292665628

fàUOTEK

SIONS KIRKE 27. S EPTEMBER 1896 • 1971

ï* «ï

SION Næst efter Jahves navn er Sion det helligste navn i Det gamle Testamente. Sion nævnes første gang på kong Davids tid og blev navnet på en af Jerusalems høje mod syd, hvor senere Salomons tempel blev bygget. Man mener, at ordet Sion betyder bakketop, bastion, altså en Guds fæstning på jorden. Salomons tempel blev bygget omkr. år 950 f. Kr. og stod i knapt 400 år, så gik det under med Jerusalem, da Ne- bukadnezar plyndrede byen år 586 f. Kr. 70 år senere byggedes et nyt, ringere tempel, som kong Herodes rev ned for at bygge et pragt­ fuldt tempel. Det blev først færdigt i år 65 e. Kr., men allerede på Jesu tid var det så prægtigt, at disciplene i Marc. 13, 1 siger til Jesus, da de går ud af templet: »Se, hvilke sten, se, hvilke bygninger«, men hvor Jesus svarer, at der skal ikke lades sten på sten tilbage. Og således skete det. År 70 blev det ødelagt af ro­ merne, og siden da har der intet jødisk tempel været i Jerusalem. Men derefter overtager de kristne navnet Sion, som et symbol på Guds bolig midt i Hans menighed på jorden, og samtidig et symbol på det evige Sion, det himmelske Sion, hvor den store hvide flok har hjemme. Der, hvor Guds ord ret forkyndes, og hvor sakramenterne ret forvaltes, der er Guds Sion på jord, den Guds bastion, hvorom Jesus sagde til Peter, da han bekendte: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Da sagde Jesus: »På denne klippe vil jeg bygge min menighed, og dødsriget skal aldrig få overhånd over den.« Det er det evige Sion, Jesus tænker på, det, vi bygger med på hver især ved trofast at slutte op om vor sognekirke, bede for den, bede for os selv og for de mange i vort sogn, som forsømmer den og derved går glip af megen velsignelse i deres liv. (Uddrag af en prædiken holdt af pastor Rønn ved Sions Kirkes 70 årsdag).

UV

Sølvbryllupskirken

ingen let vandring. Meget måtte de lide, men ringene bredte sig, og en skønne dag bøjede selv den romerske kejser knæ for Kristus og lod sig døbe. Og han begyndte at rejse den ene kirke efter den anden for at den kristne menig­ hed kunne have helligdomme, hvor den kunne mødes og tilbede og bede til den opstandne Kristus og samles ved Hans nadverbord. Og fra romerriget gik strømmen af vidner længere ud, og i deres fodspor rejste der sig kirke efter kirke. En skønne dag nåede også budskabet om den hvide Krist helt her op til os i det høje nord, og Odin og Thor måtte vige pladsen for Ham. I løbet af forbløffende kort tid rejste der sig den ene kirke efter den anden ud over hele Danmarks land, ikke blot små bygninger, men anselige og meget smukke bygninger, som vi i dag, 7-800 år efter, kan glæde os over og

På retterstedet udenfor Jerusalem, jødernes hellige by, stod en liile flok forskræmte men­ nesker. På korset over dem hængte deres Herre, som skulle have oprettet et nyt rige her på jorden, hvor døden ikke skulle have overhånd, og nu var han selv faldet for ypperstepræsterne og den romerske besættelsesmagts rænkespil. Al deres tro på Ham var forsvundet og alle deres drømme bristede. Men der kom en påskemorgen, hvor Han viste, at han var større end døden, og deres tro på Ham blussede op igen. Til en af dem lød det dog, som vi har det for øje, hver gang vi besøger Sions Kirke og ser på altertavlen: »Vær ikke vantro, men troende.« Deres vantro blev tiy tro, og efter pinsedag glemte ingen af dem befalingen om at gå ud i alverden og gøre alle folk til Jesu Kristi disciple. De gik først ud i hele romerriget. Det blev

forundret spørge, hvordan de har magtet det. Men intet var for godt til kirkens Herre. Og i de følgende århundreder smykkedes vore købstæder med skønne kirkebygninger, hvis tårne kunne ses langvejs fra over byernes lave tage. Men så tog byggeriet af. Hvert sogn havde efterhånden sin kirke, og der var ikke brug for nye. Men pludselig vendte billedet igen. København havde ved 1800-tallets begyn­ delse kun godt 100.000 indbyggere, som boede indenfor de gamle volde og på Frederiksberg. Men i 1855 talte byen 148.000 og i 1889 360.000 indbyggere. Det betød for kirken en helt ny situation. De gamle kirker i den indre by blev alt for få. Kirkebyggeriet kom i gang igen. Ud mod Østerbro byggedes først Set. Jo­ hannes og hurtigt efter Set. Jacob. Men byen strakte sine arme længere og længere ud, og snart var Set. Jacobs sogn blevet alt for stort. I efteråret 1894 skulle Jacobskirkens daværende sognepræstepar, pastor Krag og hustru, holde sølvbryllup, og den store menighed besluttede da at give det afholdte præstepar en kirke i sølvbryllupsgave. To år efter sølvbrylluppet De sidste 25 år har været præget af stor byggeaktivitet i Sions sogn, sa dets struktur helt har ændret sig. De gamle Lægeforeningens Boliger ved siden af kirken er horte, og mo­ derne bebyggelse har afløst den gamle, med en enkelt høj bebyggelse imellem, hvorfra der på en strålende sommerdag er den skønneste udsigt over sognet og omegnen. Edv. Griegsgades træbygninger er forsvun­ det, og fra at være et sogn af bedsteforældre, er Sion nu et sogn med børn og unge. Børne­ haven, som oprindelig havde til huse i Krags Minde på Nygårdsvej, uden for sognet, er nu beliggende ved siden af kirken og er under forstanderinde frk. Valborg Rasch’ dygtige le­ delse en af de mest moderne i København, normeret til 75 børn. Der er altid en lang vente­ liste, så der er ingen udsigt til, at denne gamle institution, fra kirkens første dage, skal blive overflødig.

