flere af bibelens ord har fundet plads rundt omkring i kirken. På prædikestolen, hvorfra ordet forkyndes søndag efter søndag, har kunstneren anbragt slutnings­ ordene i den såkaldte »Kærlighedens højsang«: »Så blive da tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst af disse er kærligheden.« Det var kærligheden til kirke og menighed, der var drivkraften i menighedsrådets arbejde. Måtte det også være kærligheden, mand og mand imellem, der er den røde tråd i alt, hvad der rører sig i menighedens liv - at ikke nogen må føle sig bedre end andre, men at vi alle må være eet. Knud Cardél.