stod Sions Kirke færdig, og de 70.000 kr., kir­ ken kostede, var næsten alle samlet ind. Læser man beretninger fra kirkens tilblivelseshistorie, ser man, med hvilken glæde og offervilje man gik i gang. Det var ikke blot de rige og velha­ vende, der gav af deres overflod, nej, det var datidens sypiger og strygejomfruer, der som den fattige enke gav, hvad de ejede. Da kirken den 27. sept. 1896 blev indviet, var det virkelig en mærkedag i dansk kirke­ historie: Den første kirke i nyere tid rejst helt ad frivillighedens vej. To konger, kong Chri­ stian d. 9. og kong Geog d. 1. af Grækenland, overværede indvielsen sammen med flere af kongehusets medlemmer og tidens prominente personer. Ved indvielsen havde kirken intet tårn, men i 1921 fik den sin meget smukke campanile. Den var en gave fra en taknemlig kirkegænger. I 75 år har kirken med sine klokker kaldt på sognets beboere. For 75 år siden lå den på en stille og rolig vej, i dag kan det være svært for klokkerne at overdøve larmen fra storbyens trafik. Men overhør dem ikke. Tag imod deres indbydelse. E. R. Her dukker et navn op, som på afgørende måde har præget kirkens ydre liv i Sions sogn, menighedsrådets energiske formand gennem mange år, kontrollør i sundhedskommissionen, Gudmund Odgaard. Det første skridt, fra en gammel utidssva­ rende børnehave til en af Københavns bedste, var helt hans værk. Efter at være blevet valgt til formand for børnehavens bestyrelse, gik han straks i gang med at finde nye lokaler i stedet for den gamle villa, som var blevet krævet moderniseret af myndighederne; men midler hertil var ikke til stede, og fremtiden så sort ud. Gudmund Odgaard gav ikke op, og da Lægeforeningens Boliger rejste sig som fugl Fønix af asken, var det med Sions Folkebørne- have i Sionsgade 10-12, stuen, og med udmær­ ket legeplads til børnene udenfor. Børnehaven indviedes af Københavns biskop Fuglsang- Damgaard, under stor festivitas, hvor børnene

Sions Kirke 1946-71

i procession med dannebrogsflag forlod den gamle villa og tog de nye, festlige lokaler i besiddelse. Gudmund Odgaards anden store fortjeneste var gennemførelsen af tilbygningen til Sions Kirke. Desværre nåede han ikke at se sit værk fuldført, da han døde efter en heftig, uhel­ bredelig sygdom, som på eet år nedbrød hans store arbejdskraft. Det var et smerteligt tab for Sions sogn, som ikke kan overvindes. Hvad han havde ofret af tid og kræfter for at overbevise kirkeministeriet om betimeligheden af at skaffe kirken gode arbejdslokaler, det vil altid stå i deres minde, som arbejdede sammen med ham om sagen. Et enigt menighedsråd stod bag ham; han havde en fremragende evne til at samle divergerende meninger om den store op­ gave. Det at værne om kirken var for ham som folkekirkens gode søn at give den så gode arbejdsvilkår som muligt i sognet. I dette ar­ bejde støttedes han af daværende kirkeminister Bodil Koch, som var med til kirkens 60 års fødselsdag og havde vist stor velvilje ved be­ villing til nye lysekroner og en tiltrængt for­ andring af kirkens indre, så den nu fremtræ­ der lys og festlig og venlig over for de kirke­ søgende. Det f>lev et slidsomt arbejde med gennem­ førelsen af tilbygningen. Menighedsrådet stod enigt om, at den nye tilbygning skulle være i kirkens stil, så den fuldstændig smeltede sam­

men til et hele, hvad i meget høj grad er lyk­ kedes for kirkens mangeårige arkitekt, Staffeldt Matthiesen, hvad enhver kan overbevise sig om i dag, hvor tilbygningen er en realitet. Den fungerer yderst tilfredsstillende, med kirkekon­ tor, 2 konfirmandstuer og mødelokale for de møder, kirkens præster arrangerer for kirke­ gængerne og sognets ældre hver 14. dag, vin­ teren igennem. Der er hygge og varme over indretningen, så man føler sig hjemme allerede første gang, man deltager i et af de forskellige arrangementer. En trofast kirkekreds har altid sluttet op om Sions Kirke, hvad også dens offer­ villighed er et bevis på, idet kirkegængerne alene, uden offentlig indsamling, ydede et be­ løb på ca. 110.000 kr. ved frivillige bidrag, kun gennem opråb i kirkebladet »Kontakt«. En enestående præstation, som imponerede selv den nuværende kirkeminister Fog Pedersen, som bragte byggesagen ud af det dødvande, et langvarigt byggestop havde medført. Kun ca. 300 bidragydere står bag denne imponerende indsats, der vidner om stor trofasthed og kær­ lighed over for kirken. Denne offervilje er siden fortsat, så der er anskaffet fint porcelæn m. v. til møderne i kirkelokalerne. Efter Gudmund Odgaards død har den nu­ værende formand, ekspeditionssekretær i magi­ straten, Knud Cardél, loyalt fortsat fuldførel­ sen af byggeriet, så det nu er en udelt glæde at arbejde ved Sions Kirke såvel ved gudstje

nester som ved møder. Endnu forestår regule­ ring af anlæget omkring kirken, men også den vil finde sted i nær fremtid. En yderst værdi­ fuld hjælp har menighedsrådet haft i kirkefon­ dets generalsekretær, pastor Hermansen, som har været rådgiver og hjælper i mangen van­ skelig situation. Mange navne kunne nævnes på mennesker, der har ydet og bedt for denne sag. Men dels har de ønsket at bevare anonymiteten, og dels er de døde og kun kendt af ganske få. Men hjertet har brændt for den kirke, hvor de har haft deres gang igennem årene. En enkelt skal dog nævnes, forfatterinden Martha Lichten­ berg Madsen, som heller ikke nåede at se byg­ ningen færdig inden sin død som 97-årig. Hun var bidragyder nr. 1, idet hun efter et møde, hvor der blev slået til lyd for en 100 kr. ind­ samling, sendte sognepræsten 100 kr. og skrev: »Se så at komme i gang.« Alene hun ydede i årenes løb flere tusinde kr., dels ved håndar­ bejder til egen basarbod til kirkesagen, dels ved trofaste bidrag gennem årene. I én henseende måtte menighedsrådet give efter. De oprindelige planer, som også kirke­ minister Bodil Koch støttede, at der skulle være ungdomslokaler i den nye bygning, idet kælderetagen og tagetagen skulle være indret­ tet hertil, lod sig ikke gennemføre. Ministe­ riet sagde nej. Kirken måtte kun rumme lo­ kaler til rent kirkelige formål, som præsterne havde ansvaret for. Dette medførte, at det gamle menighedshus »Bethania«« ikke kunne sælges, som oprindeligt tænkt, og beløbet an­ vendes til det nye byggeri. Derfor har børne- og ungdomsarbejdet nu helt fået overladt »Be­ thania«, hvis bestyrelse drager omsorg for, under den residerende kapellans ledelse, at der stadig kan drives et kristeligt ungdomsarbejde for børnene, de unge og deres forældre, og hvilke andre aktiviteter »Bcthania«s bestyrelse kan gå ind for. Men børne- og ungdomsgudstjenester finder selvfølgelig sted som hidtil i sognets kirke — første søndag i hver måned vinteren igennem, plus forskellige hverdagsgudstjene- ster, som bestyrelse og den residerende kapellan arrangerer, som det har været sædvane igen­ nem årene. Sions Kirke var en af de første kirker i København, der begyndte med en må­ nedlig morgengudstjeneste for drenge og piger

for over 20 år siden, og dette fortsætter endnu, selvom det er ulige sværere at drive kristeligt ungdomsarbejde i dag, end det var tidligere. Fremtiden kender ingen af os. Men så længe der er en kristen dansk menighed, så længe vil der være kirker, hvor Guds ord forkyndes, og mennesker samles om døbefont og nadver­ bord. Men vi går sikkert svære tider i mode. Et intolerant hedenskab, som vil herske over dem, der vil have en kirke, og at deres børn skal have en kristen opdragelse, vil søge at hindre dette og søge at afkristne det danske folk, om det er muligt. Den danske folkekirke består, så længe det danske folks flertal vil det, men heller ikke længere. Den øjeblikkelige fare er ikke udmeldelser af folkekirken, der er sta­ dig kun enkelte, trods ihærdig agitation fra an­ den side. Men mange børn bliver ikke døbt. For fem år siden blev næsten alle døbt, i 1970 blev over 25 pct. nyfødte børn navngivne af forældrene, d.v.s. de ikke bliver døbt, og er derfor heller ikke medlemmer af folkekirken. Da samtidig kristendomsundervisningen i sko­ len har trange kår, vil konfirmationen hurtigt dø ud, indtil en ny slægt vokser op, der atter vil stå vagt om kirke og skole. Denne »væk­ kelse« må komme af folkets rod, den kommer ikke fra »toppen«. R. Rønn.

Tanker ved et 75 års jubilæum

ud til os af 40 års erfaring fra missionsmarken i Indien. Skulle jeg ellers nævne navne på dem, vi kom i nær forbindelse med og kom til at holde af i kirke og menighed, vil det føre alt for vidt. Derfor lader jeg være. Men jeg beder Dem være forvisset om, at vi har Dem alle i tak­ nemmelig erindring. Dog er der to, der kom til at betyde så meget for os, at jeg ikke kan lade være at drage dem frem her ved jubilæet, også fordi de hver især vil få en stor plads i Sions Kirkes historie. Den ene er den altfor tidligt afdøde formand for menighedsrådet, kontrollør Gudmund Od- gaard. Han var en ualmindelig dygtig og ener­ gisk mand, med en arbejdskraft, der simpelthen var legendarisk. Den anvendte han i høj grad i Sions sogn. Når kirken i dag er så smuk, som den er, når der er en dejlig børnehave, som også vore børn med glæde tænker tilbage på, er det ikke mindst hans værk. Tilmed var han et af de mest festlige mennesker, jeg har mødt. Jeg anser det for et af mit livs privilegier, at jeg lærte ham at kende og fik lov at regne mig for en af hans venner. Ofte griber jeg mig i at tænke: Kunne man nu blot besøge Odgaard og opleve nogle af disse minderige timer sam­ men med ham og hans gode hustru. Han er en af dem, hvis minde vil leve. Den anden er min gode ven og kollega, pa­ stor Rønn. Med en utrolig energi og arbejds­ kraft sled han trods mange hindringer og til­ bageslag for at få tanken om menighedshuset ved kirken virkeliggjort. Det krævede års ar­ bejde og slid og begejstring, men det glæder os, at der nu står en smuk tilbygning til kirken, der stilrent føjer sig ind i helheden. Et lykke­ ligt samarbejde, et fælles arbejdssyn og et urok­ keligt venskab med pastor Rønn og frue var i ganske særlig grad med til at gøre tiden ved Sions Kirke til år, vi mindes med den største taknemmelighed. Til slut vil jeg ønske Sions Kirke og menig­ hed til lykke med de 75 år og Guds velsignelse i årene fremover. Holger Møller.

I den kristne kirkes historie er 75 år et kort åremål, men for os mennesker er det i mange tilfælde et helt liv. De knap 10 år, jeg fik lov at virke ved Sions Kirke, er i dette perspektiv kun som korte øjeblikke at regne, men for mig rummer disse år uendelig meget. Når man har været præst i over 20 år og været vidt forskellige steder, kommer man uvilkårligt til at sammenligne. Tiden ved Sions Kirke blev den længste, og trods gode forhold andre steder står den stadig i en særlig glans for mig. Selve indsættelsesdagen i Sions Kirke husker jeg som en festlig højtid. En skøn julidag, hvor det lyse kirkerum var fyldt af menigheden, fik jeg en hjertelig velkomst, som jeg aldrig glem­ mer. Og så begyndte arbejdsdagen i et stort københavnsk sogn med mange kirkelige hand­ linger. Som eksempel på, at præster ikke er arbejdsløse, kan jeg nævne, at jeg engang i pastor Rønns ferie i løbet af 4 uger havde 21 begravelser. Der var store konfirmandhold, mange syge og gamle at besøge, alt i alt nok at bestille, og dertil kom et vidt forgrenet menig­ heds- og ungdomsarbejde. Navnlig mindes jeg mange aftener i K.F.U.M. sammen med den utrættelige ungdomsarbejder Knud Cardél. - Det kunne gå livligt til, når østerbrodrengene var i højt humør, og det var de som regel, for de hørte absolut ikke til hængemuletypen. Men prægtige drenge var de, for i konfirmandstuen var de samme K.F.U.M.-drenge altid de bedste støtter og skulle nok sætte eventuelle urolige hoveder på plads, når det var nødvendigt. I kirken var vi en god medarbejderstab, der ikke mødtes som funktionærer med samme ar­ bejdsplads, men som gode venner, der havde mange hyggelige og fornøjelige timer sammen. Også vore mange gode menighedsmøder og møderne for de ældre tænker jeg på med stor glæde, men tiden rinder hurtigt, og en del af dem, der var med dengang, er nu borte. — D.M.S.-kredsen må jeg også nævne. Det var aftenefr, som vi, der deltog, altid glædede os til, og jeg røber ikke nogen hemmelighed ved at sige, at det skyldtes vor inspirerende leder, pastor Bindslev, der levende og interessant øste

Ungdomsarbejdet i jubilæumsåret Ungdommen er fremtiden. Derfor vil det være naturligt at fortælle lidt om den aktuelle situation, som ungdomsarbejdet ud fra Sions Kirke befinder sig i.

det ikke er uniformen, der gør det. Der er dog ingen tvivl om, at det uniformerede kristelige børne- og ungdomsarbejde ud fra Sions Kirke stadig har sin store berettigelse. Trofast uge efter uge øves arbejdet, for K.F.U.K.-spejder­ nes vedkommende nu i 50 år. Vi benytter spal­ tepladsen til at gratulere med tilråbet: Hold ud! Der skal nok komme hjælp i form af nye førere. Er det svært med uniformen, er det til gen­ gæld langt lettere at samle unge til samtaler og studiekreds. Med den trang, som unge går med: at man gerne bare vil være sammen og tale sammen, ligger der for kirken i dag en vældig opgave. Inden for erhvervslivet har man længe talt om demokrati på arbejdspladsen. Alle vil gerne være med til at give sit bidrag i det styrende råd. I vort kirkeliv er vi på mange måder alt for konservative. Præsterne har jo altid været næsten enerådende, derfor knager det til tider i fugerne »på det gamle kirkeskib«., når unge melder sig med andre former for gudstjenester. Sions Kirkes menighedsråd og præsterne ved kirken har dog i vid udstrækning formået at give rum for unge i aktivitet også i kirken. Derfor må alle overvejelser angående ung­ domsarbejdet udfra Sions Kirke i jubilæums­ året konkluderes derhen, at vi med Grundtvig må synge: »Min sjæl, hvi bruser du da så,

Som præst ved kirken går man vel altid med den følelse, at »børnene« har bare »at komme hjem« hver søndag til gudstjeneste. Men det oplever man nu ikke, men sandhe­ den er dog, at man oplever en større kirkelig interesse blandt de unge end tidligere. Hvor man for bare fem år siden kunne høre følgende bemærkning: Kirken? Er det den bygning der­ henne på Østerbrogade? (sagt ved et ungdoms­ samvær i »Bethania«), der vil man i dag kunne høre, at man på en helt anden måde end tid­ ligere arbejder med kirke og kirkegang. I denne samling omkring kirken og dens gudstjenester ligger der en positiv og givende udvikling, der borger for en rig fremtid, hvor både unge og ældre vil sætte hinanden stævne også i vores dejlige kirke. Det er en kendsgerning, at man i det uni­ formerede børne- og ungdomsarbejde oplever noget af en krisetid. Det er ligesom ikke spændende mere at »trække i trøjen«, det er meget nemmere at komme i sine hot pants, bare sådan lige dumpe ind til de andre. Mange lidt ældre pigespej­ dere og F.D.F-ere kan godt til tider synes, at det går trægt i dag, men sandheden er dog, at

og krymper dig i støvet og gruer for de skyer grå, for vindens pust i løvet? Du ved jo dog, trods vind og sky,

*

du skue skal de himle ny, som Gud gør evig klare.«

R. Vestrup.

Blade af Menighedsrådets historie Et menighedsråd fører normalt en ret upå­ agtet tilværelse. Det giver sig navnlig udslag i det meget ringe antal tilhørere, der møder op til rådets to årlige offentlige møder. Men blader man forhandlingsprotokollerne igen­ nem, kan man alligevel læse et og andet om en ret livlig aktivitet. Således også i Sions sogns menighedsråd i de forløbne 25 år siden kirkens 50 års jubilæum i september 1946.

Én, der ikke har gæstet kirken de sidste 25 år, vil dog her opdage synlige resultater af menighedsrådets virksomhed. Rent bortset fra de ikke helt færdige omgivelser kan ved­ kommende ikke undgå at lægge mærke til de smukke parklygter og de meget - i hvert fald i solskin - eftertragtede bænke langs kirkens sydside. At kirken foruden en mindre udbyg­ ning på kirkens nordside har fået to tilbygnin­ ger langs Johan Svendsens Vej, så at kirke­ bygningen nu har form af et T, vil sikkert falde endnu mere i øjnene. Men lad os gemme denne ombygning lidt og gå ind ad hoved­ døren mod Østerbrogade. Mon ikke det første, man får øje på, er den nye belysning. De gamle kirkekroner, der op­ rindelig var forsynet med gasblus, er erstattet med mangebluskroner, hvor lyset frembringes af en mængde kerter. Også lampetterne langs kirkens sidevægge og oppe ved alterpartiet er udskiftet med moderne kertelampetter. Rent bortset fra de ikke så lidt dyrere lysregninger er det absolut en gevinst for kirkerummet med de mange kerter, der giver et varmt og behage­ ligt lys. Går man op gennem midtergangen på den smukke korsprydede løber - også anskaffet in­ den for de sidste 25 år - og standser op ved døbefonten, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at den har »holdt flyttedag« og nu står lige ud for prædikestolen, der i øvrigt også er flyttet et lille stykke bort fra alterskranken. Sætter man sig andægtigt til rette og lytter til orglets toner, kan man forhåbentligt høre, at de hir en skønnere klang efter ombygningen i 1949. At hele kirken i begyndelsen af tresserne gennemgik en højst påkrævet restaurering, og

Sions Kirkes alterparti før døbefonten blev flyttet.

man samtidig fjernede de gamle nummer­ tavler, er måske knap så iøjnefaldende. Inden vi forlader kirken, bør vi lægge mærke til den smukke præstetavle til venstre for ud­ gangen. Den blev opsat som en gave ved kir­ kens 60 års jubilæum. Naturligvis er det umuligt her at nævne alle de større og mindre forandringer, menigheds­ rådet har stået fadder til i de forløbne 25 år under ledelse af dets energiske, nu afdøde, for­ mand Gudmund Odgaard, men jeg tror, noget af det vigtigste er nævnt her. En ting endnu kommer man dog ikke uden om: det store om- og tilbygningsarbejde, hvor­ til planerne allerede i begyndelsen af 1957 så dagens lys. Foruden ovennævnte Gudmund Odgaard må her i første række nævnes vor nylig afdøde sognepræst Rainold Rønn. Det var disse to, der sammen med arkitekt P. Staf- feldt Matthiesen undfangede ideerne til en så

dan udbygning af kirkens østlige del, at den kunne danne rammen om kirkens administra­ tion og det menigheds- og ungdomsarbejde, der supplerer gudstjenesterne og er med til at give menighedslivet grokraft. Mange og drøje forhandlinger med myn­ dighederne bevirkede, at byggesagen blev truk­ ket i langdrag. Først i 1968, året efter Gud­ mund Odgaards død, fik vi godkendt arkitekt Staffeldt Matthiesens »skrabede« projekt. De projekterede kælder- og taglokaler til ungdoms- og børnearbejdet måtte udgå, og de nye tilbyg­ ninger kom kun til at indeholde rent kirkelige faciliteter. Til gengæld kunne vi bevare menig­ hedshuset »Bethania« til ungdoms- og menig­ hedsarrangementer. Der er delte meninger om arkitekt Staffeldt Matthiesens bygningsværk. Efter menighedsrå­ dets ønske så han det som sin opgave at lave to tilbygninger, der faldt så nøje sammen med kirkebygningen som muligt, og jeg synes, man må sige, at opgaven er lykkedes fuldt ud. Ind­ vendig har arkitekten søgt at indrette rummene praktisk til de forskellige formål i moderne lyse farver. Naturligvis har vi ikke fået alle vore ønsker opfyldt, men mon ikke det er godt, også for et menighedsråd, altid at have noget på ønske­ sedlen? Vi har brugt mange penge i de 25 år, men vi har også fået noget for pengene. Nogle vil måske synes, at det nylig overståede byggeri har kostet for mange penge - over 1 mili. kr. - men man kommer ikke uden om, at det er me­ get dyrt at bygge i dag. Kirkeministeriet har nu vist stor forståelse og hjulpet os gennem vore økonomiske vanskeligheder. Af det såkaldte rådighedsbeløb har vi været i stand til at yde et så stort tilskud til menig­ hedsbladet »Kontakt«, at det hidtil har kørt uden underskud. Umiddelbart efter jubilæet vil bladet undergå en modernisering i format og trykmetode. Dette skulle betyde, at bladet kan fremstilles billigere og gennem postvæsenet nå ud til de fjerneste dele af vort langstrakte sogn.

Sions Kirkes indre i dag med kalkmaleriet i korbuen.

Foruden de penge, menighedsrådet har fået lov til at administrere, har menighedens med­ lemmer i årenes løb givet gode gaver til deres kirke. For nogle af disse midler kunne der ved 60 års jubilæet købes en smuk bibel, der nu ligger opslået på alteret. Flere af bibelens ord har fundet plads rundt omkring i kirken. På prædikestolen, hvorfra ordet forkyndes søndag efter søndag, har kunstneren anbragt slutnings­ ordene i den såkaldte »Kærlighedens højsang«: »Så blive da tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst af disse er kærligheden.« Det var kærligheden til kirke og menighed, der var drivkraften i menighedsrådets arbejde. Måtte det også være kærligheden, mand og mand imellem, der er den røde tråd i alt, hvad der rører sig i menighedens liv - at ikke nogen må føle sig bedre end andre, men at vi alle må være eet. Knud Cardél.

Lidt personalhistorie

Alfred Olsen, der nu er 85 år, sad som næst­ formand til 1957, hvor han afløstes af Carl Køhn. Fra 1967 har Willy Schou, der har sid­ det mere end 25 år i rådet, været næstformand. Han er tillige kirkeværge, en post han arvede i 1953 efter nu afdøde Hans Buhl. Begge de to sidstnævnte har også haft kas­ sererposten, der i 1964 blev overdraget rådets nuværende kasserer Svend Thyhro. k. c. Zionsvej - Sionsgade Helt glemt er det vel ikke i kvarteret om­ kring Sions Kirke, at Sionsgade for år tilbage hed Zionsvej. Men da min mand syntes, det var underligt, at vejen, som var opkaldt efter kirken, ikke havde samme stavemåde, og da han samtidig var af den opfattelse, at Zion var forkert, henvendte han sig 16. sept. 1954 til Københavns kommune for at få navnet ændret. Det viste sig, at der allerede i 1910, da gaden fik sit navn, havde været livlig dis­ kussion om S contra Z. — Z havde sejret, da man troede det var det rigtige. Min mand gjorde gældende, støttet af daværende manu­ duktør i hebraisk, pastor Zwicky, at Z var kommet ind i den danske bibeloversættelse fra Luthers tyske oversættelse. »Z fremtræder som en speciel tysk gengivelse af det hebraiske »sa- de«, fordi S på tysk normalt er stemt og derfor i denne forbindelse ikke godt kan anvendes« (citat fra brevvekslingen). Det blev også fremhævet, at flere danske Videnskabsmænd brugte S, og at den nye salme­ bog var gået ind for denne stavemåde, og at den katolske danske bibeloversættelse, de andre skandinaviske lande, England, Frankrig, Italien og andre brugte S. Fra 1. jan. 1956 fik gaden navneforandring til Sionsgade, ikke Sionsvej, for ikke at blive forvekslet med Siamvej. E. R.

Ved 50 års jubilæet i 1946 var provst Knud Ottosen sognepræst, og virkede ved kirken til slutningen af 1953. Han er nu 83 år og bor på Frederiksberg. Den 17. januar 1954 blev daværende res. kapellan Rainold Rønn indsat som sognepræst.1 Efter næsten 30 års virke som præst ved kirken døde han den 17. juli i år. Som res. kapellan efter Rainold Rønn valg­ tes Johan Nielsen, men efter kun halvandet års tjeneste flyttede han til Klaksvig på Fær­ øerne. Han er nu sognepræst i Ørsted-Daastrup ved Roskilde. Holger Møller virkede som res. kapellan fra 1956 til 1965. Han flyttede til Køge og er nu præst ved Fredens Kirke i Odense. Der gik over et halvt år, førend kordegn ved Taksigelseskirken Reinhold Vestrup ved et of­ fentligt menighedsmøde med stort flertal blev valgt til pastor Møllers efterfølger. Han blev indsat som res. kapellan nytårsdag 1966 og er nu konstitueret som sognepræst. Edvard Rasmussen tog sin afsked i 1954 efter mere end 40 års virke som kordegn ved Sions Kirke. Han døde i 1961. Hans efterfølger Knud Eriksen, senere Riiser, flyttede efter 12 års tjeneste til Kastelskirken. Han døde 1968. Fra 1. august 1966 har Svend Studsgaard Madsen været kordegn ved kirken. Den ældste i tjenesten er Gunnar Rasmussen, der i år har været ansat 30 år som organist ved Sions Kirke. Graver Laurits Schønemann, der til decem­ ber fylder 80 år, faldt for aldersgrænsen i 1961 og afløstes af vor nuværende kirketjener Alfred Svendsen. Fru Vera Stockmann, der fejrede 25 års ju­ bilæum som kirkeassistent den 1. oktober i fjor, tog sin afsked den 1. juli og blev afløst af fru Karen Buch. Menighedsrådets mangeårige formand Gud­ mund Odgaard afgik ved døden i 1967 og efterfulgtes af Knud Cardél.

I anledning af sognepræst Rønns død

retning gennemført, er det dog et meget smukt og værdifuldt resultat, han fik nået. Som ven og menneske synes man, at man kunne have undt ham den glæde ved jubilæet selv at vise de nye lokaler frem og lade dem komme til deres ret ved at fortælle om forholdene ved kirken før og nu. En anden ting, som han straks fra begyndel­ sen af sin sognepræstetid lagde et stort arbejde i, var at ville give menighedsbladet en »ansigts­ løftning«. Han forandrede navnet til »Kon­ takt«, skaffede billeder til bladet og gav det et udseende og en form, som er meget tiltalende. Han havde i god tid bedt mig om til jubilæet at skrive et stykke om min præstetid ved Sions Kirke. Jeg valgte da at omtale den tyske besæt­ telse af vort land 1940 til 45 og de forhold, den medførte for Sions Kirke og sogn. Han satte dog dette lille bidrag allerede i nummeret af »Kontakt« for april-maj 1971, hvorfor det ikke findes her i jubilæumsskriftet. Jeg har altid været glad for at sidde i kirken under pastor Rønns gudstjenester, hvorfor jeg løste sognebånd til ham, da jeg efter min af­ sked flyttede fra sognet. Hans prædiken var klar og veldisponeret, og han havde en særlig evne til at drage aktuelle forhold i samfund og kirke ind i den for at belyse, hvad han ville sige. Ofte har jeg hørt ham benytte, hvad aviser, radio og fjernsyn havde bragt i den for­ løbne uge - ja, endog så sent som om lørdagen - på den måde i sin søndagsprædiken. Det fik folk til at tænke over deres eget ansvar under de nutidige - ofte forvirrede og uhyggelige forhold, som er blevet vor slægt til del. Ved min kones begravelse tog han —uden min an­ modning - ordet og gjorde det sådan, at med­ lemmerne af min familie meget ofte siden har fundet anledning til at udtrykke deres taknem­ melighed over, hvor rigtigt og smukt han havde talt om hende. Pastor Rønn havde, før han kom til Sions Kirke, været fængselspræst i Vridsløselille. Ger­ ningen der havde i den grad hans hjerte, at han i mange år efter sin ansættelse i vort sogn regelmæssigt tog ud til Vridsløse for at tale til og med fangerne. Samtidig var han en skattet

Naturligvis gjorde pastor Rønns bortgang 17. juli et meget stærkt indtryk på mig, som på alle andre, der kendte ham. Søndagen for­ ud havde han og hans hustru - efter at han havde virket ved tjenesten i Sions Kirke - af­ lagt et venligt besøg hos mig, der nylig havde haft et sygehusophold og stadig følte mig hæm­ met af nogle af de svagheder, alderen fører med sig. Skønt han berørte, at han skulle være for­ sigtig med sit høje blodtryk, opfattede jeg ham ikke den dag som en særlig syg mand. Det var især Sions Kirkes kommende 75 års jubi­ læum, der fyldte hans sind. Han havde stor grund til at glæde sig til den begivenhed, hvor bl. a. de nye, smukke og praktiske lokaler, som på hans initiativ var blevet bygget til kirken, i høj grad ville bidrage til dagens højtid og glæde. Det havde, fra han i 1954 blev sognepræst ved kirken efter mig, været hans store tanke og utrættelige arbejde at få kirken udvidet. Skønt han - på grund af ministeriets stilling til sagen - ikke helt fik sine oprindelige tanker i den

°g dygtig arbejder ved møder for studerende kristen ungdom. Begge dele var et udslag af kærlighed og pligtfølelse over for, hvad han følte som et kald. Han var stærkt optaget af, hvad der rørte sig inden for vort folk og vor kirke. Når et forhold på de områder optog ham, kunne han blive meget ivrig under fremførelsen af sine egne synspunkter. Mine tanker har i dagene efter hans død beskæftiget sig stærkt med, hvad jeg har op­ levet med ham i de år, vi arbejdede sammen og siden som menighedsmedlem af den kirke, hvorved han var sognepræst i 17 år. Han til­ Døbefonten er af den berømte billedhugger Bundgaard, der er mester for Gefionspringvandet. Han boede i Sions sogn og huggede den meget smukke døbefont i bornholmsk granit, efter gamle motiver fra vore ældste døbefonte. - Dåbsfadet i kobber viser det ældste kristne symbol med fisken: på græsk IXTYS, der ud­ lægges Jesus Xristus, Gud, søn og frelser, altså den kristne trosbekendelse i en nøddeskal. Bag­ ved døbefonten, på kirkevæggen, står Titussta- gen, hvis 7 lys tændes ved hver barnedåb. På konsollen er udskåret en due, symbolet på Hel­ ligånden fra skriftordet: Johannes så Hellig­ ånden som en due, dale ned over Jesus, da han efter dåben i Jordan steg op på land, og Johannes hørte Guds røst: Denne er min søn, den elskede, hører hans ord. Krucifixet på alteret er af sølv, og det store, til højre for kirkens udgang, af malm; begge er skænket af tidligere medlemmer af Sions Kirkes trofaste menighed. Krucifixet er lidelsens symbol, mod­ sat det tomme kors, som er opstandelsens sym­ bol. Derfor står det på alteret, hvorfra nadve­ ren utldeles, og forkynder Jesu død, indtil han kommer, som Paulus siger det. Derfor skal det også være det sidste, som møder kirkegængerne, når de forlader kirken.

trådte som res. kapellan i Sions sogn allerede i 1941, samme år som jeg selv blev sognepræst. Da jeg samtidig var provst for et særlig stort provsti, var jeg meget taknemmelig for, at han fra begyndelsen havde stor forståelse for, hvad den dobbelte gerning kunne medføre, og han ydede mig stor hjælp til at bestride mit arbejde. Han og hans hustru har i de 30 år, vi har kendt hinanden, altid vist mig stor venlighed og gæst­ frihed. Vi er mange, der vil savne Rainold Rønn og hans færd iblandt os - ikke mindst nu ved kirkens 75 års jubilæum. Knud Ottosen. Altertavlen er malet af den kendte kunstmaler Poul Stef­ fensen og forestiller Jesus som den opstandne frelser, der viser den vantro Thomas naglega­ bene i sine hænder. Det er første søndag aften efter påskedag, hvor Jesus gennem lukkede døre går ind til disciplene og hilser dem med den jødiske hilsen: Fred med eder, den hilsen, som også møder kirkegængerne over indgangsdøren ind til kirken. Derefter viser han Thomas nagle­ gabene, Thomas, der havde sagt til de andre apostle, da de fortalte, at de havde mødt Jesus opstanden: Uden jeg får lov at stikke hånden i hans side og ser naglegabene, vil jeg ikke tro. Nu er han overbevist, synker ned for Jesu fød­ der og siger: Herre, min Gud, og Jesus svarer, som der står under altertavlen: Vær ikke van­ tro, men troende. Poul Steffensen brugte som modeller til bille­ det personer fra Sions menighed, så flere af disse kunne se sig selv i alterbilledets skikkelser. For nogle år siden besøgte en gammel mand fra Viborg Sions Kirke. Han ville endnu engang se sin barndoms kirke og fortalte, at hans far havde stået model til en af apostlene, og at han skulle ligne ham meget. Der var en slående lig­ hed mellem den gamle mand og Peter, bag bordet, på alterbilledet.

Sions Kirkes indre

Kalkmalerierne i Sions Kirke

Kunstmaleren Johs. Kragh, som var i fa­ milie med sognepræsten ved Jacobskirken, hvorfra Sions sogn blev udskilt, fik lov at de­ korere Sions Kirkes indre. Det blev hans hoved­ værk, idet malerierne udgør et samlet hele. Det er dommedagsmotivet, som kendes fra så mange italienske kirker, Orvietos berømte domkirke, f.eks., og da Johs. Kragh har gjort studier, som andre kunstnere, i Italien, er det rimeligt at antage, han er inspireret af italien­ ske motiver. Vi ser over alterbuen Kristus på himmel­ hvælvet, afbildet med den helt runde regnbue, et symbol på Ham som universets Gud, ikke blot vor klodes Gud. I dag taler det meget stærkt til os med det nye verdensbillede, hvor det er en almindelig opfattelse indenfor viden­ skaben, at liv på andre kloder ikke kan ude­ lukkes. Det er beretningen om dommedag, Matt. 24, 30 om menneskesønnens tegn, der skal vise sig på himmelen, som behersker malerierne på gavlen, hvor orgelet er anbragt. Man ser det lysende kors, som gør adskillelsen mellem de frelste og de fortabte, på venstre side dem, der skjuler deres ansigter i hænderne for ikke at se, hvad der nu skal ske, og på højre side dem, der tror på Kristus, når han kommer igen, og som med oprakte hænder hilser dommens

dag velkommen nu, da de skal udfries af deres jordiske trængsler. - Medens alle klassiske forbilleder har den omvendte placering, idet korset repræsenterer Kristus, ser vi her, at de er placeret således, at den himmelfarne Kristus i korbuen ser over imod dem på modsatte gavl, hvorved den rigtige placering kommer frem - de frelste til højre for Kristus og de fortabte til venstre. I selve alterbuen er malet korset som det samlende tegn. Her er de 7 menigheders cngle fra Åbenbaringsbogen, med navns nævnelse, som symbol på hele den kristne menighed på jorden, de 12 vindrueklaser symboliserende de 12 Israels stammer og de 12 apostle, repræsen­ terende menigheden til alle tider. Man ser morgendæmringen den sidste mor­ gen på jorden, malet med de meget fine far­ ver som enhver kender, der har stået ved et hav og set den nye dag fødes. To engle blæser i trompet for at indvarsle den sidste dag på jorden, som de to domsengle i modsatte gavl blæser indvarslingen af dommen, som nu skal finde sted. I smuk dekoration, som selv flerårige kirke­ gængere ikke opdager, med mindre de gøres opmærksomme på det: Skriftordet fra Åben­ baringsbogen 21,4: Der skal ingen død være mere, ej heller sorg eller skrig, ej heller pine

skal være mere. Ovenover ser vi den store hvide flok, som er malet med stor virkning, og som viser det glædelige gensyn mellem dem, der blev adskilt ved døden og nu er genfor­ enede i Jesu Kristi rige. I vinduesnicherne ser man engle som holder korset eller Kristi monogram i deres oprakte hænder. Bibelen der ligger opslået på alteret under hver guds­ tjeneste, er den største og smukkeste, der er udgivet på dansk, med smukke farvetryk af malerier fra verdens skønneste museer, som illustrerer begivenhederne i den hellige skrift. Den blev skænket af kirkegængerne ved kirkens 60 års fødselsdag. Messehagler Kirken har fået to her op imod jubilæet. Beløbet er fremskaffet dels gennem indsamling på frivillig basis blandt kirkegængere, som gerne har villet give en gave til kirken, og dels fremskaffet gennem menighedsrådet, som har skaffet penge til den ene gennem bevilling fra kirkeministeriet. Begge er forarbejdede af forstander Juul Nielsen og hans nylig afdøde hustru Anna Eli­ sabeth Juul Nielsen: et meget favorabelt til­ bud, idet arbejdet faktisk er ydet som en gave til kirken. De har skaffet kirken to smukke messehagler, ja, egentlig tre, idet den sidste er »to i een«, idet foret kan vendes og da er en tredie messehagel i fastetidens farver, stærk lilla, bodens farve. En sort rosenkrans, som en tornekrone med dybt røde roser, skal minde om »Rosenkrans om kors at vinde.« R. Rønn. Bedeskammel og brudetæppe Kirken har både en meget smuk bedeskam­ mel og et brudetæppe, hvis lige sikkert ikke findes. Begge dele er tegnet af fru Inger Dahl efter udkast fra min mand og undertegnede og syet for bedeskamlens vedkommende af vore to tidligere præstefruer, provstinde Ottosen og fru pastor Borregaard, samt af provstindens sø­ ster, frk. Simonsen og fru Gylden. Bedeskam- melen har på siderne et øje, et lam og en due, der symboliserer Treenigheden og foroven en brændende olielampe som symbol på bønnen. Brudetæppet er syet af fru Gylden, som hørte til et af de første konfirmandhold ved

kirken. Det er ca. 110 X 85 cm, og fru Gylden fortæller, at der var ca. 275.000 sting på det. Fru Dahl erklærede, da hun fik det til monte­ ring, at hun aldrig havde set noget så smukt syet, selv på vrangen var det meget fint. Bund­ farven i såvel bedeskamlen som i brudetæppet er den blå farve, troens farve, som findes i kak­ lerne på alteret. Det er indrammet af en meget smuk bort, afstemt efter gulvtæppet i kirkens , kor. Midt i tæppet er en palme, det ældste symbol på livets træ, sejrstegnet over døden og menneskets syndige natur, fordi palmen altid gror op ad, ligegyldigt hvor meget man så for­ søger at bøje den. Til venstre for palmen ses en pelikan med sine unger. Pelikanen har fra meget gammel tid været symbol på den alt- opofrende Kristus, da det siges, at pelikanen hugger sit bryst til blods og nærer ungerne med blodet. På tæppet er dens lange næb næppe synligt, men må tænkes boret ind i brystet. Udkastet til denne figur stammer fra en navneklud fra det attende århundrede, som findes på Kunstindustrimuseet. Modsat pelika­ nen ses ægteskabet symboliseret ved et par tur­ telduer med et ildrødt hjerte imellem sig. Mo­ tiverne er indrammet af et par antikke søjler med blomsterranker omkring, og søjlekapitæ­ lerne er ført ud i hele tæppets bredde. Palmen, duerne og søjlerne er ligesom lammet på bede- skammelen hentet fra oldkirkelige sarkofager i Ravenna. E. R. Efterskrift Da min mand døde midt i arbejdet med dette festskrift, som han havde glædet sig meget til at sende ud til sognets beboere, har jeg efter opfordring fra menighedsrådets fest­ udvalg forsøgt at gøre det færdigt ved hjælp af det materiale, min mand havde efterladt. Hans skildring af kirkens indre er det sidste nedskrevne, jeg har fra hans hånd. Gid denne min mands sidste hilsen til den menighed, vi har arbejdet sammen i, i 30 år, ville animere en og anden til at gå indenfor i Sions Kirke for at se, hvor smuk den er, og så ikke lade det blive ved det, men høre ordene, som står under altertavlen: Vær ikke vantro, men tro­ ende. Tro, det er sandt, når Jesus siger: Jeg er opstandelsen og livet, den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Et evangelium, som ingen af os kan undvære i denne usikre verden, hvor vi hver dag lever med døden for øje. Ellen Rønn.

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

Udgivet af Sion sogns menighedsråd i anledning af Sions Kirkes 75 års dag som en fortsættelse af festskriftet ved 50 års jubilæet.

Trykt i Hamburgers Bogtrykkeri, Nygårdsvej 39, 2100 0